Samtidig med, at Norge annoncerer verdens første ’bi-motorvej’ for at fremme bevarelsen af sjældne biarter, anslår et nyt videnskabeligt studie, at sjældne arter af vilde bier ikke dominerer bestøvningen af afgrøder, og det økonomiske udbytte for landmænd og fødevareindustrien af de sjældne, vilde bier derfor er begrænset.
I et nyt studie viser forskere, at 80% af afgrødebestøvningen over 5 kontinenter bliver udført af kun 2% af alle biarter i de områder, de undersøgte.
Disse repræsenterer kun de mest almindelige arter af de vilde bier og bidrager til langt størstedelen af de økonomiske afkast i landbrugssystemer – omkring 3000 dollars (20.000 kroner) per hektar, hvilket svarer til det bidrag, man får fra opdrættede honningbier, viser den nye forskning. Studiet blev publiceret for nylig i Nature Communications.
Men mens alle andre vilde bier ikke bestøver afgrøder og kun giver et lille økonomisk afkast til landmænd, argumenterer forskerne bag det nye studie, at der er andre vigtige grunde til at bevare disse sjældne arter.
Simple bevarelsesforanstaltninger bidrager ikke til bevarelse af de sjældne arter
Henrick Smith, professor fra Center for Miljø- og Klimaforskning ved Lunds Universitet i Sverige, deltog i forskningen – en del af et stort EU-finansieret forskningsprojekt ’Liberation’, hvor de studerede landbrugsjorders biodiversitet og økonomiske ydelser, som bestøvning fra vilde bier.
»Vi samlede en masse forskellige data for at se på biers økonomiske bidrag til bestøvning af afgrøder og forsøgte så at bestemme den relative vigtighed af mere almindelige arter og sjældne arter,« siger Smith.
Forskningsteamet samlede information fra 90 studier, der identificerede biarter ved i alt 1.394 marker, fra Nord- til Sydamerika, Europa, Sydafrika, Australasien og Centralasien.
Ifølge Smith, giver deres forskning evidens for, at standardforanstaltningerne, der bruges til at bevare de mest almindelige bestøvende arter, ikke er gode nok til at bevare de andre mere end 700 sjældne arter bier. Men de er vigtige af andre økologiske og etiske årsager.
»Vi ser, at nogle få arter almindelige bestøvere overlever ganske godt i landbrugsområder, og at de også har gavn af de fredningsmetoder, som bliver brugt i disse administrerede landbrugsanlæg,« siger han.
»Men der er en hel række, over 700, sjældne arter, der ikke har nemt ved at overleve i de eksisterende landbrugsanlæg. De fleste lande har underskrevet Konventionen om biologisk mangfoldighed, så vi bliver nødt til at bevare bier så godt, som vi kan, med et fokus på foranstaltninger, der er specifikt rettet mod disse sjældne arter,« siger Smith.
For ham er den vigtige konklusion på forskningen, at fredning af sjældne biarter kan retfærdiggøres af videnskabelige og etiske årsager, og ikke af økonomiske formål, som ofte nævnes.
Almindelige arter kan gå hen og blive sjældne i fremtiden
Ifølge Smith, kan det faktum, at mange lande ofte er afhængige af, at en eller to arter bestøver afgrøder, gøre os sårbare, hvis disse selv samme arter går hen og bliver truede i fremtiden.
»Hvad, vi selvfølgelig ikke ved, er, om nogle af disse nu sjældne arter under andre omstændigheder, som for eksempel et forandret klima, kan gå hen og blive vigtige og omvendt,« siger Smith.
»Det er svært at forudsige, men vi ved, at nogle biarter, som den store gule humlebi i Sverige, engang var vigtige afgrødebestøvere, men er meget sjældne i dag. Så vi kan ikke vide, hvordan den økonomiske betydning af alle disse biarter kan ændre sig i fremtiden,« siger han.
En anden videnskabelig grund til fredning af bier er det gensidige fordelagtige forhold mellem sjældne vilde bier og de sjældne vilde blomster, som de bestøver. Et generelt stort fald i antallet af vilde bier kunne have ukendte konsekvenser for den generelle tilstand og biodiversitet blandt disse voksesteder for vilde blomster, ifølge Smith.
»Det er meget svært at vide, hvad den økologiske konsekvens af det er,« siger Smith.
»Så vi har behov for målrettet bevarelsesmetoder for alle de sjældne arter. De vil ikke blive bevaret, alene fordi vi sætter blomsterrækker op i landbrugsområder. Vi bliver nødt til at gøre mere end dette,« fortsætter han.
Tidligere studier undersøger administration af bier
Det er ikke første gang, at forskere har identificeret, hvilke biarter, der er ansvarlige for bestøvning af afgrøder.
Dr. Madeleine Chagnon er lektor ved Department of Biological Sciences ved Université du Québec à Montréal og har studeret bier i mange år. Hun var ikke involveret i det nye studie, men mener, at det er et vigtigt stykke forskning.
»Dette studie af bipopulationer bekræfter et velkendt faktum – at det generelt kun er en meget lille procentdel af arter, der har en dominerende rolle i økologiske samfund,« siger Chagnon.
»Det vigtige ved studiet er dog, at dette nu er bekræftet for vilde bier i landbrugsområder. Desuden har de data for sjældne biarter, som normalt er fraværende fra forskning, der ser på store afgrødesystemer,« siger hun.
Smith stemmer i og tilføjer, at den samlede mængde data, der er samlet for dette studie, er sjældent inden for dette forskningsområde.
Kan videnskaben kommentere på det etiske grundlag for bevarelse?
Chagnon er imponeret over, at forskningen ikke alene understreger de rene kendsgerninger om økonomiske udbytte fra bestemte arter, men at forskerne lægger vægt på de mange andre grunde til at bevare sjældne arter af vilde bier, og ikke alene fordi de har en økonomisk betydning.
»Analyser af videnskabelige data leder meget sjældent til konklusioner i retning af dem, vi ser her – betydningen af moral over for økonomiske argumenter for at bevare økosystemers biodiversitet,« siger hun.
»Forfatterne tager et standpunkt som forskere, der insisterer på, at ”økologer og miljøaktivister bliver nødt til at gøre disse distinktioner klare, hvis vi skal forvente, at politiske beslutningstagere eller jordejere vil forsvare arter, der ikke har nogen tydeligt defineret økonomisk værdi for mennesker,”« siger hun og citerer fra den videnskabelige artikel.
Smith er enig.
»Her er budskabet, at vi bliver nødt til at tænke på både de bestøvninger i økosystemet, der giver økonomisk afkast, og derudover på bevarelsen af sjældne arter. Vi bliver nødt til at finde en række forskellige foranstaltninger, så vi kan beskytte begge dele på samme tid,« siger han.
Den artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Anna Bestle.
