Myanmars elefanter giver unikke data til forskere

Det hele begyndte med et tilfældigt møde i en taxa i London.

Den finskfødte forsker og zoolog Virpi Lummaa stødte ind i en burmesisk kvinde, som fortalte, at hun var dyrlæge og tidligere havde arbejdet for elefantafdelingen under det burmesiske militærdiktatur.

Mødet endte med, at Virpi Lummaa fik lov at få fingrene i et datasæt, som var større, end hvad de fleste forskere tør drømme om at få indsamlet.

»I mere end 100 år har skiftende burmesiske regeringer løbende haft omkring 2.500 elefanter til at arbejde i landets skovdrift. Der er blevet ført nøje regnskab med hver eneste elefant, og det betyder, at de burmesiske elefanter udgør et fuldstændig unikt datasæt. Det var ligesom at vinde 100 års studieperiode med ét slag,« fortæller Virpi Lummaa, som er leder af en forskningsgruppe ved det britiske Sheffield University.

Hun præsenterede tidligere i år sin forskning i de burmesiske arbejdselefanter på en konference ved Syddansk Universitet i Odense.

Elefanter slæber tømmer

Men før vi vender tilbage til Virpi Lummaas forskning og unikke datasæt, skal vi lige have på plads, hvordan elefanterne arbejder for den burmesiske regering.

Burma – eller Myanmar, som landet officielt hedder – bruger i øjeblikket omkring 2.700 elefanter som arbejdskraft i den regeringsstyrede skovningsindustri, fortæller Virpi Lummaa.

Elefanterne bliver brugt til at slæbe fældede træer, og især på bjerge og skråninger er elefanterne praktiske for den burmesiske skovningsindustri, lyder det fra forskeren.

Bliver trænet, fra de er fem år gamle

De burmesiske elefanter begynder at blive optrænet i deres arbejde, fra de er omkring fem år gamle.

»Det er omkring fem års-alderen, at elefantungerne normalt holder op med at drikke mælk fra deres mor. Så bliver de adskilt fra moderen og begynder deres træning,« fortæller Virpi Lummaa.

Elefantungernes træning bliver klaret af en såkaldt mahouth - et hinduistisk ord for elefantpasser, som bruges over hele Asien.

»Mahouthen er normalt en ung dreng på 10-15 år, når han får tildelt en elefantunge. De begynder at træne sammen, og når elefanten fylder 17 år, begynder de at arbejde rigtigt. De vil typisk arbejde sammen hele livet og blive gamle sammen - hvis altså de begge overlever,« fortæller Virpi Lummaa.

Logbøger giver data over elefanter

Hver eneste elefant har en logbog, hvor der noteres oplysninger om, hvor og hvornår elefanten bliver født, hvem moderen er, hvilke sygdomme og behandlinger elefanten får gennem livet, hvor mange unger den får og lignende.

Den burmesiske tømmerindustri har gemt elefanternes logbøger fra de seneste fem generationer af arbejdselefanter, og dermed har Virpi Lummaa og hendes forskergruppe fået adgang til detaljerede data over ikke mindre end 10.000 elefanter.

»Det er en meget stor population at arbejde med, og som forsker er det helt fantastisk at få adgang til. Der er indsamlet så mange forskellige slags data om elefanterne, som man slet ikke ville kunne drømme om at opnå i en vild bestand,« siger Virpi Lummaa.

Parrer sig med vilde elefanter

Når de burmesiske elefanter har arbejdet i skoven hele dagen, bliver de hver aften sluppet ud i det fri. Det betyder, at de kan parre sig med vilde elefanter – hvad de ofte gør, fortæller Virpii Lummaa.

»Om natten kan de blande og parre sig med, hvem de vil. Det er ikke mennesker, som styrer deres avl, så ud fra et rent biologisk synspunkt har de en naturlig reproduktion, og det gør det ekstra interessant at undersøge disse elefanter,« siger Virpi Lummaa.

