Beviserne hober sig op: Varmen forandrer Arktis for altid
»Klimaforandringerne er på steroider i Arktis,« siger professor bag nyt studie.

Det nye studie peger på ni forskellige beviser på, at Arktis har ændret sig. (Video: Box et al. 2019)

Temperaturen stiger hurtigere i Arktis, end noget andet sted på den nordlige halvkugle. Der bliver grønnere, det regner oftere, og blomsterne springer ud tidligere på året.

Det betyder, at de specialiserede dyr, planter og insekter, der lever i Arktis i dag, vil forsvinde med tiden og blive erstattet af arter, der normalt lever længere sydpå.

Mindre havis betyder blandt andet, at isbjørne og sæler har det svært, men den tidlige blomstring skaber også problemer for insekterne.

Sådan lyder konklusionen i et nyt stort studie, som sammenholder massevis af målinger af forandringerne i Arktis fra år 1971-2017.

»Vi sammenholder målinger af både geofysiske og biologiske forhold i Arktis gennem tiden, og vi ser den samme tydelige tendens: Temperaturen stiger, isen forsvinder, og der bliver mere grønt. Vi får et helt andet Arktis, end vi har været vant til,« siger Jason Box, der er professor i glaciologi ved GEUS og hovedforfatter på studiet, til Videnskab.dk.

Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research Letters.

LÆS OGSÅ: Afsmeltningen af Arktis er tredoblet: 7,7 mia. badekar kunne fyldes hver dag

I årene 2003-2010 stod afsmeltning af landisen i Arktis for hele 48 procent af de globale havniveaustigninger. (Foto: Shutterstock.)

Arktis

Arktis er området omkring Nordpolen og er i reglen forstået som det område, der har polarklima. Det vil sige, at der skal være under 10 °C i den varmeste måned. 

Det arktiske område fordeler sig uregelmæssigt omkring Nordpolen, idet den mindste udstrækning findes i Sibirien, hvor grænsen ligger ca. 2.000 km fra Nordpolen, og den største ved Davisstrædet mellem Canada og Grønland, hvor grænsen ligger omkring 4.000 km fra Nordpolen.

Centralt i Arktis ligger det overvejende isdækkede Nordlige Ishav (eller Arktiske Hav) og heromkring de arktiske landområder, som omfatter nordkysten af Rusland, Canada og Alaska, store dele af Island samt hele Grønland. 

(Kilde: Gyldendals Den store Danske)

Temperaturen stiger med dobbelt hastighed i Arktis

Temperaturstigningerne driver de mange forandringer, som forskerne ser i Arktis, og det går rigtig hurtigt, fortæller Jason Box.

Fra 1971-2017 steg lufttemperaturerne i Arktis med 2,7 grader i gennemsnit. Det er 2,4 gange hurtigere i forhold til temperaturstigningerne på resten af den nordlige halvkugle.

»Klimaforandringerne er på steroider i Arktis,« siger Jason Box. 

»Det skyldes, at mange af de forandringer, som temperaturstigningerne medfører, er ekstra selvforstærkende i Arktis. For eksempel er isen god til at reflektere solens stråler, og når der så forsvinder snedække og havis, modtager jorden og havet mere varme, og det får temperaturen til at stige yderligere.«

Det samme gør sig gældende, når der kommer flere grønne områder, fortæller Torben Røjle Christensen, der er professor i arktisk økosystemøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og medforfatter på studiet:

»Når tundraen bliver til skov, ændrer energibalancen sig også. Der vil blive opsamlet mere energi fra Solen, og når planterne dør, vil der slippe mere metan ud i atmosfæren,« siger han.

LÆS OGSÅ: Forsker: Drop de skræmmende klimahistorier!

Slut med det Arktis, vi kender

Forskerne har i alt lavet målinger på ni forskellige parametre fra hele Arktis.

Det drejer sig om lufttemperatur, permafrosttemperatur (jordtemperatur i kolde områder, red.), nedbør, stigning af floder, tundra, skovbrand, snedække, havis og landis.

