I november 2008 bliver Pansy, en 50 år gammel chimpanse, meget sløv og syg i Blair Drummond Safari and Adventure Park i Storbritannien. Pansys 20-årige datter Rosie og to andre voksne chimpanser begynder herefter at pleje hende, samtidig med at de sover tæt ved.
Over de næste par uger bliver Pansys tilstand værre, indtil hun en dag begynder at trække vejret uregelmæssigt. Det varer i 10 minutter, og i mens bliver hun holdt og krammet af de tre andre. Så dør hun. I den næste uge er de tre chimpanser usædvanlig stille og apatiske.
Historien om Pansys død er et af to observationsstudier, der netop er publiceret i Current Biology som bevis på, at chimpansers reaktion på døden ligner menneskets. Det skriver Sciencenow.
Andre dyr er ligeglade
Det er ellers de færreste dyr, der viser tegn på sorg. For eksempel er kronhjorten næsten fuldstændig passiv, når en anden i flokken bliver skudt, såfremt den i forvejen er vant til lyden af en riffel.
En undtagelse er, foruden chimpansen, elefanten.
Man har tidligere observeret, hvordan andre elefanter i flokken udviser omsorgsfuld og empatisk adfærd over for et døende medlem. For eksempel observerede man i Kenya for syv år siden en flok, hvor flere elefanter forsøgte at hjælpe et sygt medlem på benene igen. Da dyret efterfølgende gik bort, vågede de over liget og prikkede til det.
Forskere har længe formodet, at chimpanser og andre aber også udviser en form for sorg, men det har været svært at fremskaffe beviser. Dels fordi man ekstremt sjældent observerer optakten til et dødsfald blandt aber i naturen, og dels fordi man i zoologiske have separerer syge og døende dyr fra de raske. I Pansys tilfælde valgte man at gøre en undtagelse.
\ Fakta
MENNESKEABER
Chimpansen er menneskeartens nærmeste nulevende slægtning. Chimpansens og menneskets genom er således omkring 98,8 procent identiske.
Forløbet omkring hendes død blev observeret af et forskerhold fra University of Stirling.
Sørgede over deres døde spædbørn
Det andet studie i artiklen handler om to chimpansemødre, der bar rundt på deres døde unger i flere uger. Dette studie foregik i naturen og blev udført af et hold fra University of Oxford.
I Bossous skove i Guinea ramte en lungesygdom en chimpanseflok i 2003. Et-årige Jimato og to-årige Veve døde. Deres mødre gik rundt med ligene i henholdsvis 68 og 19 dage, også selv om de efterhånden var blevet udtørret og mumificerede.
Pansy-studie beviser chimpansers sorgfølelse
I tilfældet med Pansy konkluderer forskerne, at de tre andre voksne sørger på en menneskelignende måde. Andre forskere har ellers tidligere hævdet, at sorg og dermed bevidstheden om døden kun var forbeholdt mennesket.
I tilfældet med de sørgende chimpansemødre i Bossou er fortolkningen af adfærden mere kompliceret, fordi forskerne er i tvivl om, hvor vidt mødrene faktisk forstår, at deres unger er døde.
Det er dog kendt praksis på hospitalerne, at mange forældre, der mister et barn, også ønsker at blive ved liget selv flere dage efter, nøjagtig som det er observeret hos chimpanserne.
På baggrund af studiet fra Boosou og erfaringen fra den menneskelige verden opfordrer forskerne derfor zoologiske haver til at lade de efterladte chimpansemødre blive ved deres døde afkom i et stykke tid, fordi det måske kan lindre sørgeprocessen.
