Forsker: Blæksprutternes skjulte samfund viser, hvorfor det er forkert at opdrætte dem
Blæksprutter lever sammen og skaber deres egen kultur. De har en bevidsthed, de har følelser, og de føler smerte. Derfor er blæksprutte-farme etisk problematisk.
blæksprutte opdræt etik akvakulturbrug octopolis octlantis blæksprutte

Blæksprutte-farme ville ende som et voldeligt 'blæksprutte-slumkvarter'. Og det er bare én af grundene til, at opdræt er en dårlig idé, skriver canadisk professor. (Foto: Shutterstock)

Blæksprutte-farme ville ende som et voldeligt 'blæksprutte-slumkvarter'. Og det er bare én af grundene til, at opdræt er en dårlig idé, skriver canadisk professor. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

For nyligt blev det foreslået, at der skulle oprettes et akva-kulturbrug på De Kanariske Øer med fokus på blæksprutte-kultur.

Her ville der blive opdrættet 3.000 ton blæksprutter hvert år, hvilket betyder, at op imod 275.000 individuelle blæksprutter ville blive slået ihjel årligt.

Min forskning undersøger dyrs bevidsthed og etikken omkring det, og udtrykket ’blæksprutte-kultur’ får mig til at tænke på Octopolis og Octlantis, to vilde blæksprutte-samfund i Jervis Bay i Australien.

I Octopolis findes talrige blæksprutter, der deler – og kæmper om – nogle få kvadratmeters havbund.

I disse vandfyldte byer indfinder blæksprutterne sig i dominans-hierakier, og nye typer adfærd bliver udviklet: Han-blæksprutter slås om territorie og, muligvis, hun-blæksprutter, ved at smide sten, skaller og konkylier efter hinanden og gennem boksekampe.

Opbygningen af blæksprutte-samfund

Opdagelsen af blæksprutte-samfund kom som en overraskelse for biologer, der længe har beskrevet blæksprutter som enspændere, der kun interagerer med artsfæller i tre specifikke situationer: Jagt, at undgå at blive jagtet og parring.

Hvad, Octopolis peger på, kan ske i naturen, er det samme, som før er blevet observeret blandt blæksprutter i fangenskab: Når de bliver presset sammen på for lidt plads, skaber blæksprutterne interne dominans-hierakier.

I deres kamp om magten udviser han-blæksprutter et væld af fjendtlige typer adfærd, herunder at kyle med kammuslingeskaller for at forsvare deres huler, og ikke mindst den såkaldte ’mantle up’-fremvisning, der får blæksprutten til at ligne en truende vampyr.

Underdanige blæksprutter signalerer deres samarbejdsvillighed gennem lyse farver og en flad kropsholdning. De dominante artsfæller lader til at få større adgang til de gode huler og til hunnerne.

Et sjældent indblik i blæksprutternes sociale liv. (Video: YouTube / Peter Godfrey-Smith)

Dyre-kultur

Det, der foregår i Octopolis og Octlantis, bliver formelt kaldt for blæksprutte-kultur. Idéen om dyre-kulturer opstod, da forskere lagde mærke til, at dyr i visse grupper udviste adfræd, der ikke før var set i andre grupper af den samme art.

En af de tidligste fortalere for dyre-kulturer var den japanske primatolog Kinji Imanishi, der i 1950’erne på den japanske ø Kōjima observerede en flok makak-aber, der vaskede sødekartofler, før de spiste dem.

Dette var en ny type adfærd, der ikke før var blevet observeret i grupper af makak-aber, og forskerne var dermed heldige nok til at observere dets arnested: 

En abe ved navn Imo var den første, der vaskede en kartofel i det salte vand, og andre i flokken begyndte snart nok at efterligne hendes adfærd, hvilket endte med at etablere et adfærdsmønster på tværs af flokken.

Idéen om dyre-kultur blev efterfølgende en drivkraft for meget japansk primatologi-forskning, men i Europa og Nordamerika fik fænomenet ikke meget opmærksomhed før 1999, hvor en artikel om chimpanse-kultur blev publiceret.

Siden da er der blevet fundet evidens for dyre-kultur – gruppetypisk adfærd, der er indlært gennem socialisering – på tværs af dyreriget, inklusive hos fisk, fugle og insekter.

makak-aber japan varme kilder dyrekultur socialisering lært adfærd primatologi

Japanske makak-aber udviser social adfærd, der har haft stor indflydelse på den kultur-orienterede tilgang til forskning indenfor primatologi. (Foto: Shutterstock)


En ny slags blæksprutte

Forslaget om at oprette en blæksprutte-farm er dermed et forslag om at skabe en ny blæksprutte-kultur, for når kultur-skabende dyr bliver sat sammen, kan de ikke undgå at skabe et samfund.

