Elefant taler menneske-sprog
Den er god nok: En indisk elefant går rundt og taler koreansk. Nu er det officielt bekræftet af forskere.

I Everland Zoo i Seoul, Sydkorea går en 22-årig indisk hanelefant ved navn Koshik rundt og siger ord, man kan forstå - i hvert fald hvis man kan koreansk.

Et hold forskere ledet af Dr. Angela Stöger-Horwath fra Universität Wien i Østrig har studeret den enestående elefant og de bekræfter, at den jævnligt siger fem ord: "goddag", "sid ned", "nej", "læg dig" og "godt".

Dermed overgår elefanten sidste uges nyhed om en hval, der blot lød som et menneske, og elefantens evne kan i sidste ende også kaste lys på biologien og evolutionen bag processer, der er kritiske for det menneskelige sprog og musik.

»Menneskets tale har grundlæggende to vigtige elementer, tone og klang,« siger Angela Stöger-Horwath i pressemeddelelse.

»Det er bemærkelseværdigt, at Koshik kan matche menneskets tone og klang, i betragtning af dens enorme lyd-apparat og de store anamotiske forskelle mellem menneske og elefant.«

Forskernes undersøgelse er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Elefant imiterede dyrepasseres tale

Koshik er født i fangenskab i 1990 og kom til Everland Zoo i 1993. Her lykkedes det dyrpasserne, at træne den til at adlyde forskellige kommandoer og i mange år var den et elsket trækplaster for turister.

Omkring puberteten i august 2004 opdagede dyrpasserne pludselig, at Koshik begyndte at imitere de ord, de brugte i træningen.

Her taler Koshik til kameraet - og til forskerne Ashley Stoeger og Daniel Mietchen, der netop har publiceret en videnskabelig undersøgelse af elefant-fænomenet. (Foto: Current Biology, Stoeger et al.).

Der er forlydender om få andre elefanter, der har kunnet imitere ord, men ingen af dem er dokumenterede, så i 2010 besluttede Dr. Angela Stöger-Horwath at undersøge Koshiks evner nærmere.

Hun lod 16 koreanere lytte til 47 lydoptagelser af Koshik og skrive ned, hvad de hørte. Personerne vidste ikke, hvem der talte, eller hvilke ord, de skulle lytte efter.

Samlet kunne de med overvejende enighed stave fem af de ord Koshik sagde om end de også nogle gange tog fejl og fx skrev "boah" ("se") i stedet for "choah" ("godt").

Bruger snablen som læber

En nærmere analyse af selve lydspektrummet afslører, at Koshik har sværest ved konsonanter mens frekvenser ved vokalerne "a", "u" og "o" stort set ikke er til at skelne fra optagelser af dyrpasserens ord.

Menneskets lyde ligger langt fra de normale elefantlyde og normalt kan elefanter slet ikke forme vokallyde som "u", der kræver en rund mund.

Men Koshik klarer det hele på enestående måde: Hver gang den vil tale stikker den snablen i munden (altid i højre side) og bruger den på samme måde som vi bruger læberne til at forme lydene.

Kogt ind til essensen er menneskets sprog grundlæggende opbygget af klang og tone, og Koshik formår altså trods et meget forskelligt anatomiske lyd-apparat at efterligne sin træners klang og tone.

Opdaget i puberteten

Men hvorfor gør elefanten det?

Fakta

Koshiks fem ord:

‘‘annyong’’ (hallo),

‘‘anja’’ (sid ned),

‘‘aniya’’ (nej),

‘‘nuo’’ (lig ned’),

‘‘choah’’ (godt).

Man ved meget lidt om elefanter i naturen også efterligner hinandens lyde, men hos andre dyrarter som hvaler, sæler og spurvefugle er lyd og sang vigtig for at tiltrække mager og evnen til at lære andres lyde er med til at øge den reproduktive succes.

Men om elefanter også bruger stemmen til at tiltrække mager er usikkert.

Voksne hanelefanter "siger" mere, når de er i musth og det er interessant, at Koshik begyndte at tale lige omkring puberteten. Men det kan være et tilfælde, at dyrpasserne lige opdagede det der, og Koshik i virkeligheden har kunnet tale meget længere. Desuden taler Koshik året rundt, og ikke kun når den er i musth.

Alternativ forklaring

Forskerne hælder til en alternativ forklaring:

»Vi foreslår, at Koshik begyndte at tilpasse sine lyde til hans menneskelige kammerater for at styrke den sociale forbindelse,« siger Angela Stöger-Horwath.

Hun peger på, at Koshik var den ene elefant i en vigtig udviklingsperiode af dens liv fra 5 til 12 år og simpelthen har forsøgt at knytte sig til socialt til sine dyrepassere i mangel af en anden elefant. 

Elefanter taler også dialekt

Man ved, at dyr efterligner hinandens stemmer, så flokke f.eks. kommer til at lyde ens og dermed kan identificere sig i forhold til andre grupper. Man kan sammenligne det lidt med egnsbestemte dialekter som jysk, fynsk og sjællandsk.

Hvis det er tilfældet med Koshik, kan det pege på, at evnen til at lære og imitere lyde er en udbredt social mekanisme. Da den samme evne er et helt afgørende element i menneskets sprog og musik kan den talende elefant måske pege på, at sproget og musikken har en evolutionær oprindelse som socialt bindemiddel.

Nu har vi så haft en pludrende hval og en talende elefant, så med lidt held kommer der i næste uge en syngende bjørn...

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker