Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

40.000 år gammel, velbevaret istidshest er fundet i Sibirien

Følet er 2 til 3 måneder gammel og 98 centimeter lang. Den er sandsynligvis druknet. (Foto: Michil Yakoklev/North-Eastern Federal University)

Annonce:

Et mellem 30.000 og 40.000 år gammelt hesteføl er fundet i Sibirien, og det er næsten i perfekt stand.

Føllet er fundet i et lag af permafrost i Batagaika-krateret, der ligger i det østlige Sibirien, skriver ScienceAlert.

Det blev fundet af nogle lokale beboere og er siden blev udgravet og undersøgt på North-Eastern Federal University i Jakutsk af et hold russiske og japanske forskere.

Permafrosten har været med til at holde det kun 2 til 3 måneder gamle forhistoriske føl så intakt, at selv dets indre organer er velbevarede.

»Det er første gang, at der findes en forhistorisk hest i sådan en ung alder og i så velbevaret en tilstand,« siger Semyon Grigoryev, der er chef for laboratoriet på Mammoth Museum i Yakutsk, hvor hesten undersøges, til Siberian Times.

Her ses følets næse. I disse år finder man mange istidsdyr i permafrosten i Sibirien på grund af klimaforandringerne, fortæller biolog til DR. (Michil Yakoklev/North-Eastern Federal University)

Analyser af føllet viser, at det tilhører den uddøde hesterace Equus lenensis, også kendt som en lena-hest, der fandtes i Sibirien under Pleistocæn (for cirka 2,6 mio. år siden til slutningen af sidste istid for ca. 11.500 år siden).

Dermed er føllet også genetisk forholdsvist langt fra de heste, der lever i området i dag.

Annonce:

Området er et skatkammer for uddøde dyrearter fra istiden. For eksempel har man tidligere fundet et skelet fra en mammut og et ekstremt velbevaret kadaver af en huleløveunge.

På grund af klimaforandringerne spytter permafrosten istidsdyr ud i disse år, fortæller Pernille Mølgaard Andersen, der er biolog og formidlingsinspektør hos Naturhistorisk Museum, til DR:

»Lige nu sker det ekstra hurtigt i det nordlige Sibirien, fordi stigende temperaturer får permafrosten til at smelte,« siger hun og tilføjer:

»Det er vildt, hver gang vi gør sådan et fund, for kadaverne giver os et vindue til fortiden. Vi kan undersøge maveindhold, organismer på dyret og den natur, dyret har levet i. Man får meget at vide om dyrenes tilpasninger, økologi, sundhedstilstand og føde.«

Følets hove er så godt som intakte. (Michil Yakoklev/North-Eastern Federal University)

fghs