Blæksprutter beskyttes som hvirveldyr
Octopus Vulgaris blæksprutte lovgivning blæksprutte videnskab blog

Den almindelige ottearmede blæksprutte, Octopus Vulgaris, er beskyttet af forsøgsdyrslovgivningen, på trods af at den ikke er et hvirvel-dyr, som lovgivningen ellers kun omhandler. (Foto: Shutterstock)

Den almindelige ottearmede blæksprutte, Octopus Vulgaris, er beskyttet af forsøgsdyrslovgivningen, på trods af at den ikke er et hvirvel-dyr, som lovgivningen ellers kun omhandler. (Foto: Shutterstock)

Mange slags dyr i forskningen

Bananfluer, mus, rundorme, zebrafisk og blæksprutter – listen over forsøgsdyr er lang og tæller arter fra vidt forskellige dyrerækker. Alligevel er der stor forskel på, hvordan de forskellige dyrearter er beskyttet af lovgivningen. Faktisk har det indtil for nyligt kun været hvirveldyrene, der var beskyttede. Endnu længere tilbage i tiden var det kun de forsøgsdyr, som stod os allernærmest, eksempelvis primater og andre pattedyr, som var omfattet af lovgivningen, men efterhånden er beskyttelsen blevet udvidet til at gælde alle hvirveldyrene.

En magisk grænse har længe været skellet mellem hvirveldyr og hvirvelløse dyr. Selvom hvirveldyrene knap nok omfatter en enkelt dyrerække, og de hvirvelløse dyr udgør de resterende mange dyrerækker, har kun hvirveldyrene haft vores fokus. Det er der formentlig flere grunde til. Foruden af de som vores slægtninge ligner os, så har de også været opfattet som væsner, der kan føle smerte. Hvirveldyrene er således alle opbygget med en hjerne, en rygmarv og perifere nerver, der fører impulser til og fra hjernen. Hvirveldyrene er udstyret med et nociceptivt system, der giver hjernen besked om vævsskader i kroppen.

Hvorvidt disse vævsskader giver anledning til følelsen af smerte, sådan som det er tilfældet med os mennesker, er dog stadig et åbent spørgsmål – i hvert fald er det genstand for diskussion, når det eksempelvis gælder fisk. Filosofien bag lovgivningen har været, at hvis hvirveldyr potentielt kan føle smerte, så kan de formentlig også lide, og så bør de beskyttes af forsøgsdyrslovgivningen.

Derimod er de hvirvelløse dyr - såsom insekter, rundorme og snegle – ikke blevet tillagt de samme evne til at lide, selvom de også reagerer på vævsskader ved eksempelvis at flyve og krybe væk. Men giver det mening med et så skarpt skel mellem hvirveldyr og hvirvelløse dyr? I hvert fald har visse hvirvelløse dyr en avanceret adfærd og kompliceret nervesystem, der fuldt ud er på niveau med hvirveldyrenes, og som kunne tyde på, at de potentielt kan føle smerter og dermed lide. Biologien har som altid vist sig at være langt mere nuanceret og varieret, end hvad vi mennesker forestiller os, når vi laver generaliseringer.
 

Beskyttelse af blæksprutter

Et af de bedst studerede hvirvelløse dyr er blæksprutten, navnlig Octopus vulgaris. Vores viden om nerveimpulsen udbredelse stammer netop fra blæksprutter, da de har meget store nerveceller, der let lader sig undersøge. De to forskere fik faktisk Nobelprisen i 1963 for opdagelsen. Siden da har blæksprutternes nervesystem, hukommelse og indlæringsevne fascineret forskerne.

Blæksprutter kan således lære at skrue kapsler af colaflasker og meget andet. De kan sågar lære af at se på, hvordan andre blæksprutter løser en opgave. Blæksprutternes nervesystem udgør procentvis den samme andel af kropsvægten, som hos et gennemsnitligt hvirveldyr (lidt mindre end hos pattedyr og fugle, men lidt mere end hos fisk, padder og krybdyr).  Blækspruttens nervesystem består af 500 mio. nerveceller, hvilket er på niveau med små og mellemstore pattedyr (læs mere herom i Hochner B: Octopuses i Current Biology v. 18, nr. 19, 2008).

I den engelske forsøgsdyrslovgivning (Animals Scientific Procedures Act 1986) blev blæksprutten optaget som det eneste hvirvelløse dyr, der var omfattet af beskyttelsen. Da EU i 2010 vedtog den nyeste fælleseuropæiske lovgivning (2010/EU/63) på forsøgsdyrsområdet, var blæksprutten ligeledes det eneste hvirvelløse dyr, om end EU-parlamentet havde overvejet at medtage flere andre hvirvelløse dyr. Senest har også Danmark beskyttet blæksprutten som forsøgsdyr. Blæksprutten er således den første, men næppe det sidste hvirvelløse dyr, der optages i forsøgsdyrslovgivningen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker