Blækspruttens intelligens er almen kendt, og nu har forskere fundet frem til, at blæksprutters og menneskers hjerner og nervesystem udvikler sig meget mere ens, end vi hidtil har troet.
Det viser et nyt studie udgivet i Current Biology, skriver Harvard University i en pressemeddelelse.
Blæksprutter (cephalopoda), som omfatter en gruppe af marine bløddyr, har længe fascineret marinebiologer på grund af deres høje intelligens. De kan for eksempel tælle, løse opgaver, snyde rovdyr med camouflage-tricks, bruge redskaber, ‘se’ lys med deres arme og lever i samfund.
Nu peger den nye forskning på, at grundformlen for intelligent liv på Jorden faktisk er den samme.
Under et mikroskop har forskere set levende blækspruttefostre i øjnene og undersøgt de intelligente celler, der bevæger sig i deres nethinder. De fandt frem til, at de grundlæggende byggesten for, hvordan vores hjerner og nervesystem udvikler sig, er meget ens, og at det kan være tilfældet for flere arter.
Forskerne brugte ultraviolet farve til at markere særlige typer stamceller. Med et højopløsningskamera tog de billeder af nethindeceller på levende blækspruttefostre med ti minutters mellemrum. Nethinden på blæksprutter indeholder nemlig omkring to tredjedele af blækspruttens hjernevæv.
Forskerne kunne se, at cellerne arrangerede sig i en struktur kaldet pseudostratificeret epitel. Det er en struktur, som er afgørende for, at man kan udvikle komplekst væv, der består af flere forskellige celletyper.
Cellernes størrelse, placering og bevægelser var utrolig lig den struktur, man finder hos hvirveldyr – noget, man indtil nu havde troet var unikt for hvirveldyrs udvikling af intelligente øjne og hjerner.
Næste skridt bliver at lede efter flere ligheder, siger hovedforsker bag studiet, Kristen Koenig, molekylærbiolog ved Harvard University i pressemeddelelsen:
»En af de største læringer fra denne type forskning er, hvor værdifuldt det er at forske i biodiversitet,« siger hun og tilføjer, at den slags forskning kan adressere nogle af tidens biomedicinske spørgsmål.