Forskerne er særligt interesserede i at se på elefanternes formering, fordi den asiatiske elefant er en stærkt truet dyreart. Ifølge Verdensnaturfonden WWF er den vilde bestand af asiatiske elefanter blevet reduceret med omkring 50 procent i løbet af de seneste 60-75 år, primært på grund af jagt og indskrænkning af elefanternes levesteder.

Forskning skal føre til flere fødsler

For at få vendt den negative udvikling, er det vigtigt at få en forståelse for, hvordan elefanternes reproduktion kan forbedres, mener Virpi Lummaa.

»De asiatiske elefanter er stærkt truede. Man mener, at omkring en fjerdedel af alle verdens asiatiske elefanter lever i fangenskab, og Myanmar har verdens største bestand af elefanter i fangenskab. Men både den vilde bestand og bestanden i fangenskab står over for at blive udryddet, hvis ikke det lykkes at forbedre deres fødselsrate,« siger Virpi Lummaa.

Hun får opbakning fra den tyske forsker Joseph Saragusty, som også forsker i elefanters reproduktion. Han forklarer, at selvom afrikanske elefanter har store problemer med krybskytteri og ulovlig handel med elfenben, så er bestanden af afrikanske elefanter ikke nær så truet som de asiatiske elefanter.

»De vilde asiatiske elefanter har en meget uhyggelig fremtid foran sig. De er på vej mod udryddelse, for bestanden er konstant for nedadgående. Vi er nødt til at finde en måde at beskytte dem på,« siger Joseph Saragusty fra det tyske Leibniz-Institut for Zoo- og dyreforskning (IZW).

Myanmars bestand er ikke bæredygtig

I øjeblikket bliver der ifølge Virpi Lummaa ikke født nok arbejdselefanter i Myanmar, til at tømmerindustrien kan opretholde sin store bestand af asiatiske elefanter. For at supplere bestanden fanger burmeserne derfor vilde elefanter, som de tæmmer og bruger som arbejdskraft.

»Tidligere fangede de flere hundrede om året, men nu bliver der fanget omkring 50 vilde elefanter om året. Så det er ikke en massiv fangst, men det tager mange år, før en elefant begynder at reproducere sig selv, og derfor kan selv en mindre fjernelse af vilde elefanter føre til deres udryddelse.«

»Derfor håber vi, at vi kan få burmeserne til at holde op med at fange vilde elefanter ved at forbedre fødselsraten blandt elefanterne i fangenskab,« siger Virpi Lummaa.

Ekstra slemt at fange elefanter

Virpi Lummaas forskning i Myanmar har blandt andet vist, at der både er lavere fødselsrate og højere dødelighed blandt de arbejdselefanter, som er blevet fanget i naturen, end blandt dem som fødes i fangenskab.

»Det betyder, at det er ekstra slemt at fange vilde elefanter. Man fjerner vilde elefanter, som snart ville begynde at reproducere sig selv i det fri, og samtidig får de dårligere overlevelsesevne i fangenskab. Når vi sammenligner elefanternes stresshormon-niveau, kan vi se, at de tilfangetagne elefanter bliver ved med at være stressede, selv 20 år efter de er blevet fanget. Så de bliver ved med at være ulykkelige,« siger Virpi Lummaa.

Ifølge Virpi Lummaa er halvdelen af den nuværende bestand af arbejdselefanter i Myanmar født i fangenskab, mens den anden halvdel er født som vilde elefanter. Hun forklarer, at tilfangetagelsen af elefanter medfører et stort pres på dyrene.

»Tilfangetagelsen er meget stressfuld for elefanterne, for de bliver adskilt fra deres familier. Elefanter lever i store familiegrupper, og de har tætte bånd til hinanden,« siger Virpi Lummaa.

Skal arbejdselefanter forbydes?

