Første foto af exoplanet
For første gang nogensinde har astronomer optaget billeder af planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.

 

 

I går, 13. november, offentliggjorde astronomer de første direkte billeder af planeter, der kredser om andre stjerner end Solen - såkaldte exoplaneter.

Observationer gennemført med Rumteleskopet Hubble har afsløret en planet i kredsløb om stjernen Fomalhaut, der ligger ca. 25 lysår fra Jorden i stjernebilledet Sydlige Fisk. Et system med tre exoplaneter er blevet set med jordbaserede teleskoper omkring stjernen HR 8799, der befinder sig ca. 140 lysår fra Jorden. Exoplaneten, der kredser omkring Fomalhaut, er blevet set på optagelser lavet med Hubble i 2004 og 2006. De to optagelser lavet med 21 måneders mellemrum afslører, at planeten kredser om Fomalhaut i en afstand på 119 astronomiske enheder (gennemsnitsaftanden mellem Solen og Jorden - 149,6 mio. km). Det tager planeten 872 år at gennemføre et kredsløb. Astronomerne vurderer, at exoplaneten, der kaldes Fomalhaut b, er omtrent tre gange tungere end Solsystemets største planet, Jupiter. Allerede i 2005 fik astronomerne mistanke om, at der er en exoplanet i kredsløb om Fomalhaut. Stjernen er nemlig omgivet af en ring af støv med en skarp indre kant.

Forskerne mente, at påvirkningen fra en planet kunne være årsagen til den skarpe kant, og nu er planetens eksistens så blevet bekræftet.

Tre andre exoplanter også fundet

De tre exoplaneter, der kredser om HR 8799, er blevet opdaget ved hjælp af observationer lavet med Keck- og Gemini North-teleskoperne på Hawaii i oktober 2007 og i løbet af sommeren 2008.

De tre planeter kredser om stjernen i en afstand på ca. 25, 40 og 70 astronomiske enheder og vurderes at være hhv. 10, 10 og 7 gange tungere end Jupiter. Der har tidligere været optaget billeder af exoplaneter, men de har enten ikke kredset om rigtige stjerner eller har ikke været endeligt bekræftet. Derfor er exoplaneter indtil nu blevet opdaget og studeret ved indirekte metoder.

To af de tre exoplaneter, der kredser om HR 8799. Stjernens lys er blokeret, så den ikke overstråler planeterne (Foto: Gemini Observatory)

Direkte billeder giver dog langt bedre muligheder for at undersøge exoplaneterne og deres egenskaber. Med kommende generationer af rum- og jordbaserede teleskoper vil sådanne observationer kunne gennemføres i stor detalje. Historiske billederDet er derfor ikke en overdrivelse at sige, at de netop frigivne billeder af exoplaneter er historiske.

Særligt Hubbles billeder imponerer, da de er optaget i almindeligt synligt lys, hvilket er helt banebrydende. Optagelserne af exoplanetsystemet omkring HR 8799 er optaget i infrarødt lys, men udmærker sig netop ved, at der er tale om et system med flere planeter.

Optagelserne giver os en forsmag på, hvordan fremtidige observationer kan bane vejen for at opdage og studere jordlignende planeter i kredsløb om andre stjerner. Og at undersøge, om livet måske er kommet på banen der.

Redaktionel note: Fomalhaut b's vægt er nu anført korrekt, og afsnit er tilføjet sidst i artiklen, 14. november 2008 kl. 15.53.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk