Koteletter, hakket gris og bacon i metermål. Når vi spejder efter svin i supermarkedets køledisk i dag, ser varerne givetvis anderledes ud, end de gjorde for et par årtier siden. 

Oftere er indpakningen grøn og plastret til med øko- og dyrevelfærdsmærker og billeder af grise på græs, og det underbygger det selvbillede, vi har i Danmark:

Vores grisevelfærd hører til i den absolutte verdenstop. Men det er en sandhed med modifikationer:

»Jeg vil kalde det for en sejlivet myte,« siger Peter Sandøe, professor i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han står bag et nyt studie, der peger på, at Danmark halter væsentligt efter flere af de stor-grise-producerende-lande, vi gerne vil sammenligne os med.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Animals, har Peter Sandøe og en række kolleger undersøgt grisevelfærden i Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland. 

Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer. 

»Selvfølgelig er vi bedre end USA, Polen og de fleste lande i Asien. Men vi er kun lige lidt over EU-standard, og jeg mener da, at vi kan og bør gøre det bedre,« tilføjer Peter Sandøe, der forsker i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet.

En »dramatisk forskel« mellem landene

I studiet har Peter Sandøe sammen med en gruppe forskere indenfor økonomi og dyrevelfærd undersøgt grisevelfærden i de fem lande ved at se nærmere på:

• landenes produktion og lovgivning
• og den såkaldte 'markedsdrevne dyrevelfærd' - der er et mål for, hvad forhandlere og forbrugere (altså, markedet) kan gøre for dyrevelfærden.

Grisevelfærden er blevet målt ved at stille 15 spørgsmål om grisevelfærden til en gruppe eksperter i grisevelfærd, hvorefter de har brugt svarene som udgangspunkt for at undersøge tilstanden af grisevelfærd i de fem lande. (Du kan læse mere om metoden i bunden af artiklen.)

Undersøgelsen viser blandt andet, at Danmark scorer langt lavere end Storbritannien og Sverige, når det gælder især velfærden i produktionen af svinekød.

Når man ser på forbruget fremfor produktionen, jævner det sig lidt ud, da de britiske og svenske forbrugere i høj grad spiser svinekød, der er importeret fra lande med en lavere standard for dyrevelfærd, mens de danske forbrugere spiser en del svinekød, som er produceret med ekstra hensyn til dyrevelfærd. 

Men selv når man fokuserer på forbruget alene, klarer briterne og svenskerne sig samlet set bedre end danskerne, når det gælder om at sikre grisenes velfærd.

Som det ses her, vurderes Sveriges og Storbritanniens grisevelfærd til at være bedst ifølge studiet. Mens der er store forskelle i produktionen, udlignes forskellene en smule, når det kommer til forbrugeradfærden. (Graf: Sandøe et. al.)

»Vi har udvalgt de fem lande, fordi det er de lande, vi gerne skulle måle os med på griseproduktion, og jeg vil sige, at der er en dramatisk forskel mellem landene,« fortæller Peter Sandøe.  

Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien er sammen med Danmark nogle af EU's største svineproducenter og -forbrugere.

Ikke overraskende 

Professor Jan Tind Sørensen, der er leder af sektion for dyrevelfærd på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, er enig i, at den danske grisevelfærd bør være bedre. 

Samtidig er han dog ikke forbavset over studiets resultater:

»Det er ikke overraskende for mig som forsker, at Danmark ikke klarer sig så godt, som mange går og tror, men det er nok overraskende for forbrugerne. Danmarks griseproduktion hæver sig ikke op over et EU-minimum, og det er ikke noget, branchen (svineproducenterne, red.) råber højt om.«

»Lovgivningen i Danmark er ikke så god som i Tyskland og Holland og de lande, vi bør måle os med. Det ses eksempelvis på pladsen til slagtesvin, hvor Danmark er på niveau med Spanien,« tilføjer han.

Økologien batter 

Jan Tind Sørensen mener, at Danmark ofte får en bedre bedømmelse, end vi fortjener, når grisevelfærd sammenlignes på tværs af lande. 

Det kan blandt andet skyldes, at de danske regler for økologisk svineproduktion giver bedre muligheder for god dyrevelfærd end de fælles EU-regler. 

Men her skal man huske, at det kun er forsvindene lidt (under 1 procent) af den danske griseproduktion, der faktisk er økologisk, pointerer Jan Tind Sørensen. 

