En 400 år gammel mosplante har overlevet helt frem til i dag.
Og den er ikke alene. I mange årtier har forskere observeret et helt specielt fænomen:
Flere steder hvor gamle isbræer trækker sig tilbage, kommer de misfarvede rester af ældgamle plantesamfund frem i dagens lys. Og op gennem nogle af de gamle mospletter, kun meter eller centimeter fra iskanten, skyder grønne skud i vejret.
Tidligere har forskerne antaget, at de levende skud må stamme fra sporer – en slags bittesmå frø – som enten har sovet gennem tiden under isen, eller som er kommet flyvende gennem luften.
Den gamle mosplet er blevet betragtet som død og kun et egnet voksested for nye planter.
Men nu må vi tænke helt nyt, mener professor Catherine La Farge og hendes kolleger fra Department of Biological Sciences ved University of Alberta. De har nemlig vist, at det er selve mosset, som har overlevet århundrederne i isgraven, og som skyder nye skud.
Begravet siden den lille istid
Mosset, som forskerne har undersøgt, er dukket frem fra Teardrop-isbræen på Ellesmereøen i det nordlige Canada.
Denne bræe voksede i løbet af den lille istid – fra år 1550 til 1850. Men i de sidste hundrede år - særligt siden 2004 - er bræen krympet med cirka 200 meter.
Kulstofdateringer viser, at planterne, som nu dukker frem, blev indkapslet af isen for cirka 400 år siden.
Alligevel lagde forskerne også mærke til, at nogle var grønlige i toppen.
Da teamet begyndte at se mere nøje på disse pletter af mos ved bræen og i laboratoriet, opdagede de, at nogle af de gamle stammer i mosset så ud til at have skudt nye grene.
Men det mest overbevisende af Catherine La Farge og kompagnis resultater kommer simpelthen fra et dyrkningsforsøg i laboratoriet.
Voksede til ny mos
Forskerne pulveriserede stilke og blade fra det gamle mos, og strøede dem ud over steriliseret jord eller et vækstmedium. Derefter blev skålene vandet jævnligt med destilleret vand.
Dette ændrer vores forståelse af planter under arktiske strøg, mener forskerne. Før har man antaget, at landet, som den smeltende is åbenbarer, er goldt og livløst, og at nye planter må spire fra frø og sporer, som kommer ind fra områder, hvor isen aldrig bliver liggende.
Men nu skal vi i stedet finde ud af, hvad der overlever under isen.
Ikke bare reducerede karplanter
Undersøgelserne viser, at mos har en bemærkelsesværdig evne til at klare sig, skriver forskerne.
Disse små vækster kan fremstå som mere simple udgaver af karplanter (alle de andre landplanter). Men designet er måske perfekt til Tornerosesøvn.
Mosserne har ikke nogen mekanismer til at forhindre udtørring, som karplanter har. I stedet kan de slukke aktiviteten i cellerne, når der er tørke, og tænde dem igen, når forholdene er bedre.
Oveni er mosserne gode til at klone sig selv. Cellerne i stænglen og bladene kan vokse ud til nye individer.
De nye resultater fremhæver, hvordan disse skabninger er specielt godt tilpasset ekstreme polare strøg, skriver forskerne og understreger:
»Disse seje gutter er ikke kun reducerede karplanter«.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
