Hør en hval tale som et menneske
En hvidhval kan lave lyde, der minder meget om menneskelig tale. Hør, hvordan det lyder, og læs hvordan den gør det.

Måden man træner delfiner og hvidhvaler på kaldes ’positive reinforcement’, hvor man belønner dyret. Træneren fløjter, når de gør noget rigtigt, og så bliver de belønnet med en fisk. Her er det ikke NOC, men en anden hvidhval. (Foto: Colourbox)

Måden man træner delfiner og hvidhvaler på kaldes ’positive reinforcement’, hvor man belønner dyret. Træneren fløjter, når de gør noget rigtigt, og så bliver de belønnet med en fisk. Her er det ikke NOC, men en anden hvidhval. (Foto: Colourbox)

 

De fleste kender nok hvalernes sælsomme og melankolske sang, når de majestætisk krydser verdenshavene, eller delfinernes legende klikken og skrigen.

Men det er nok de færreste, der har hørt om hvalernes menneskelige fuldemandssang gennem en telefon. Det er grangiveligt sådan det lyder, når hvalen NOC synger.

Gennem tidsskriftet Current Biology har amerikanske forskere fra National Marine Mammal Foundation (NMMF) netop offentliggjort en optagelse af ”den talende hval”.

»Man har længe vidst, at hvidhvaler kan efterligne andre dyr, men at de også kan efterligne mennesker, har jeg aldrig hørt om før. Det er rigtigt spændende, synes jeg,« siger zoolog Marianne Helene Rasmussen, der forsker i hvaler på Islands Universitets forskningsstation i Húsavík.

Den menneskelignende tale, som lyder lidt som to mennesker, der taler sammen lige uden for hørbar rækkevidde, havde længe undret forskerne. Forskerne opdagede NOC’s evner, da en dykker ved NMMF kom op til overfladen og spurgte; ”Who told me to get out? (Hvem sagde, jeg skulle komme ud?)”. Forskerne fandt ud af at ’out’-lyden, som dykkeren havde hørt, kom fra NOC. 

Hvaler efterligner menneskers tale

Spredte observationer af hvaler, der "taler" menneskesprog, har floreret i mange år og på meget forskellige steder. Men det er første gang, forskere har fanget det på en lydoptagelse og analyseret det.

Forskernes teori er, at den har hørt, hvordan mennesker snakker, når den har været oppe ved overfladen, eller når dykkere har brugt kommunikationssystemer under vand. Det har den forsøgt at efterligne.

Hvidhvaler er kloge og sociale dyr. Her er det en hvidhval, der leger. (Foto: Colourbox)

For professor Peter Teglberg Madsen fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet er det ikke så overraskende at hvidhvalen kan det; det overraskende ligger i, at dyr i det hele taget kan. Han nævner både fugle og elefanter som eksempler på dyr, der kan imitere menneskers tale.

»Havpattedyr bruger akustisk kommunikation meget. Delfiner har for eksempel et helt særligt og personligt fløjt, som kendetegner individet. Der er eksempler på, at kalve til hundelfiner lærer et fløjt, der minder meget om morens,« forklarer han.

Begrebet hedder ’vocal learning’, og Peter Teglberg Madsen mener, det er det, hvidhvalen NOC har gjort gennem tæt kontakt med mennesker.

Optagelsen er fra 1980’erne. NOC talte kun i en periode fra omkring 1984 og fire år frem, men efter han stoppede med det, forsatte han med at være højlydt i en mere traditionel hval-lignende forstand.

 

Hvidhvaler er havets kanariefugl

I den videnskabelige artikel sammenligner forskerne NOC’s tale med menneskers tale. Her kan man se, at både amplituden og frekvensområdet for de to ligner hinanden rigtig meget.

Ifølge Marianne H. Rasmussen er der ingen tvivl om, at det er et forsøg på at kopiere menneskers tale. Hvidhvaler er rigtigt gode til at kopiere andre dyr, og kaldes derfor også ’havets kanariefugle’.

»Måske kan de endda lære at forstå betydningen af ord og så handle ud fra det. Man ved fra forsøg på Hawaii, at delfiner ved hjælp af objekter kan forstå og løse små opgaver,« siger Marianne Helene Rasmussen.

 

Sådan taler en hval

Øverst (A) ses amplituden og frekvensområdet af et menneske, der snakker. Nederst er det NOC, der taler. (Illustration: Sam Ridgway/Current Biology)

Hvidhvaler har to slags lyde:

 

  • Kliklyde til ekkolodslokalisering
  • Fløjt

»De laver lydene under åndehullet, hvor der sidder nogle bindevævslæber, som laver en lyd, når luft passerer igennem. Lyden koncentreres ud gennem forhovedet på hvalen,« forklarer Marianne Helene Rasmussen.

»Men det er nyt, at den har lært at efterligne mennesketale. Vi ved, at dyr har individuelle forskelle, og den her hval har så bare lært at lyde som et menneske,« siger hun.

 

Taler menneskesprog for at få social kontakt

Peter Teglberg Madsen mener, at NOC sikkert har lært at ”tale” for at få social kontakt med menneskene.

»Det er ligesom, hvis man gerne vil indynde sig hos et menneske med en anden dialekt. Så har man tendens til at påtage sig den dialekt. Hvaler er jo sociale dyr, så det er sandsynligt, at de gør det samme,« siger han.

Forskerne understreger, at hvalens ”tale” ikke er i nærheden af at være så god som for eksempel papegøjers, men det er et bevis på, at hvaler også bruger ’vocal learning’.

NOC er desværre ikke længere iblandt havets kæmper. Han døde for fem år siden efter 30 år hos den amerikanske flåde.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker