'Genopstandelsesplanter' kan være svaret på verdens fødevaremangel
Nogle planter kan leve uden vand i månedsvis og blomstre op igen, hvis de får vand. Disse planter kaldes 'genopstandelsesplanter', og deres gener kan redde fortabte afgrøder som majs i perioder med tørke.

Planterne til venstre har ikke fået indsat den kontakt, som kan tænde for generne, der beskytter mod udtørring. Det har planterne til højre derimod, og de klarer sig bedre uden vand efter tre uger. (Foto: TED Talk, Dr. Suhail Rafudeen)

Planterne til venstre har ikke fået indsat den kontakt, som kan tænde for generne, der beskytter mod udtørring. Det har planterne til højre derimod, og de klarer sig bedre uden vand efter tre uger. (Foto: TED Talk, Dr. Suhail Rafudeen)

Den globale opvarmning har allerede skabt problemer for bønder og landmænd forskellige steder i verden. Afgrøderne dør af tørst, og høsten slår fejl.

Forskere forudser, at perioder med tørke kan ramme flere steder, og der er brug for en løsning på, hvordan vi kan få afgrøder til at blomstre med sparsomme mængder vand. Det virker som en umulig opgave, men forskere fra University of Cape Town i Sydafrika har en idé.

De har undersøgt en række planter, som har en særlig evne: De kan klare sig uden vand i perioder på alt mellem nogle måneder og år, og når de får vand igen, blomstrer de og ’genopstår’.

Jill Farrant, der er professor i molekylær fysiologi og planters udtørringstolerance ved University of Cape Town, er en af de forskere, der har undersøgt disse planter. Hun fortæller om forskningen i en TED Talk, som du kan se længere nede i artiklen.

»Hvede, ris og majs udgør størstedelen af de afgrøder, som vi spiser, men vi får ofte billeder af majsmarker i Afrika, som den ene uge står friske og grønne, men efter to uger uden regn er døde. Men vi har en løsning, 'genopstandelsesplanter'. Disse planter kan miste 95 procent af deres vand på cellebasis, men genopstå, hvis du giver dem vand. Der findes kun 135 planter på verdensplan, der kan det her,« forklarer Jill Farrant i videoen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Ingen evidens for ekstrem tørke og oversvømmelser i det 20. århundrede

Anti-udtørringsgener findes i alle planter

Jill Farrant har forsket i planters udtørringstolerance i 25 år og har prøvet at forstå, hvordan planter kan næsten dø af tørst, men stadig være i live.

(Video: TED Talk)

Forskning i dette har ført til, at hun og et hold forskere har identificeret nogle gener, der, når tørken rammer, bliver tændt.

Planterne kan på den måde beskytte de vigtigste dele af planten, men lade resten 'dø' indtil der kommer vand igen, hvor de så kan vokse igen.

Disse gener er også blevet identificeret i hvede, ris og majs, men her bliver de ikke tændt, når der er perioder med tørke. Derfor dør planten er tørst.

Jill Farrant og gruppen af forskere har derfor forsøgt at indsætte den 'kontakt', som gør, at genopstandelsesplanterne overlever, i majs. 

Majsene med generne viste sig at udstå tørke meget bedre, end majsene uden generne.

LÆS OGSÅ: Frøer udfordrer evolutionsteorien

Ikke tale om genmodificering

Jill Farrant mener ikke selv, at der er tale om genmodificering af planterne, da de jo selv har generne i sig, men blot har brug for den genetiske kontakt, der kan tænde for generne på det rigtige tidspunkt.

»Alle de afgrøder, vi spiser i dag, hvede, majs og ris, har alle undergået en form for genetisk modifikation gennem tiden, men vi ser ikke på dem som GMO-afgrøder, fordi det er sket over længere tid og med avlsprogrammer. Med dette projekt forsøger vi at tænde for et sæt gener, som allerede er til stede,« forklarer hun i videoen.

LÆS OGSÅ: GMO: Er gensplejsning af afgrøder en god teknologisk løsning eller en unødvendig fare?

Forskerne har dog endnu ikke forstået, hvorfor disse gener kun bliver tændt i nogle planter under tørke. Det er en del af den videre forskning.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.