Sidste uge trådte COP21-klimaaftalen fra 2015 i kraft. Aftalen hedder også Paris-aftalen, fordi den blev indgået under COP21-konferencen i Paris i december sidste år.
175 lande underskrev aftalen, som legalt forpligter dem til at reducere deres CO2-emissioner i et forsøg på at holde temperaturstigningerne på mindre end 2 grader, og helst på 1,5 grad i forhold til før-industrielt niveau.
Men selv hvis vi opnår klimamålet, er der stadig en række dramatiske konsekvenser, som vi skal forberede os på, advarer forskerne i et studie publiceret i PNAS.
\ COP22 er skudt i gang
Paris-aftalen, COP21, blev indgået i december 2015 og trådte i kraft 4. november 2016.
Traktaten forpligter landene til at begrænse deres CO2-emissioner og dermed den globale temperaturstigning til mindre end 2 grader, og helst på 1,5 grad i forhold til før-industrielt niveau.
IPCC vil producere en særlig rapport i 2018 om de konkrete konsekvenser af den globale opvarmning på over 1,5 grader Celsius.
Du kan læse den fulde aftale her.
Årets klimatopmøde, COP22, finder sted fra 7.-18. november 2017 i Marrakech, Marokko.
Det nye studie reviderer de tidligere estimater for havstigningerne ved midten af dette århundrede, hvis vi opnår klimamålet på 2 grader celcius.
LÆS OGSÅ: Så meget er havet steget på grund af Indlandsisen
Havstigninger er uden fortilfælde
Og det er ikke gode nyheder.
Nye data afslører, at hvis CO2-emissionerne får lov at fortsætte på nuværende niveau, vil temperaturen være steget med 2 grader allerede i 2040, hvor 90 procent af verdens kystområder vil opleve havniveaustigninger på mere end 0,2 meter.
Der er imidlertid risiko for, at visse områder - heriblandt Nordamerikas kyststrækninger og den norske kyst - vil opleve stigninger på op til 0,4 meter.
»Hvis opvarmingen fortsætter over to grader celcius, så kommer havniveauet til at stige hurtigere end nogensinde før i den menneskelige civilisations historie,« skriver studiets hovedforfatter, Svetlana Jevrejeva, fra National Oceanography Centre i Liverpool, Storbritannien, i en email til ScienceNordic. Hun tilføjer:
»De hastigt voksende kystbyer i udviklingslandene og sårbare, tropiske, kystnære økosystemer vil kun have meget begrænset tid til at tilpasse sig det stigende havniveau, efter at vi sandsynligvis når 2 graders-grænsen.«
LÆS OGSÅ: Forskere: Urealistisk at holde global opvarmning under to grader
Havniveaustigning på mere end 1,8 meter i 2100
Forudsigelserne efter 2040 er dystre.
80 procent af kyststrækningerne rundt omkring i verden kan komme til at opleve en stigning i havniveauet på mere end 1,8 meter, hvis Jordens globale middeltemperatur stiger med 5 grader celsius, når vi når frem mod slutningen af dette århundrede.
Det er 0,6 meter højere end tidligere estimater, og ifølge IPCC's seneste rapport er det et sandsynligt scenarie.
I nedenstående tabel kan du se alle prognoserne.
Kollega: 'Hvis vi ikke forbereder os, begår vi en meget stor fejl'
Prognosen på 1,8 meter ligger i prognosernes øverste område for, hvad der er sandsynligt, hvis drivhusgasemissionerne fortsætter i samme omfang som på nuværende tidspunkt.
Det er, hvad der vil ske, hvis regeringerne ikke formår at begrænse CO2-emissionerne før midten af dette århundrede.
Statistisk set, ligger tallet i det nye studies prognosers i 95. percentil. Det betyder, at der er 5 procent risiko for, at forudsigelserne kommer til at ske.
Jens Hesselbjerg Christensen, som er forskningsleder ved Danmarks Klimacenter, Danmarks Meteorologiske Institut, og som uddanner blandt andre fremtidens klimaforskere på Niels Bohr Instituttet, beskriver det som 'et scenarie med lav sandsynlighed og store konsekvenser'.