De ni parametre

Forskerne har brugt data målt fra 1971-2017 fra hele Arktis. Målingerne er fordelt på ni parametre:

  1. Luftttemperatur
  2. Permafrost-temperatur
  3. Nedbør
  4. Floder
  5. Tundra
  6. Skovbrande
  7. Snedække
  8. Havis
  9. Landis

Du kan læse nærmere, hvordan målingerne ser ud, i boksen under artiklen - eller se mere i videoen øverst i artiklen.

(Kilde: Box et al., 2019)

Ifølge Torben Røjle Christensen er det første gang, man har lavet et så stort overblik over forandringerne i Arktis, og det afslører tydelige forandringer, fortæller han.

»Arktis kommer til at se væsentligt anderledes ud. Det har vi nu dokumentation for. De her målinger viser, at Arktis’ forandringer ikke længere kun er et fremtidsscenarie. Det sker nu, og det har vi nu målbare beviser for,« siger han og uddyber: 

»Arktis har allerede forandret sig meget de sidste årtier, men vi ser det først nu, fordi vi kan konstatere en udvikling over mange år og ikke bare målinger fra enkelte år.«

»Naturen i Arktis er måske den eneste uforstyrrede natur, der er tilbage, og nu observerer vi en forandring, der er menneskeskabt. Tundraen bliver grønnere, blomsterne springer ud tidligere og der vil generelt ske en større omsætning af plantemateriale i Arktis end tidligere,« lyder det fra Torben Røjle Christensen.

LÆS OGSÅ: Arktis smelter: Over 100.000 år gamle planter dukker frem under isen

Tidlig blomstring giver insekterne problemer 

Som du måske ved, er isbjørnen truet af den smeltende havis, men der sker også andre ændringer i Arktis, som går ud over mindre medievante arter.

For jo tidligere sneen smelter på året, des tidligere springer blomsterne ud i Arktis.

Men processerne går også hurtigere, når det er varmere, og det betyder, at det vindue, hvor insekterne kan samle føde, faktisk bliver kortere.

»Det går i første omgang ud over insekterne, fordi blomsterne vokser hurtigt og gennemgår en kortere blomstringsperiode. Det betyder, at de er interessante for bestøverne i kortere tid, og derfor kan det være svært for dem at nå at samle nok føde,« forklarer Niels Martin Schmidt, der er seniorforsker i Arktisk Økosystemøkologi på Aarhus Universitet og medforfatter på studiet.

Det er især ordenen tovinger, som blandt andet tæller dansemyg og fluer, som bliver ramt i første omgang, fortæller han.

»Jo kortere overlappet bliver mellem blomstringen og bestøverne, des færre bestøvere ser vi året efter,« siger Niels Martin Schmidt.

Moskus-oksen er et af de dyr, der godt kan klare varmere temperaturer, men de får lettere sygdomme, når det ikke er koldt. (Foto: Shutterstock.)

»Der ryger helt sikkert nogle arter på det her«

I Arktis er der heldigvis mange dyr, som godt kan klare lidt forandring. De fleste arter i Arktis er nemlig såkaldte generalister, der kan leve i forskellige klimaer.

»Moskusoksen kan for eksempel også godt leve længere sydpå, selvom den har det bedst i kulden, hvor sygdomme ikke spreder sig så nemt. Vadefuglene overvintrer også sydpå, mens de yngler i Arktis,« siger Niels Martin Schmidt.

Det er en del af naturens gang, at klimaet ændrer sig, og at arterne må tilpasse sig. Men denne gang er det anderledes, fortæller han.

»Forskellen er, at det går så ekstremt hurtigt. De arter, som har tilpasset sig de kolde egne, får det svært. Der ryger helt sikkert nogle arter på det her. Vi kan måske godt redde enkelte arter, men vi kan ikke redde et helt økosystem,« siger Niels Martin Schmidt.

