Luftforurening er verden over skyld i mange millioner for tidlige dødsfald - ofte som følge af hjerte- og lungesygdomme – ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Forskning har desuden vist, at luftkvaliteten påvirker hjernen og nervesystemet.
Forurening er forbundet med Alzheimers, Parkinsons og problemer som autisme og depression. Studier peger på, at forurenet luft midlertidigt svækker de kognitive funktioner som koncentrationen og evnen til at træffe beslutninger.
Men der er stadig meget, vi ikke ved. For eksempel hvordan partiklerne opfører sig i kroppen. Trænger de direkte ind i hjernen via lugtenerverne i næsen?
Eller går effekten via lungerne – enten ved at partiklerne trænger ind i blodet fra lungevævet, eller indirekte ved at partiklerne skaber betændelse i lungerne, der påvirker hele kroppen.
Små og skadelige partikler
Det ønskede forsker Thomas Faherty fra University of Birmingham og hans kolleger at undersøge, og de gjorde det ved at bruge stearinlys.
Det var slet ikke en tilfældighed, at valget faldt på lige denne daglige kilde til luftforurening.
Stearinlys skaber – ligesom mange andre forureningskilder som fossilbiler, cigaretter og brænderøg fra brændeovne og pejse – bittesmå fine partikler i den såkaldte PM 2,5-klasse, hvilket vil sige, at partiklerne har en diameter på mindre end 2,5 µm (PM 2.5).
Disse partikler har vist sig at være særligt problematiske, fordi de er små nok til at trænge ind i vævet i luftvejene.
\ Læs også
Indåndet stearinlys-luft
Thomas Faherty og hans kolleger satte et eksperiment op med 26 sunde og raske deltagere, der alle startede med at tage kognitive tests. Bagefter blev deltagerne delt i fire grupper.
To af grupperne indåndede stearinlysforurenet luft i en time. Deltagerne i den ene gruppe fik en klemme for næsen, så luften gik direkte ned i lungerne uden at ramme lugteorganet.
De to andre grupper – med og uden næseklemme – fik lov til at indånde ren luft i en time.
Efter fire timer tog alle deltagerne de samme kognitive tests igen. Havde forureningen påvirket resultaterne?
Svækkede evner
Svaret var ja.
De grupper, der havde indåndet forurenet luft, præsterede dårligere i en del af testene, da de tog dem en anden gang.
De havde svækket såkaldt selektiv opmærksomhed – som er evnen til at koncentrere sig om én ting, mens de ignorerede andre.
Det er for eksempel en evne, vi bruger i supermarkedet til at finde varerne på indkøbslisten uden at blive distraheret af alle de andre fristende varer på hylderne.
Forureningen svækkede også evnen til at genkende følelser, både hos sig selv og andre. Det er for eksempel vigtigt, for at vi kan opføre os på acceptabel vis over for andre.
Andre kognitive evner blev dog ikke påvirket - blandt andet arbejdshukommelse og reaktionstid.
Det viste sig desuden, at næseklemmerne ikke havde noget at sige. Det peger på, at effekten på hjernen nok mest sker gennem lungerne, mener Thomas Faherty og co.
»Grundigt studie«
»Det lader til at være et godt og grundigt studie med entydige resultater,« siger Henrik Grythe, seniorforsker ved Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge. Han forsker selv i luftforurening, men har ikke været involveret i lige dette studie.
Henrik Grythe bemærker, at CO2-niveauet også var højere i den forurenede luft. Forskerne mener ikke, at det var videre relevant for testene fire timer senere, men det kunne alligevel godt have været diskuteret grundigere, mener Henrik Grythe.
Samlet set finder han alligevel resultaterne interessante.
Tidligere har forskere mest været optaget af effekterne af langvarig eksponering for luftforurening. Men denne undersøgelse viser en ret umiddelbar effekt.
»Det overrasker mig, at de finder så kraftige, dokumenterbare akutte effekter ved et realistisk niveau af forurening,« siger Henrik Grythe.
Han mener, at resultaterne er relevante - og især nu.
Relevante om vinteren
»Den luftforurening, der er brugt i dette studie, svarer til niveauet, som mange mennesker oplever udendørs næsten hver dag, når det er koldt om vinteren,« siger Henrik Grythe.
På kolde og vindstille vinterdage bliver luften ikke udskiftet særlig meget. Luftforurening fra udstødning, brændefyring og andre kilder hober sig op over tid.
»I sådanne perioder vil der ofte være høj luftforurening i mange byer,« siger Henrik Grythe.
Han mener, at studiet også er relevant for miljøet indendørs.
»Det er et niveau af luftforurening, jeg vil tro, man kan få ved at have et par stearinlys stående og brænde i et stykke tid,« siger han.
Eller ved udledning af røg ind fra en brændeovn med dårligt brændsel og forbrændingsbetingelser. Eller hvis man åbner ovndøren, og noget er brændt på.
»Der foregår en masse kemi inden døre, men det ved vi ikke så meget om, da der er forsket langt mindre i forureningen indendørs end udendørs,« siger Henrik Grythe.
Langt fra mål
Der er meget, der skal forskes videre i, siger Thomas Faherty og hans kolleger, for eksempel hvordan luftforurening påvirker hjernen i befolkningsgrupper, som er mere sårbare, som for eksempel ældre.
De mener ikke desto mindre, at der snarest skal indføres strengere regler og tiltag for at forhindre, at mennesker får skader i hjernen fra luftforurening, især i tætbefolkede byområder.
Historien byder på mange gode eksempler på, hvordan det er muligt at gøre noget ved luftforureningen, siger Henrik Grythe, for eksempel indåndede vi for et par årtier siden stadig skadeligt bly via udstødning fra blyholdig benzin. Det blev forbudt i 1996.
I dag er benzinbilerne i stor stil blevet erstattet af elbiler, og renseteknologien har også gjort store fremskridt i de senere år.
»Nye dieselbiler er faktisk ekstremt rene. Filtrene fjerner 98 procent af partiklerne,« fortæller Henrik Grythe.
Vi er dog stadig ret langt fra mål, og det fremgår tydeligt af luftkvalitetsvarslerne for kolde vinterdage.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
