Ny opsendelse: Satellit skal hjælpe ved naturkatastrofer og flystyrt
En nyudviklet satellit er netop sendt af sted fra Jorden. Satellitten skal overvåge havisen, opdage oliespild og tage værdifulde billeder af alt lige fra oversvømmelser til jordskælv.

Torsdag blev Sentinel 1a-satelitten succesfuldt opsendt fra Fransk Guyana. (Foto: ESA)

Torsdag blev Sentinel 1a-satelitten succesfuldt opsendt fra Fransk Guyana. (Foto: ESA)

Torsdag den 3. april 2014 blev en 2,3 tons tung satellit ved navn Sentinel 1a løftet op fra Jorden i Fransk Guyana.

Satellitten er den første, der opsendes som en del af det europæiske Kopernikus jord-observationsprojekt – et milliardprojekt, der skal overvåge Jorden og skaffe værdifulde billeder af planeten i tilfælde af eksempelvis naturkatastrofer eller flystyrt.

»Kopernikus-programmet vil forsyne europæiske borgere med de mest ambitiøse, rumbaserede tjenester i verden inden for miljø- og sikkerhedsmæssige applikationer,« lyder det i en pressemeddelelse fra Jean-Jacques Dordain, generaldirektør i den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Efter opsendelsen torsdag bringes Sentinel-1A-satellitten i kredsløb om Jorden i 693 kilometers højde, hvor den folder sine to solpaneler og en 12 meter lang radarantenne ud.

Et projekt til milliarder

Kopernikus-projektet betales af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og EU, og finansieringen lyder på omkring 8,4 miliarder euro frem til 2020.

Lanceringen af Kopernikus-projektet blev ekstra presserende, da Europa i april 2012 mistede kontakten med sin jordobservations-satellit Envisat efter 10 år.

»Det store skridt fremad er, at vi nu kan afdække alle steder på Jorden for hver tre-seks dage. Det plejede at tage meget længere tid med Envisat.«

»Hvis du ønsker at bruge billeder til støtte og administration under katastrofer eller til at finde et fly, så er billederne nødt til at være så nye som muligt,« siger Volker Liebig, som er leder af ESAs jordobservationsprogram ifølge avisen The Guardian.

DMI's iskortlæggere er glade

Live-dækning af opsendelsen af satelitten Sentinel 1a torsdag den 3. april 2014. Video: ESA

På Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, glæder man sig også over opsendelsen af Sentinel 1a-satellitten.

Det gælder især medarbejdere på DMI's Center for Ocean og Is, som skal bruge data fra Sentinel 1a-satellitten til at kortlægge isen og de isfyldte farvande på Grønland.

Lige nu baserer iskortlæggerne deres service på radarbilleder fra den canadiske satellit Radarsat-2, og førhen supplerede satellitten Envisat med tilsvarende radarbilleder.

»Før år 2000 benyttede Istjenesten fly til observationer i grønlandske farvande. De er bedre end satellitter om dagen og i godt vejr, men i dårligt vejr vinder satellitternes radarbilleder, som er lige gode hele døgnet og i al slags vejr,« skriver DMI i en pressemeddelelse.

Sidst i 2015 får Sentinel-1A-satelitten selskab af satelitten 1B, der måler det samme, men som gør dækningen med radarbilleder bedre.

Sentinel-1A og 1B efterfølges af -2, -3, -4 og -5 og kommer til at udgøre en familie af satellitter udviklet af ESA til brug under Kopernikus-programmet.

Video om Sentinel 1a-satelitten. Du kan finde flere videoer her, som forklarer, hvordan den nye satellit fungerer. Video: ESA

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker