Citizen science guider forskerne til vigtige marsvin-områder

Der findes 50-100.000 marsvin i de danske farvande, hvilket gør marsvinet til den mest talrige hval i Danmark.

Men selvom der har været forholdsvis meget forskning om marsvin, er der stadig store huller i vores viden om kritiske perioder i deres livscyklus.

Manglen på viden skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at indsamle data om havets dyr med traditionelle metoder. Men det er en app og danskernes hjælpsomhed ved at råde bod på.

Siden foråret 2019 har danskerne indrapporteret tusindvis af observationer af marsvin fra vandene omkring Fyn.

De observationer vil give os ny viden om, hvor den lille hval føder sine unger, og hvad der afgør, hvor mor og kalv tilbringer den første del af kalvens liv

Hvad fandt vi ud af i 2019

Det er ikke let at spotte marsvin på det åbne hav. Vi har derfor spurgt danskerne om at være ‘citizen scientists’ og hjælpe til ved at registrere deres marsvine-observationer i appen Marine Tracker.

I 2019 var der 2.500 brugere, men antallet stiger støt, og alle interesserede kan se observationerne på projektets hjemmeside.

Observationerne fra 2019 tyder for det første på, at de fleste kalve blev født i medio juni, da der på dette tidspunkt ses en kraftig stigning i ‘mor og kalv’-observationer.

Dette tyder på at marsvin føder deres kalve tidlig sommer og derved har varmere vand og gunstige forhold for, at kalven kan vokse hen over sommeren.

For det andet viser observationerne, at der rundt om Fyn er flere marsvine-hot-spots.

Det er særligt overraskende, at der i perioder blev observeret mange marsvin i det sydfynske øhav, hvor der ikke tidligere er identificeret hot-spots.

Denne viden kan vi inddrage i planlægningen af fremtidige undersøgelser, for eksempel levestedsbestemmelser, heraf Natura2000-områder (beskyttede naturområder i EU, læs mere her).

Når vi kender deres levesteder og ynglesteder, kan vi bedre beskytte arten.

Lever marsvin i flok?

Data fra appen bliver allerede i dag set igennem af adfærdsbiologer, der undersøger sociale strukturer hos marsvin – eksempelvis de nævnte mor- og kalv-interaktioner. Det sker ved hjælp af dronevideoer.

For at vide hvor der er bedst sandsynlighed for at filme marsvin, kigger vi på appen om morgenen og vurderer, om det er bedst at tage til Nordfyn, Lillebælt eller et helt tredje sted.

Arbejdet med droner har således afsløret, at marsvin ses i grupper meget oftere, end man før har antaget. Grupper på helt op til 30 individer er observeret, men den mest almindelige gruppestørrelse er 4-5 individer.

Disse gruppeformeringer giver grundlag til spekulationer om marsvinets sociale strukturer og levevis. Denne form for flok formationer kender vi fra forskellige andre tandhvaler, for eksempel øresvin og spækhuggere.

Disse arter kendes for deres meget stærke familiære bånd. Der er nu mere grundlag for forskning af gruppeformeringer, familiestrukturer og flokmentalitet hos marsvinet.

Kan vi stole på de indsamlede citizen science data?

Datagrundlaget er indsamlet af privatpersoner, der færdes langs med eller på havet i Danmark. Selv om meget tyder på, at de fleste deltagere er meget grundige i deres observationer, er der en risiko for, at alle data ikke har samme kvalitet.

Vi har derfor kvalitetssikret data blandt andet ved at se på, hvor og hvornår observationerne er placerede. Eksempelvis er alle observationer rapporteret på land sorteret fra, undtaget observationer lige fra strandkanten, da det ellers er for svært at spotte et marsvin.

Derudover er der flest observationer i sommerferieugerne og de områder ved Kerteminde og omkring Lillebælt, hvor der er mange mennesker. Vi arbejder på at kompensere vores udbredelseskort for disse effekter.

Vi har sammenholdt observationerne med satellitdata og erfaringer for, hvad vi allerede ved om, hvor og hvornår marsvinene opholder sig i de fynske farvande.

De sammenligninger tyder på, at vi i rimelig grad kan stole på brugernes observationer.

Udvidelse af projektet til Vadehavet og Bornholm

I 2019 kiggede vi kun på de fynske farvande. I 2020 er projektet blevet udvidet til yderligere to interessante områder for marsvin, Vadehavet tæt ved Esbjerg og Bornholm.

Her har vi dog foreløbig kun en enkelt observation i Vadehavet og nul fra Bornholm.

I den tyske del af Vadehavet er der et stort antal marsvin, og i dette område udføres forskning omkring antal og udbredelse året rundt. Vi ved at der regelmæssigt er marsvin i Vadehavet, men der er begrænset viden om hvor hyppigt og hvornår på året, de er der.

Vores data indtil nu viser dog ikke at marsvin færdes særlig ofte i Vadehavet.

Forhåbningen er dog, at vores app Fangstjournalen, en app for lystfiskere og andre hjælpsomme danskere, kan give os (mindst) ligeså gode danske data, som vores tyske kollegaer. Appen hjælper os med at indsamle marsvineobservationer fra hele landet til vores projekt.

Med mere viden om marsvinenes tilstedeværelse på disse to steder, kunne vi blive klogere på udbredelsen af marsvin i Danmark og deres præferencer af levesteder.

Forhåbningen er, at projektet med marsvin-appen fremadrettet udvides til hele Danmark, og måske endda kan inddrage flere arter.

Danmark gæstes eksempelvis hvert år af både delfiner og bardehvaler, og appen kunne blive til et brugbart værktøj til at undersøge, i hvilke områder disse større arter opholder sig. Men foreløbig kommer appen dog først og fremmest til at give os nye indsigter i marsvinenes spændende liv.

Udover ovenstående forfattere (Freja Jakobsen, Signe Sveegaard og Magnus Wahlberg) har følgende også bidraget til denne artikel:

Danielle Louise Nørager Johansen (SDU), Thomas Kaarsted (SDU), Peter Saabye Simonsen (Nationalpark Vadehavet), Martin Slusarczyk Hube (SDU), Sara Torres Otiz (SDU), Mette Thybo (Fjord&Bælt)