Førende forskere: Vrøvl, selvfølgelig kender vi farven på dinoer
Nye resultater betvivler de danske beviser for, at dinosaurernes fjer tit var brunlige. Men det er bare dårlig forskning, lyder modsvaret.

Dinosauren Deinonychus antirrhopus - 'frygtelige klo' - havde fjer. Men kan vi i dag, 110 millioner år efter den uddøde, sige, hvilken farve fjerene havde? Det bliver nu diskuteret. (Foto: Stephen Czerkas)

Amerikanske forskere har netop sat et stort spørgsmålstegn ved de sensationelle fund af farverester i forstenede dinosaurfjer. De mener, at der i virkeligheden bare er tale om forstenede bakterier.

Fundet af farverester – pigmentet melanin – i fossiler blev gjort af den danske forsker Jakob Vinther, lektor ved University of Bristol, i 2008. Hans videnskabelige argumenter var så stærke, at de overbeviste manden, der i 1983 for første gang fortolkede de omstridte fossil-dele som bakterier.

Den tyske palæontolog Dr. Michael Wuttke mener, at forskerne bag det nye amerikanske studie tager fejl: Vi kender faktisk farven på dinoernes fjer.

»I 1983 vidste ingen, hvordan melanin ser ud i et elektronmikroskop. Så ingen kunne få den idé, at det var melanin, vi så på,« siger Michael Wuttke, de forsker i fossiler ved Generaldirektion Kulturelles Erbe Rheinland-Pfalz.

»Jakob var den første, der genfortolkede de pågældende strukturer i de fossile fjer som melanin. Og nu er jeg overbevist om, at han har ret. Det er meget almindeligt i videnskab, at en ny hypotese vinder over en gammel.«

Vinther: De ignorerer beviserne

Jakob Vinther selv har ikke meget til overs for de nye konklusioner fra North Carolina State University.

»De har taget nogle fjer fra moderne fugle og stukket dem ned i noget fugtig jord i et par dage. Når de så tager fjerene ind under et elektronmikroskop, finder de bakterier. Og så siger de: Når der er bakterier i sådan en fjer, hvordan kan vi så vide, at det ikke også bare er bakterier, vi finder i fossiler?« siger Jakob Vinther.

Han mener, at de amerikanske forskere har gjort sig umage for at nå til en anden konklusion end den, han selv er nået til:

  • Der findes bakterier på alle biologiske overflader. Men det er ingen sikkerhed for, at det også er dem, man finder i forsteninger mange millioner år senere.
     
  • Melanins kemi er analyseret, så man ved, hvad der kendetegner den. Derfor kan Jakob Vinther bevise, at det er til stede i fossiler. Blandt andet havde han for nogle år siden en artikel i tidsskriftet PNAS, hvor han og kollegaerne viste, at blækket i forstenede blæksprutter stadig har intakt melanin i sig.
     
  • I fjer ligger de melanosomer, som melaninet befinder sig i, parallelt med bistrålerne – altså de ’hår’, der sidder på fjerens skaft. Det samme er tilfældet for de omdiskuterede fossil-dele. De ligger på de steder, hvor melanin ville befinde sig i en moderne fjer. Det rejser spørgsmålet: Hvorfor skulle bakterier dog lægge sig lige der, hvor melanosomerne normalt befinder sig – og ingen andre steder?

»Der er ingen grund til at tro, at det er bakterier. Så vidt vi ved, kan bakterier slet ikke forstene på den her måde. De består af en fedtmembran og væske. At få det til at blive en forstenet, organisk klump er fuldstændig umuligt under de pågældende omstændigheder. Vi har forstende bakterier, men det er i flint, hvor der er nogle særlige forhold,« siger Jakob Vinther.

Undersøger museagtig fugl

Den danske dino-forsker mener desuden, at der intet nyt er i den amerikanske forskning. Det giver Michael Wuttke ham ret i.

»I 25 år efter min opdagelse kom andre forskere til den samme konklusion som mig. Forskere fra blandt andet USA og England. Det var meget almindeliget at fortolke melanin som fossile bakterier indtil Jakob kom med sine resultater,« fortæller Michael Wuttke.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.