Selvom Virpi Lummaa altså er meget kritisk over for, at burmeserne tager vilde elefanter til fange, så påpeger hun, at hun i princippet ikke er modstander af, at Myanmar bruger elefanter som arbejdsdyr i tømmerindustrien – hvis altså tømmerindustrien bliver i stand til at opretholde en selvforsynende bestand.

Hun påpeger blandt andet, at skovdriften med elefanter er langt mere miljøvenlig end skovdrift med maskiner.

»Miljømæssigt er det en meget bedre løsning, især hvis man skal lave skovdrift på bjergskråninger. Elefanterne kan hente tømmeret enkeltvist, så de ikke behøver at fælde store områder og bygge veje til store maskiner. Når man bygger veje ind i skovene, bliver det også nemmere for krybskytter at få adgang til elefanterne.«

»Så jeg ser det ikke nødvendigvis som en dårlig ting, at de fortsætter med at bruge elefanter i tømmerindustrien - så længe de bare ikke fanger vilde elefanter,« siger Virpi Lummaa.

I Thailand er elefanterne arbejdsløse

Gennem tiden har brugen af elefanter som arbejdsdyr i skovningsindustrien ellers skabt stor kritik blandt både forskere og dyrevelfærdsaktivister, som har kritiseret elefanternes arbejds- og leveforhold.

I Thailand blev det forbudt at bruge elefanter som arbejdsdyr i tømmerindustrien i 1989.

Ifølge et notat fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) betød forbuddet dog, at mange af elefanterne endte i illegalt skovningsarbejde, blev ansat i turistindustrien eller blev arbejdsløse og »strejfede rundt i gaderne i Bangkok og andre store byer efter penge« sammen med deres 'mahoud'.

»Det er ikke uden problemer at forbyde brugen af elefanter i tømmerindustrien. I Thailand fik de pludselig flere tusind arbejdsløse elefanter på gaderne. De havde ikke noget at lave, og man kan ikke nødvendigvis bare slippe elefanter fri ude i skoven, når de har levet i fangenskab hele livet. De vil komme tilbage og søge efter kontakt med mennesker – det er de vant til,« siger Virpi Lummaa.

Mange vil sikkert finde det specielt, at du i din forskning samarbejder med tømmerindustrien, som er ledet af den burmesiske regering. Hvordan er de at arbejde sammen med?

»De er faktisk meget hjælpsomme. Det er i høj grad også i deres interesse, at vi får forbedret reproduktionsraten i deres elefantbestand, men de har ikke nødvendigvis alle de nødvendige resurser og forskere til rådighed til forskningen. Så det er faktisk et godt samarbejde, som alle vinder på,« slutter Virpi Lummaa.

Der er indsamlet så mange forskellige slags data om elefanterne, som man slet ikke ville kunne drømme om at opnå i en vild bestand.

Virpi Lummaa, Sheffield University

Ifølge Virpi Lummaa arbejder der i øjeblikket omkring 2.700 elefanter i Myanmars regeringsstyrede tømmerindustri. (Foto udlånt af Virpi Lummaa)

Arbejdselefanterne i Myanmar bliver tildelt en elefantpasser - mahouth - som ofte er en ung mand, når de begynder deres optræning til arbejdet. (Foto udlånt af Virpi Lummaa)

Oplysninger om de enkelte elefanter i Myanmars tømmerindustri bliver skrevet ned i logbøger. Ifølge Virpi Lummaa er der gemt logbøger fra de seneste fem generationer af elefanter, hvilket svarer til data fra over 10.000 elefanter. (Foto udlånt af Virpi Lummaa)

Forskeren Virpi Lummaa (yderst til højre) samarbejder med Myanmars tømmerindustri om at forbedre arbejdselefanternes reproduktion gennem forskning. Hun har eksempelvis fået opstillet en stor vægt til at veje arbejdselefanterne og måler løbende deres stresshormon-niveau (Foto udlånt af Virpi Lummaa)

Nogle af de mange arbejdselefanter i Myanmar. (Foto udlånt af Virpi Lummaa)

1 / 5