Jorden har uran nok til 1.000 atomreaktorer i 50 år
Jordens uran-ressourcer rækker langt ud i fremtiden. Det fastslår en ny rapport fra amerikanske MIT. Politikerne bør derfor tænke atomkraft i fremtidens energiplaner, siger forskerne.

Atomkraftværker udleder ikke CO2, og det er én af grundene til, at en række MIT-forskere i en ny rapport foreslår USA og andre store lande at satse på atomenergi i fremtiden. (Foto: Colourbox)

Atomkraftværker udleder ikke CO2, og det er én af grundene til, at en række MIT-forskere i en ny rapport foreslår USA og andre store lande at satse på atomenergi i fremtiden. (Foto: Colourbox)

Der er rigeligt af atombrændstoffet uran tilbage.

Så meget, at topforskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) ligefrem kalder det en fejl, hvis verdens store lande vælger at se bort fra atomkraft som energikilde. Det fremgår af en rapport fra netop MIT, der kommer med en lang række forslag til, hvordan atomenergi kan udnyttes bedre.

Rapporten konkluderer blandt andet:

»Der er ikke mangel på uranressourcer i en sådan grad, at det vil begrænse muligheden for at bygge atomkraftværker i dette århundrede.«

Affaldssystemet er akilleshælen

Rapporten gør op med mange års myter om, at der er knaphed på uran, og at atomkraft derfor vil være en dødssejler.

I stedet understreger de, at det er nødvendigt, at udvide forskningen i kraftværkernes affaldssystemer. I øjeblikket bliver uranet brugt én gang, og restproduktet, der er radioaktivt, bliver så lagret enten i miner eller i andre former for sikrede beholdere.

MIT-forskerne foreslår i stedet at bygge reaktorer, der kan genbruge det radioaktive affald, men indtil videre er alle modellerne kun på forsøgsbasis.

Charles Forsberg, atomfysiker og medforfatter på rapporten, mener at det er vigtigt, ikke at forhaste opbygningen af nye kraftværker, men at der i stedet skal investeres i forskning.

»Vi har brug for at finde ud af, om brugt brændstof er affald eller en ekstrem værdifuld ressource,« siger han og forsvarer dermed MITs forslag om at fordoble investeringen i atomenergiforskning til en milliard dollars i USA.

Nok til 1.000 reaktorer de næste 50 år

Den seneste rapport er blot én ud af tre, hvoraf den først udkom i 2003. Allerede dengang konkluderede forskerne, at mængden af uran var større end forventet. De fandt blandt andet ud af, at videnskabens opjustering af antallet af uopdagede uranreserver steg hurtigere end forbruget i kraftværkerne.

Både i første og anden udgave fra 2009 konkluderede forskerne, at der er omkring 13 millioner ton uran tilbage på Jorden - nok til at holde 1.000 reaktorer kørende i et halvt århundrede.

Ifølge European Nuclear Society er der i øjeblikket 438 reaktorer i drift på verdensplan og 61 under opbygning.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.