Papegøjer bruger lyde, ligesom mennesker bruger navne
Papegøjer bruger deres evne til at imitere lyde til at skabe individuel kontakt, viser ny dansk forskning.

Ny forskning viser, at elfenbensparakitten - en papegøjeart fra Mellemamerika - bruger dens evne til at imitere lyde, som vi mennesker bruger navne. Med andre ord for at henvende sig til et bestemt individ. (Foto: Thorsten Balsby)

Ny forskning viser, at elfenbensparakitten - en papegøjeart fra Mellemamerika - bruger dens evne til at imitere lyde, som vi mennesker bruger navne. Med andre ord for at henvende sig til et bestemt individ. (Foto: Thorsten Balsby)

Ligegyldigt om papegøjer lever på skulderen af Long John Silver eller i naturen, har de ekstraordinære evner til at efterligne de lyde, de hører. Især evnen til at imitere menneskers sprog er velkendt.

Det har for eksempel resulteret i anekdoten om, at USA's syvende præsident, Andrew Jackson, bandede så meget, at hans papegøje blev fjernet fra kirken ved hans begravelse.

På en nylig studietur til Costa Rica har danske forskere nærstuderet elfenbensparakitten, en papegøjeart fra Mellemamerika. Blandt andet for at blive klogere på, hvorfor papegøjer er i stand til at tale os efter munden.

Nu konkluderer forskerne, at de farvestrålende fugle har udviklet deres evne til at imitere lyde for at kunne henvende sig til bestemte papegøjer i andre flokke.

»Elfenbensparakitten har et højt udviklet kommunikationssystem, hvor de kan imitere artsfællers individuelle kontaktkald.«

»Det giver dem evnen til at adressere bestemte individer, de gerne vil snakke med. Det fungerer lidt, som når vi bruger en anden persons navn,« forklarer Torben Dabelsteen, professor og forskningsgruppeleder for Adfærdsøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Forskningsresultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

Papegøjer har stor kontaktflade

I naturen bor elfenbensparakitter i meget dynamiske flokke, hvor de flyver ind og ud af flokken dagligt. Nye fugle kommer hele tiden til, mens andre falder fra. Det betyder, at hver papegøje møder mange forskellige artsfæller hver dag.

Elfenbensparakitters komplicerede sociale struktur betyder, at de ofte har behov for at henvende sig til mange forskellige individer. Det kan for eksempel være i forbindelse med udskiftning i flokken.

Andre fugle bruger lignende metode

Når en parakit skal skabe kontakt til en artsfælle, henvender den sig ved at imitere modtagernes kald. En lignende praksis kendes fra andre fugle.

»Musvitten gør det ofte. Den matcher en modtagers sang ved at vælge den sangtype fra sit sangrepertoire, der ligger tættest på artsfællen, den vil kommunikere med.«

»Denne form for sangtype-matching er lettere for musvitten, da den har et mere simpelt socialliv end papegøjer. Musvitten støder ind i langt færre artsfæller end elfenbensparakitten -  så det er lettere at have et sangrepertoire, der er stort nok til, at den næsten altid kan udvælge en sang, som matcher sangen hos den fugl, der ønskes kommunikation med,« forklarer Torben Dabelsteen.

Forskerne lavede et eksperiment, hvor en højtaler udsendte parakitters individulle kald. Eksperimentet viste, at fuglene reagerer hyppigere og hurtigere ved efterligning af deres eget kald.

Forhandler om plads i flokken

Forskerne gisner om, at fuglenes imitations-kald også bruges til at forhandle dominansforhold i skabelsen af nye flokke. Det kan potentielt være med til at reducere fysiske aggressioner mellem papegøjerne.

»Det ser nærmest ud til, der foregår en forhandling om at blive optaget i flokken. Ved at imitere den dominerende han i flokken, prøver en papegøje måske at fortælle, at den er klar til at indordne sig,« siger Torben Dabelsteen.

Imitation af mennesker er en sidegevinst

Papegøjers evne til efterligne menneskers tale er ifølge forskeren en sidegevinst ved deres store kommunikationsbehov.

»Evnen er selekteret gennem evolution - det har ikke noget med os mennesker at gøre. Evnen er opstået og forfinet på grund af parakitternes sociale strukur, der giver et stort kommunikationsbehov med artsfæller,« siger Torben Dabelsteen.

Studiet af elfenbensparakitter siger dog ikke bare noget om denne specifike art. Det kan også være med til at kaste lys over, hvordan og hvorfor kompleks kommunikation opstår hos andre arter, f.eks. mennesket.

»Jo mere kompliceret en samfundsstruktur, jo mere avanceret kommunikation er der behov for,« siger Torben Dabelsteen.

Resultaterne lægger sig tæt op ad anden ny forskning, der har vist, at en elefant kan tale menneskesprog og at en hval kan lyde som et menneske.

De danske forskere håber i fremtiden at blive endnu klogere på imitations-kaldene og deres konkrete betydning for papegøjers sociale organisering.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk