Opdateret kl. 20.25: ESA melder, at Philae har det godt og sender data tilbage til Jorden. Forbindelsen er røget en gang imellem, men det har været helt som forventet, så selvom det ser ud til, at Philae lettede lidt fra kometen og landede en ekstra gang - fordi harpunerne ikke har sat sig fast i overfladen - er forskerne fortrøstningsfulde. De får nu lidt tid til at kigge nærmere på data og vender tilbage i morgen, torsdag, med mere nyt. Det sker på et pressemøde kl. 14. Se mere info i chatten herunder.

Opdateret kl. 19.44: ESA melder, at live-feedet kører igen fra kl. 20.

Opdateret kl. 19.37: De første data fra Philae tikker ind om COSAC-eksperimentet og skal analyseres. COSAC står for Cometary Sampling and Composition Experiment. COSAC er en af to gas-analysatorer ombord på Philae.

Billeder fra live-feedet kan formentlig komme igen hvert øjeblik.

Opdateret kl. 18.45: Der er blandede meldinger om, hvorvidt landingsmodulet Philae er fastsikret til kometens overflade. Der er netop kommet billeder fra Philae - ikke fra landingen på kometen, men fra nedstigningen. Se billedet i bunden af artiklen.

Opdateret kl. 18.09: Meldingen fra Terma i Aarhus lyder, at ESA først går tilbage med live-feed om en time eller halvanden. Det forlyder, at Philae ikke sidder fast på kometen med sine harpuner. ESA prioriterer efter sigende at få dataforbindelsen stabiliseret, frem for at sikre Philae på kometen. Og sendingen begynder næppe, før Philae er sikret. 

Opdateret kl. 17.45: ESA holder en halv times pause i live-sendingen i deres feed. Det skulle være tilbage igen med live-billeder kl. ca. 18.15.

Klokken 10.03 dansk tid denne morgen fik rumcentret ESOC i Darmstadt, Tyskland, besked fra rummet om, at fartøjet Rosetta havde udløst sin højteknologiske baby.

Babyen er et landingsfartøj ved navn Philae, som – hvis alt går vel – vil skrive sig ind i historien, som det første fartøj nogensinde, der er landet på en komet.

Verden over venter forskere nu i spænding på, at Philae skal foretage sin dristige landingsmanøvre, og du vil dagen igennem kunne følge forberedelserne til landingen LIVE i videoen ovenfor.

Fra klokken 16.30 vil du desuden få mulighed for at stille spørgsmål om Rosetta-missionen, kometer og den farefulde landing, når to kompetente forskere stiller op til livechat her på Videnskab.dk.

Hvornår sker det?

Den europæiske rumorganisation ESA forventer at få signaler fra rummet omkring klokken 17, som kan bekræfte, om Philaes landingsmanøvre er gået godt.

I løbet af de seneste 24 timer er spændingen omkring landingen steget yderligere, da ESA under gennemgangen af landingsmodulet opdagede, at en ’raket’, som skal trykke Philae ned mod kometen, tilsyneladende ikke virker – det kan du læse mere om i denne artikel.

Philae har fanget dette billede af Rosetta kort tid efter at de to fartøjer blev adskilt tidligere i dag. (Foto: ESA)

Philaes nedstigning til kometen fra sit moderfartøj Rosetta forventes at tage omkring syv timer, og undervejs vil landingsfartøjet lave målinger af miljøet omkring kometen. Der vil også blive taget billeder af de sidste øjeblikke før landingen.

Philae kan ikke kommunikere direkte med Jorden, men sender signaler til sit moderfartøj Rosetta - og Rosetta sender herefter oplysninger og billeder videre til kontrolcentret på Jorden via radiosignaler.

Det tager i øjeblikket radiosignalerne 28 minutter og 20 sekunder at nå fra Rosetta ned til Jorden, oplyser ESA.

Seneste nyt: Signaler fra Philae

Klokken lidt over 12 i dag oplyste ESA på twitter, at de første signaler fra den fritsvævende Philae var nået ned til Jorden via Rosetta-fartøjet.

Dermed kunne forskerne i kontrolrummet drage et lettelsens suk efter at have været ude af kontakt med fartøjet i nogle timer.

Følg løbende med i dagens store rumbegivenhed her på Videnskab.dk - du vil kunne se seneste nyt i chatmodulet under denne artikel.

De to forskere, der vil livechatte om kometlandingen fra klokken 16.30, er lektor og astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen fra Københavns Universitet og seniorforsker Søren Vrønning Hoffmann fra Aarhus Universitet.

Herudover får vi nyheder og input fra astrofysiker Ole J. Knudsen fra Aarhus Universitet og fra rumfartsvirksomheden Terma i Aarhus - virksomheden har leveret Rosettas strømforsyning.

Artiklen opdateres løbende i løbet af onsdag den 12. november 2014