Naturen koger! Og en af de arter, man allerede fra slutningen af februar kan møde i sandede egne, er klitplasterbillen. Den lever som parasit på vår-silkebien, der også er lige på trapperne.
Med sine orange og sorte kontrastfarver signalerer klitplasterbillen giftighed – og den har noget at have det i!
Plasterbiller spiser man kun, hvis man er skør. Kommer man til at irritere kræet lidt for meget, udskiller det et olieagtigt sekret, som indeholder stoffet cantharidin. Det giver kraftigt udslæt, blegner og kløe.
En hårfin elskovs-grænse
Når stoffet efter indtagelse udskilles i urinen, kan det i den grad vække de døde til live igen. Det lyder lidt som Viagra, og det er også meningen!
En af klitplasterbillens fætre, den spanske flue, har nemlig i flere årtusinder været brugt som elskovsmiddel. Et ubehageligt og farligt et af slagsen ganske vist, for grænsen mellem ”den søde kløe” og ubærlige smerter med kraftige blødninger skulle være hårfin…
Men pæn er den – altså klitplasterbillen.