I det nye studie underbygges det også, at økologien er et af de steder, hvor grisevelfærden er markant bedre. Faktisk er velfærden hos de økologiske grise omtrent dobbelt så god end hos de konventionelle grise i Danmark ifølge den nye undersøgelse. 

Interessant med fokus på markedet og mærkningsordninger

Peter Sandøes undersøgelse er ikke kun interessant, fordi den punkterer den forskønnede myte om den danske grisevelfærd. Måden, undersøgelsen er lavet på, er også en væsentlig del af fortællingen.

Det nye ved den metode - det såkaldte 'dyrevelfærds-benchmark' - som Peter Sandøe og hans kolleger har udviklet, er, at man ret enkelt kan sætte tal på, hvor meget dyrevelfærd der er i såvel lovgivningen som i de forskellige mærkeordninger. 

Og det er godt set, siger professor Jan Tind Sørensen, der selv var del af EU-projektet ‘Welfare Quality’, som har udviklet en velfærdsvurdering til brug på tværs af lande: 

»Traditionelt set har der i EU været mest fokus på lovgivning for at forbedre dyrevelfærden, men nu ser der ud til at være interesse i markedet for mærkningsordninger, der kan styrke dyrevelfærden. Et værktøj, som inddrager konsekvenser af såvel lovgivning som mærkningsordninger, er et interessant bidrag til dyrevelfærdsforskningen,« siger han.

Jan Tind Sørensen er ligeledes en del af EU-projektet 'EURCAW-Pigs', der hjælper med at sikre, at EU’s 27 medlemslande overholder den påbudte grisevelfærd, og han udelukker ikke, at værktøjet fra det nye studie kan bruges i det regi:

»Her tænker jeg da, at velfærds-benchmarket måske kan blive relevant at bruge i EURCAW Pigs. Vi har brug for transparente værktøjer, der benchmarker EU-landene.« 

Forhandlere og forbrugere kan gøre en forskel

Netop manglerne ved EU's Welfare Quality-projektet og det hul, der har været i forskningen i forhold til at gå markedsforholdene i sømmene, er det, der har drevet Peter Sandøe og hans medforfattere:

»Jeg har stor sympati for bestræbelserne i Welfare Quality, men de er ikke kommet i mål. Det er stadig ikke undersøgt nogen steder, hvor meget markedsdrevet dyrevelfærd egentlig batter,« siger Peter Sandøe.

»Derfor har vi ikke haft forståelse for, hvordan markedet kan bidrage til at forbedre dyrevelfærden, og hvordan det påvirker forbrugeren, når man sætter et klistermærke, der vidner om god dyrevelfærd, på et produkt,« siger han.

Ifølge Peter Sandøe viser undersøgelsen netop, at markedsdrevet dyrevelfærd spiller en større rolle, end vi troede, og det vidner graferne her om:

Alle lande på nær Sverige har en bedre grisevelfærd, end hvad EU's minimums krav påbyder. Grunden til, at Sveriges er den samme, er ifølge Peter Sandøe, at Sverige i forvejen har meget høje standarder i deres nationale lovgivning. (Grafer: Sandøe et. al.)

I graferne ses det, at den reele grisevelfærd er bedre, end hvad EU's minimumskrav påbyder. Forskerne tolker det, som at markedet er med til at hive velfærden op på et højere niveau.

»Det er en effekt af, at der bliver lavet noget ekstra dyrevelfærd, som der er købere til på markedet. Det vidner om, at efterspørgslen efter en bedre grisevelfærd på markedet skaber en bedre produktion, end lovgivningen kræver, så det har en positiv effekt,« siger Peter Sandøe. 

Disse dyrevelfærdsmærker skal du gå efter

Undersøgelsen peger helt konkret på, at Coop's mærkeordning 'Dyrevelfærdshjertet' er indikator for en markant bedre dyrevelfærd. Det drejer sig i ser om ordningens 2 til 4 hjerter (se grafen).

Det sammer gælder for Fødevarestyrelsens mærkeordning 'Bedre Dyrevelfærd', hvor den 3-hjertede dyrevelfærd også giver en markant bedre grisevelfærd. 

Generelt gælder det, at dyrevelfærdsmærkerne og økologiske produkter er indikatorer på en meget bedre dyrevelfærd. 