LÆS OGSÅ: Arktiske planter er mere hårdføre end forventet

Nu kommer menneskene

Efterhånden som det bliver varmere og mere grønt i Arktis, bliver området mere tilgængeligt for arter, som normalt befinder sig længere sydpå, herunder mennesker.

»Der er ingen tvivl om, at der er en masse politisk og økonomisk interesse i Grønland, som jo ikke nødvendigvis er en negativ historie. Det giver mulighed for at bosætte sig nye steder, drive erhvervsudvikling og udvinde mineraler, men det er selvfølgelig lidt en sørgelig baggrund, at det bliver muliggjort af menneskeskabte forandringer,« siger Torben Røjle Christensen.

Jason Box er enig.

»Der er ingen tvivl om, at det bliver et nyt Arktis. Med den mængde CO2, der allerede er i atmosfæren, er der ikke nogen chance for, at Arktis kan blive, som det var i udforskningsæraen. Det bliver i stedet et område, som får større betydning for transport og kommercielle aktiviteter,« siger han.

»Det her studie sender et stærkt signal om, at det er vigtigt at overholde Paris-aftalen (der går ud på at holde den globale gennemsnitlige temperatursstigning under to grader, red.) og forsøge at sænke klimaforandringerne så meget som muligt,« opfordrer han.

Skovbrande i Arktis!?

De fleste af de ni parametre i det nye studie lyder meget klassiske. Temperaturer, havis, snedække. Men ét stikker særligt ud, nemlig skovbrande.

Det lyder måske mærkeligt, men skovbrande startes blandt andet af lyn, og højere temperaturer og større luftfugtighed øger dermed risikoen for, at der kan starte skovbrande, fortæller professor Jason Box.

»Det er et parameter, der hænger tæt sammen med klimaforandringer. Også i Arktis,« siger han.

Amerikansk Arktis-forsker: Et rigtig fint stykke arbejde

Twila Moon, der er ph.d. i glaciologi og forsker ved NSIDC - National Snow and Ice Data Center i USA - har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og hun er imponeret over de store datamængder, som forskerne har samlet.

»De har gjort et rigtigt godt stykke arbejde med at dække det arktiske system. Det er virkelig fint, at de har samlet al den her data, bragt den sammen og visualiseret den, så man kan se korrelationerne (sammenfald, red.),« siger Twila Moon til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Hun vurderer også, at der kan komme meget god fremtidig forskning ud af det overblik, som studiet skaber.

»Man kan for eksempel kigge nærmere på de enkelte parametre. Er der for eksempel en sammenhæng mellem mængden af tundra og skovbrande. Den slags studier kan tage udgangspunkt i det her arbejde,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

LÆS OGSÅ: Hvorfor i alverden bor der mennesker i Arktis?

Sådan har de ni parametre ændret sig mellem 1971-2017
  • Luftttemperatur: Årlig temperatur er steget med 2,7 grader celsius og med hele 3,1 grader celsius om vinteren.
  • Permafrost-temperatur: Den største stigning på over 2 grader celsius er sket i de øverste 10-20 meter af permafrosten 3 forskellige steder i Alaska.
  • Nedbør: Fra 1980'erne og frem måler forskerne en stigning på 6,8 procent årligt.
  • Floder: Begrænset data fra seks eurasianske floder og to nordamerikanske floder viser en stigning af floder.
  • Tundra: Satellit-observationer viser en stigning i grønne områder i Arktis.
  • Skovbrande: Skovbrande forårsaget af lynnedslag er steget siden 1975.
  • Snedække: Snedækket i det arktiske forår (maj-juni) er faldet med 30 procent siden 1971.
  • Havis: Havisen er blevet tyndere, smelter tidligere på året og befinder sig på åbent vand i længere tid.
  • Landis: Fra 1971-2017 var landis i Arktis den største bidrager til de globale havniveaustigninger og stod for hele 48 procent af stigningerne i årene 2003-2010.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker