Kraftige skybrud med over 100 millimeter regn så vi flere gange i løbet af sommeren, og der vil komme flere af dem i fremtiden.
Det vurderer Danmarks Meteorologiske Institut i deres nye rapport 'Fremtidige klimaforandringer i Danmark', der blev præsenteret 8. oktober 2014.
\ DMI's vurdering i 2014
- DMI's rapport sammenligner projektioner for fremtiden med gennemsnitsværdier fra 1986-2005.
- Forskerne vurderer blandt andet, hvordan vejret kan ændre sig, hvis verden når en temperaturstigning på 3,7 °C i slutningen af det 21. århundrede.
- Under dette scenarie (RCP8.5) får Danmark blandt andet en markant vådere vinter, viser gennemsnittet af 23 modelkørsler.
- Generelt lyder vurderingen også, at vi om sommeren vil få kraftigere regnskyl, men også længere tørkeperioder.
Ud over mere kraftig regn vil Danmark også opleve en stigning i middeltemperaturen på 1,2–3,7 grader. Det betyder helt konkret, at antallet af de varme sommernætter- og dage formentlig vil stige.
De højere temperaturer kan ifølge DMI også forlænge vækstsæsonen for landmændene med op til 300 dage i år 2100.
Men der vil også komme flere perioder med tørke, der kan få konsekvenser for landbruget, forklarer klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen.
»Klimaforandringerne har mange dele, og de kribler ind i vores daglige liv. Hvis vi tager udgangspunkt i det varmere vejr, så vil det selvfølgelig få konsekvenser for eksempelvis landbruget og fiskeriet, som får nogle forandrede betingelser. Landbrugsproduktion skal måske se på nogle andre sorter, men på den anden side kan det også blive mulighed for mere vindyrkning,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder på Dansk Klima Center ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
DMI’s rapport kommer kort inden, at FN’s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) udgiver den sidste rapport om globale klimaforandringer senere i oktober 2014.
LÆS OGSÅ: IPCC: Klima-forandringer giver sult og sygdom om få årtier
Den globale opvarmning spiller en stor rolle
Det er især den globale opvarmning, som er med til at antænde klimaforandringerne.
Varmen spiller nemlig ind på mange områder af klimaet, for eksempel nedbøren og havniveauet.
Når temperaturen stiger globalt, bliver atmosfæren varmere. Det betyder, at den kan indeholde meget mere vanddamp, som senere vil falde som regn. Herhjemme er den årlige mængde nedbør steget med 100 millimeter de seneste 150 år. Og den stigning vil ifølge rapporten fortsætte.
Det varmere vejr påvirker også havniveauet, fordi blandt andet havis og gletsjere smelter. DMI bruger i rapporten et estimat fra IPCC, som spår, at havniveauet omkring Danmark i et mildt scenarie vil stige 0,1 – 0,6 meter og 0,3 – 0,9 meter for det værste scenarie
Modellerne er ikke fejlfri
Vurderingerne i DMI's rapport er lavet på baggrund de nyeste tal fra IPCC, EU-studier, BACC (Assessment of Climate Change for the Baltic Seabasin) og CRES (Centre for Regional Change in the Earth System) i Danmark.
Men hvor sikre er modellerne, forskerne bruger til at forudsige klimaet med?
»Svaret bliver, at vi ikke kan være mere sikre end kvaliteten af vores modeller. Men jeg vil sige, at vi er ret sikre på, at vi fanger de vigtigste elementer i de modeller, vi har til rådighed. Som det fremgår af rapporten, har vi nogle betydelige usikkerheder i kurverne og fremskrivningerne. Usikkerheden er angivet som en spredning i resultaterne, for der findes ikke perfekte modeller uden usikkerheder,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Det ser altså ud til, at vi skal vænne os til de kraftige regnskyl om sommeren, men samtidig kan se frem til flere varme sommerdage.