Han var ikke involveret i det nye studie, men har kendskab til forskningsarbejdet og de metoder, det nye studie gør brug af.
Han mener, at de nye tal er en forbedring af de nuværende havstigningsprognoser.
»Hvis vi ikke forbereder os på de forhold, som prognoserne advarer os om, begår vi en meget stor fejl,« udtaler Jens Hesselbjerg Christensen.
LÆS OGSÅ: Første videnskabelige evidens: Havstigning har slugt fem Stillehavs-øer
LÆS OGSÅ: Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C
Vi er ved at løbe tør for tid
Havstigningernes hastighed efter år 2040, hvis CO2-emissionerne fortsat stiger på linje med IPCC-prognoserne, er meget foruroligende.
Selvom det har taget næsten 200 år for temperaturerne at stige med to grader, når vi når frem til år 2040, vil det sandsynligvis kun komme til at tage yderligere 43 år, før det er fordoblet, og vi når op på 4 grader i år 2083.
Og derefter forudsiger nogle klimamodeller, at det kun vil tage endnu 20 år, før det når op på 5 grader.
\ Iskappen på Vestantarktis
Isen på Antarktis er delt i to af en bjergkæde, der løber fra kyst til kyst.
Den vestlige del hviler primært på grundfjeld, der befinder sig under havniveau.
Dette har fået forskere til at mene, at den måske er ustabil.
Global opvarmning kan medføre tilbagetrækning af gletsjerne og i sidste ende tabet af store dele af iskappen.
Iskappen på Vestantarktis indeholder så meget is, at det globale havniveau ville stige med over 3 meter, hvis den smeltede.
Kilde: DMI
På dette tidspunkt forudsiger klimamodellerne, at havniveauerne vil stige så meget som 35 mm om året, hvilket ifølge det nye studie formentligt er hurtigere end på noget andet tidspunkt i de seneste 10.000 år.
»Vores forsøg på at håndtere havstigningerne går ud fra, at det er en langsom proces, og at vi kan nå at tilpasse os de nye forhold,« fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.
»Men faktum er, at hvis det ender med at blive scenariet med de store konsekvenser, så er en dedikeret indsats uundgåelig, for det kommer til at ske meget hurtigt.«
LÆS OGSÅ: Afsmeltning fra Indlandsisen har ikke hæmmet havcirkulationen
Yderst dramatiske konsekvenser af havstigning
Hvis havstigningen bliver så stor, kommer det til at have yderst dramatiske konsekvenser, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.
Det kan for eksempel være afsmeltningen af iskappen på Vestantarktis; hvilket, man dog stadig ikke er sikker på, kommer til at ske.
I modsætning til tidligere prognoser, der estimerede den globale havstigning, ser det nye studie specifikt på havstigningen langs kystlinjerne, hvor det forudsiges, at 400 millioner mennesker vil være bosat i 23 kystnære mega-storbyer, når vi frem til 2030.
Forskerne skriver, at de 370 millioner mennesker bosat på kysten i Asien, Afrika og Sydamerika vil være blandt de mest udsatte og sårbare.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
\ Udregning af det globale havniveau er et gennemsnitstal
Når forskerne sætter tal på det globale havniveau, rapporterer de faktisk et gennemsnitstal; den gennemsnitlige vandstand i verdenshavet, uafhængig af lokale fænomener og faktorer.
Der vil altid være nogle steder, hvor oceanet stiger, og andre steder, hvor det falder. Desuden er der bevægelser af landet på grund af geologiske forhold.
Men hvor havet møder kysterne, er billedet endnu mindre enkelt.
»Man kan forestille sig det global havniveau som planetens overflade,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen. Han uddyber:
»Men der er store geografiske forskelle. Så på trods af at det globale (gennemsnitlige) havniveau er stigende, er der faktisk regioner, hvor det falder, og andre hvor det stiger endnu mere.«
»Ude på det åbne hav har det ikke så stor betydning, men når den samlede vandmængde stiger, flyder vandet jo et eller andet sted hen. Det er det sted, de fokuserer på, og det er kyststrækningerne,« tilføjer Jens Hesselbjerg Christensen.
Det forudsiges, at kun den antarktiske og den grønlandske kyst vil opleve faldende vandstand, når vi når frem til år 2100.