Det er også et forslag om at skabe en ny slags blæksprutte: De kulturelle adfærdsmønstre krydset med fangenskab bliver en helt ny miljømæssig niche, der kommer til at forme senere udvikling.

De dyr, vi sædvanligvis bruger til opdræt – såsom Angus-køer og diverse svinearter – er blevet domesticeret og er totalt forskellige fra de dyrearter, de har udviklet sig fra.

Mange af vores domesticerede dyrearter kan faktisk ikke overleve uden menneskelig indblanding, for eksempel tamkaninen, der har udviklet sig væk fra de instinkter og pelsfarver, der beskytter vilde kaniner mod rovdyr i naturen.

Andre eksempler inkluderer får, hvis uld vokser sig alt for tyk og tæt, hvis de ikke bliver klippet med jævne mellemrum, og høns, der opdrættes til slagtning, og som ikke kan gå som voksne, fordi brystet er for tungt.

At grundlægge en blæksprutte-farm er dermed at forpligte sig til udviklingen af en ny type dyr, hvis blotte eksistens er afhængig af mennesker.

Det er ikke en idé, man kan tage let på, eller et projekt, der på ansvarlig vis kan afprøves for så at blive afviklet, når det hele bliver for besværligt eller uprofitabelt.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Blæksprutter er intelligente og føler smerte

Der er en hel del grunde til at tro, at et blæksprutte-opdræt på ingen måde ville være let at forvalte. Modsat mange andre landbrugsdyr har blæksprutter brug for plads.

Octopolis er allerede en slagmark, hvor blæksprutterne bokser om magten; vi kan kun forestille os, hvordan det ville se ud, hvis de var flere tusinde.

Blæksprutter har en bevidsthed – de har følelser, og de føler smerte.

En nylig rapport, udført for Department for Environment, Food & Rural Affairs i Storbritannien, gennemgik det videnskabelige grundlag og hævder, at blæksprutter (Cephalopod Mollusc) føler smerte.

Dyr med bevidsthed, der bliver opdrættet og jaget som mad, er beskyttede under velfærdslovgivning og skal slås ihjel på måder, der minimerer smerte.

For indeværende slår vi blæksprutter ihjel med køller, ved at lave et snit gennem hjernen eller slet og ret ved at kvæle dem.

Rapportens forfattere konkluderede, at ingen af disse slagtningsmetoder kan kategoriseres som humane og anbefalede dermed, at man ikke burde starte blæksprutte-opdræt.

Desuden er blæksprutter kendte udbryderkonger. Det vil være svært at udforme de fornødne faciliteter, særligt hvis dyrene også skal beriges (udfordres med nye sanseindtryk eller opgaver, red.), er det næsten umuligt ikke at skabe et væld af muligheder for at stikke af.

Blæksprutte stor fangeskab etik dyrekultur blækspruttekultur opdræt akvakultur

Blæksprutter er kendte for deres evne til at undslippe de akvarier, de bliver holdt i. (Foto: Shutterstock)

Blæksprutter fra farme kan ikke bare sættes fri igen

Hvis der bliver oprettet en blækspruttefarm, der herefter bliver forladt, vil de tusindvis af blæksprutter, der nu indgår i en domesticeret blæksprutte-kultur, ikke kunne sættes fri med en forventning om, at de nok skal klare den.

Vi lærte noget af de mange, ganske omkostningsfulde, forsøg på at frisætte spæghuggeren Keiko, der spillede titelkarakteren i ’Befri Willy’-filmene:

At sætte dyr ud i naturen fra fangenskab er meget svært at gøre med succes, også selvom de ikke er født i fangenskab.

Der blev brugt 20 millioner amerikanske dollars på projektet, men Keiko døde i fangenskab.

Forslaget om at samle tusindvis af artsfæller i en blæksprutte-megaby ville være at skalere blæksprutte-kultur op, langt over hvad der er nogensinde er observeret i naturen – men sådan set også i fangenskab.

Det ville skabe hundredetusinder som Keiko - akvakulturelle dyr, der bliver født i naturen for derefter at blive indfanget. Og så ville det tvinge dem til at bo tæt sammen og oprette en ny kultur i, hvad der med sikkerhed ville blive, et voldeligt blæksprutte-slumkvarter.

Vi ved nu, at blæksprutter har et følelsesliv og er kulturskabende, og vi er så småt begyndt at gentænke den nuværende praksis omkring intensiv dyreopdræt.

Det er dermed det helt forkerte øjeblik at foreslå en sådan ordning.

Nu ved vi bedre.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Sara Eleonora Hougaard.

The Conversation

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk