Det er ikke hver dag, at forskere kan afsløre fundet af flere tusinde nye bjerge på vores egen planet. Bjerge, der vel at mærke alle sammen, er mere end 1.500 meter høje.
Men i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Science præsenterer en forskergruppe både ukendte vulkanske bjerge og store flænger, hvor kontinenterne er blevet revet fra hinanden.
Det nye kort over Jordens havbund vidner om, at der fortsat er kæmpestore områder på vores egen planet, som er helt uudforskede og skjult under kilometervis af vandmasser.
»Det er kun en brøkdel af havbunden, som er decideret kortlagt. Størstedelen ude i oceanerne ved vi ikke noget om,« siger Jørn Bo Jensen, seniorforsker på Maringeologisk og Glaciolgisk afdeling på GEUS.
Nyt og mere nøjagtigt kort
I den nye undersøgelse af havbunden har forskerne gjort brug af nye data fra den europæiske satellit CryoSat-2 og den amerikanske satellit Jason-1.
Satellitterne har målt på Jordens tyngdekraft, og ud fra disse målinger kan forskerne lave en model over, hvor der findes bjerge og kløfter under havene.
Forskerne skriver i deres artikel, at deres »globale, marine tyngdemodel er to gange mere nøjagtig end tidligere modeller.«
»Denne her form for tyngdemålinger bliver forbedret rent teknisk hele tiden. Det betyder, at de kort, man laver, bliver mere og mere nøjagtige,« forklarer Jørn Bo Jensen.
Han har ikke været involveret i det nye studie, men forsker selv i kortlægning af havbunden.
»Vi ved mere om Mars end om havbunden«
En af forskerne bag studiet, geofysikeren Dietmar Muller, påpeger over for avisen The Guardian, at »vi ved mere om topografien på Mars, end vi ved om Jordens havbund.«
»Malaysia Airlines fly MH370, der forsvandt tidligere i år, har øget den globale bevidsthed om vores ringe kendskab til vores dybe oceaner,« tilføjer Dietmar Muller, der er forsker ved University of Sydney.
Med den nye undersøgelse har antallet af kendte vulkaner på Jorden taget et enormt højdespring.
\ Fakta
Satellitter kan opdage strukturer under havet og havoverfladen ved hjælp af tyngdemålinger. Undersøiske bjerge er nemlig massive nok til at udøve en tyngdepåvirkning, der betyder, at vandstanden falder med så meget som 10 cm over dem. Brud og kløfter i havbunden vil derimod få havoverfladens niveau til at blive løftet på grund af en reduceret tiltrækning fra tyngdekraften fra dybet. Forskerne kan bruge disse mønstre i tyndepåvirkningen til at lave kort over, hvordan de store strukturer - altså bjerge og dybe grave - ser ud dybt under havet og havbunden. Kilde: National Geographic
Inden den nye kortlægning kendte man omkring 5.000 vulkanske undervandsbjerge, men tallet er nu steget til omkring 20.000, fortæller den ledende forsker bag studiet til LiveScience.
De undersøiske bjerge er typisk kegleformede vulkaner, der normalt er inaktive eller uddøde, og de tiltrækker et mylder af liv under vandet. Det nye kort opfanger ifølge LiveScience undersøiske bjerge, som er mere end 1.500 meter høje.
Afslører flænger og kløfter
Men kortet opfanger også strukturer såsom dybe grave, flænger og bjergkæder i og under havbunden. Det nye kort omfatter en oceanryg - det vil sige en undersøisk bjergkæde - under Den Mexicanske Golf, som er omtrent lige så lang som den amerikanske stat Texas er bred.
En anden højderyg under Sydatlanten vest for det afrikanske land Angola er omkring 800 kilometer lang og blev ifølge The Guardian dannet lige efter, at kontinentet Sydamerika blev adskilt fra Afrika.
Sådanne højderygge opstår ved revner i Jorden, som dannes, der hvor planetens tektoniske plader har flyttet sig fra hinanden og smeltet materiale – magma – kommer op for at udfylde dem, fortæller forskerne til The Guardian.
På den måde kan kort over havbunden ikke alene bruges til at fortælle os, hvordan verden ser ud i dag, men også give et indblik i jordklodens historie.
»Når vi får mere nøjagtige målinger, gør det os bedre til at rekonstruere, hvordan Jorden har set ud i fortiden, og hvordan kontinenterne har flyttet sig rundt. Det har stor betydning for vores forståelse af Jordens opbygning, og hvordan det vil ændre sig i fremtiden,« siger Jørn Bo Jensen fra GEUS.
Satellitter dækker større områder
Jørn Bo Jensen forklarer, at man hidtil har lavet kort over havbunden ved at drage ud på ekspeditioner med skibe.
Fra skibene kan forskerne sende lydbølger ned gennem vandet til havbunden – altså lave målinger med ekkolod og seismiske målinger, som giver informationer om jordlagene i havbunden. Denne form for målinger giver fortsat en mere præcis kortlægning af havbunden end tyngdemålinger fra satellitter.
»Men når en stor del af jordkloden består af vand, kan man ikke sejle rundt og dække det hele. Der har det givet en stor forbedring, at vi har fået satellitter, for det betyder, at man kan dække enorme arealer. Og teknikken bliver hele tiden forbedret,« siger Jørn Bo Jensen.
Dermed er det formentlig langt fra sidste gang, at data opsamlet i rummet giver os nye informationer om vores egen planet.