Især Fødevarestyrelsen 'Bedre Dyrevelfærd' niveau 3, Coop's 'Dyrevelfærdsmærket' niveau 2-4, samt frilands- og økogrise er tegn på en markant bedre grisevelfærd ifølge det nye studie. (Graf: Sandøe et. al. / Videnskab.dk)

Der er blinde vinkler i studiet

Selvom Jan Tind Sørensen umiddelbart har masser af ros til overs for studiet, så mener han også, at det er behæftet med nogle blinde vinkler:

»Jeg vil rose Peter for at sætte tal på og kvantificere dyrevelfærden, så stikker man nemlig også næsen frem til diskussion, fordi man foretager rigtig mange valg, der får betydning for resultatet,« siger han. 

Der er eksempelvis flere forskellige måder at definere god dyrevelfærd på. Afhængig af, hvilken position man indtager i forhold til dyrevelfærd, kan man nå frem til forskellige resultater med en benchmark-model.   

Jan Tind Sørensen har tidligere stået bag forskning, der har påpeget, at lovgivningen og dyrevelfærdsmærkaterne i Danmark og mange andre lande fortrinsvis bygger på såkaldte ‘ressourcebaserede indikatorer’ - og det samme gør sig gældende for værktøjet i Peter Sandøes nye studie, mener han. 

Ressourcebaserede indikatorer dækker eksempelvis over de omkringliggende forhold som plads og staldindretning, i modsætning til såkaldte 'dyrebaserede indikatorer', som måler direkte på dyrenes tilstand.

Der er væsentlige dyrevelfærdsproblemer i svineproduktion, som ikke dækkes af de ressourcebaserede indikatorer - eksempelvis dødelighed, smågrisediarre og mavesår - påpeger Jan Tind Sørensen.

Ikke sikkert, at lovgivningen bliver fulgt

Jan Tind Sørensen tilføjer også, at benchmarkingsmodellen indtil videre ‘kun’ ser på lovgivningen, men ikke ser på, hvorvidt lovgivningen også bliver efterfulgt i de pågældende lande.

Hvis svineproducenterne landene ikke følger lovgivningen, der er sat, vil den reelle dyrevelfærd se anderledes ud, påpeger han.

Myndighedernes uvarslede kontrol af dyrevelfærd i danske svinebesætninger viser eksempelvis, at omkring 50 procent af besætningerne får anmærkninger for ikke at overholde lovgivning om dyrevelfærd.

Peter Sandøe anerkender begge Jan Tind Sørensens kritikpunkter »et stykke ad vejen«.

»Jeg er enig i, at et næste skridt kunne være at undersøge, i hvilken grad lovgivningen bliver fulgt, men jeg vil også vove at påstå, at den undersøgelse nok ikke vil flytte så meget i det endelige resultat,« forklarer KU-professoren. 

Tiden er til et opbrud

Mens Danmark klarer sig udmærket på velfærdsområdet indenfor kvæg- og kyllingeproduktionen, er der altså stadig plads til forbedringer i svineproduktionen.

»Jeg synes, at studiet tydeliggør mulighederne for forbedring af svinevelfærden. Men det tydeliggør også, at der lige nu er et opbrud, hvor der er et voksende marked for god dyrevelfærd. Det betyder, at markedet - her mener jeg detailhandler og forbrugere - også kan drive grisevelfærden i en bedre retning,« siger Peter Sandøe og fortsætter:

»Når vi ser på kyllinger, så ser vi, at Danpo (stor dansk kyllingeproducent, red.) lægger produktionen om til langsommere voksende kyllinger, og i Lidl sælger de kun dyrevelfærdsmærkede kyllinger. Den retning bør vi også gå i forhold til svineproduktionen. Og der kan vi komme hen, hvis vi får detailhandlen, fastfoodkæder, producenter - og selvfølgelig forbrugerne på banen. Ikke kun i Danmark, men også i det udland, hvor cirka 90 procent af den danske svineproduktion eksporteres til,« siger Peter Sandøe. 

Jan Tind Sørensen er enig:

»Grundlæggende er der to håndtag, der kan forbedre velfærden. Vi kan fortsætte med at lovgive på området og kontrollere lovgivningen, eller forhandlere og forbrugere kan vælge dyrevelfærdsmærker. Studiet viser, at dyrevelfærdsmærker kan have en betydning, som vi ikke tidligere var klar over.«