En historisk kaskelot-katastrofe er skyllet op på de danske kyster den seneste tid. På bare tre uger er otte kaskelotter strandet i Danmark.
Selvom det med hvalforsker Peter Teglberg Madsen ord er både »trist« og »vemodigt«, giver de strandede kaskelotter også en unik mulighed for at blive klogere på dyret.
»Jeg håber aldrig, at hvalerne strander. Men videnskabsmanden i mig tænker også, at vi må forsøge at få det bedste ud af det,« siger Peter Teglberg Madsen, professor på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Sidst vi så en massestranding af kaskelotter i Danmark var på Rømø for snart 30 år siden. Her strandede henholdsvis 16 og 13 kaskelotter i årene 1996 og 1997. Og det er 10 år siden, at en kaskelot senest strandede i Danmark.
Strandede kaskelothvaler er altså et sjældent syn herhjemme. Samtidig er de tonstunge rovdyr, der dykker ned til over tre kilometers dybde, også notorisk svære at få lov til at skære op og studere på helt tæt hold.
»De otte strandede hvaler er et unikt datasæt,« siger Peter Teglberg Madsen, der gennem 30 år har forsket i hvaler.
Så hvad kan de otte kaskelotter give os af indsigt i det tonstunge dyr? Det giver hvalforskeren tre bud på i artiklen her.
1. Vægten af et hvalhjerte
Vi har fossiler fra forfædre til kaskelotten, der strækker sig mange millioner tilbage. Og den første beskrivelse af strandede kaskelotter herhjemme strækker sig helt tilbage til 1500-tallet.
Men vi ved alligevel påfaldende lidt om den store hval, siger Peter Teglberg Madsen.
En af de ting, han håber, vi kan blive klogere på ved at undersøge de strandede kaskelotter, kan derfor også lyde ret basal.
»Vi har meget lidt viden om størrelsen på deres hjerter. Der er kun lavet en eller to tidligere målinger af det, og det er i sagens natur svært at måle ude i naturen,« siger hvalforskeren.
»Så jeg er meget interesseret i hvor stort hjertet er i forhold til hvalens kropsvægt,« siger han.
Det er udelukkende han-kaskelotter, der er strandet i Danmark, og vi ved, at voksne han-kaskelotter vejer cirka mellem 30-50 tons.
Hvis vi får viden om, hvor meget hjertet fylder af denne kropsvægt, kan vi blive klogere på alt fra, hvor meget mad kaskelotterne spiser til, hvor stort deres iltforbrug er, forklarer Peter Teglberg Madsen:
»Ved at forstå deres fødebehov kan vi også bedre forstå deres økologiske rolle i verdenshavene, hvor de hiver næringsstoffer op til alger ved overfladen, fordi de skider ved overfladen og spiser i dybhavet.«
2. Den groteske næse
Peter Teglberg Madsen har brugt hele sit voksenliv på at prøve at forstå, hvordan hvaler udsender lyd. Det har blandt andet ført ham til banebrydende resultater af, hvordan marsvinet udsender kliklyde.
Men en af de helt store gåder blandt hvalforskere sidder for enden af kaskelothvalen.
Kaskelothvalen er nemlig udstyret med verdens største næse. Næsen kan veje op til 15 tons, men det er stadig uvist, hvad den enorme næse kan bruges til.
»Det er en grotesk stor næse,« siger Peter Teglberg Madsen:
»Vi ved, at de kan bruge den til lave verdens kraftigste lydtryk og ekkolokalisere byttedyr på distancer på op til 500 meter.«
»Men vi ved ikke, hvordan hvaler på baggrund af en konstruktion af sener, bindevæv, muskler, blodkar, fedt og nerver kan have så avanceret et sonar-system,« fortæller hvalforskeren.
De otte kaskelotter giver netop muligheden for at kigge dybt i den groteske næse for at undersøge gåden nærmere.
3. Sygdom og genetik
Peter Teglberg Madsen har netop deltaget i dissektioner af de strandede hvaler på og Fanø og halvøen Skallingen.
Hvalerne var sunde og raske, melder Peter Teglberg Madsen.
Men en dissektion handler ikke kun om at blive klogere på hvalernes helbred. Den giver også en mulighed for at undersøge hvalernes genetiske variation nærmere, fortæller hvalforskeren:
»På den måde kan vi se, om de er beslægtet, om der er nogle sociale strukturer, der har ledt til, at de alle er endt her. Trækker de sammen som slægtning, eller finder de sammen af andre sociale grunde?«
»Så der er enormt mange lag i sådan en dissektion,« siger han.
