Grønlandske marsvin udnytter hele Nordatlanten

En nyt studie har givet en spændende indsigt i de grønlandske marsvins vandringer og dykkeadfærd.

Det viser sig, at de små tandhvaler er fantastisk gode til at tilpasse sig det skiftende miljø i Vestgrønland.

Det gør de ved blandt andet at trække ud i Nordatlanten, når forholdene i Vestgrønland bliver for hårde om vinteren.

Jeg stod selv i spidsen for studiet, som er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet.

Marsvin er udbredt over hele den nordlige halvkugle, og flere studier viser, at de generelt er gode til at tilpasse deres menu efter det lokale udbud af føde.

Men vores studie viser, at de grønlandske marsvin er endnu mere tilpasningsdygtige end hidtil antaget.

Fanger sit bytte via ekkolokalisering

Det gør ikke meget væsen af sig, marsvinet; den lille hurtige hval, som vi også kender fra vores indre danske farvande.

Man kan dog være heldig at se den i et flygtigt øjeblik, når den bryder vandoverfladen med sit markante åndedrag, der mest af alt lyder som et forkølet nys.

Marsvinet bruger, ligesom narhvalen, ekkolokalisering til at lokalisere og fange sit bytte, som den konstant er på farten efter. Læs meget mere om ekkolokalisering i ForskerZone-artiklen Fedtfuglens sansesystemer kan inspirere droneflyvning.

De færreste er dog klar over, at der også lever en bestand af marsvin højt mod nord, nemlig i de grønlandske farvande.

Viden om de grønlandske marsvin er da også ret begrænset. Der er tidligere druknet en del marsvin i laksegarn, men det blev stoppet for længe siden. I dag er det kun de grønlandske fangere, som må tage marsvin.

Vi spionerede på marsvinene via satellitsendere

Selvom marsvin ses hyppigt om sommeren i Grønland, ved man ikke, hvor de befinder sig, når isen lægger sig.

Man har tidligere ment, at de opholdt sig i kanten af isen, altså, bare lidt længere ude i havet end om sommeren.

I vores studie, som netop er blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift, Marine Ecology Progress Series, har vi sat satellitsendere på 30 marsvin, så vi kunne spore dem. Og de sendere har givet os helt ny og unik viden om marsvinenes færden.

Det viser sig nemlig, at de uden problemer kan bevæge sig over 10.000 km, inden de – overraskende nok – finder tilbage til selv samme sted, de blev mærker året inden.

Under deres lange vandringer kan marsvinene befinde sig op til 2.500 km væk fra deres mærkningssted ud til områder med vanddybder på 2-3.000 meter.

Det viste sig også, at marsvinene kan lave dyk helt ned til 400 meter og altså kan udnytte en stor del af vandsøjlen i deres søgen efter føde.

Sejlivede marsvin trives i barsk miljø

Marsvinene boltrer sig med andre ord både længere fra kysten og dybere i vandet, end vi hidtil har troet.

Vores resultaterne viser, at de grønlandske marsvin lever i et mere barsk miljø end de europæiske marsvin.

Med vinterens isdække i Vestgrønland er de små hvaler nødsaget til søge ud i isfri områder, men samtidig er de også afhængige af kunne finde de fisk og blæksprutter, de lever af.

Ude i Nordatlanten er der lidt længere mellem føden, og marsvinene må svømme hurtigere og 'vandre' betydeligt mere omkring for at finde deres byttedyr.

Et dyr, der er bestemt til overlevelse

De små og hurtige marsvin er svære at få øje på, da de kun bryder vandoverfladen i et ganske kort øjeblik, og det er formentlig en af grundende til, at man ikke før har beskrevet deres vintervandringer i det barske, åbne hav.

Om sommeren søger marsvinene tilbage til Vestgrønland; som nævnt til samme sted, hvor de blev mærket året forinden. Her parrer de sig og føder deres unger.

Marsvin, som vi kender fra et relativt roligt og kystnært miljø omkring Danmark, er altså også i stand til at tilpasse sig og trives i et langt barskere miljø, nemlig et godt stykke ude i det åbne hav omkring Grønland.

At marsvinet er så tilpasningsdygtigt er lovende i forhold til dets muligheder for overlevelse, når de grønlandske farvande ændrer karakter i takt med klimaforandringerne.

Denne artikel bygger på et forskningsstudie, jeg stod i spidsen for i forbindelse med mit igangværende ph.d.-studie på Grønlands Naturinstitut. Studiet kan læses her.

Har du spørgsmål til artiklen, kan jeg fanges på nel@ghsdk.dk. Læs artiklen på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.