Mange dinosaurer havde fjer. Men hvilke farver havde deres fjerdragter? De sidste ti år er der dukket flere videnskabelige artikler op, som beskriver dinosaurfjer i forskellige brune og grå afskygninger.
Nye og bedre undersøgelsesmetoder har gjort det muligt at finde både kemiske stoffer og bittesmå strukturer i velbevarede fossiler. Og forskellige forskergrupper har altså fundet, det, de mener, er efterladenskaber efter pigmenter fra celler i gamle dinosaurfjer.
Men nu siger Alison E. Moyer fra North Carolina State og hendes kollegaer stop.
De mener, det er mere sandsynligt, at farvegrynene i virkeligheden stammer fra bakterier, der koloniserede de døde dyr, før de blev fossiler.
»Det kan trække tæppet væk under hele farveforskningen af dinosaurfjer,« kommenterer palæontolog Jørn Hurum ved Naturhistorisk Museum i Oslo.
Bakterier er ikke en ny teori
Det var faktisk bakterier, man først tænkte på, da de specielle strukturer i fossile fjer blev fundet for første gang i 1995. Og denne hypotese er heller aldrig blevet tilbagevist, skriver Alison E. Moyer og co.
Men i midten af 00erne blev formerne omtolket til at være levninger efter melanosomer – små dele af dyreceller, der indeholder mængder af pigmentet melanin. Og på den måde åbnede der sig en fascinerende mulighed:
Man kunne bruge formen på melanosomerne til at sige, hvilke farver de urgamle fjer havde.
I kølvandet på dette fulgte videnskabelige forslag til hele fjerdragter og sågar, hvilke adfærds- og økologiske roller de fossile kreaturer en gang havde haft, skriver Alison E. Moyer og kollegaerne med en vis misbilligelse mellem linjerne.
De mener, at farveforskerne burde have gjort sig den ulejlighed at sammenligne strukturerne i fjerene – ikke bare med pigmenter fra moderne fugle – men med bakterier.
Melanosomer og mikrober overlapper i størrelse og form, og så bliver det jo temmelig afgørende at kunne skelne mellem de to, skriver forskerne, som altså nu har taget netop denne opgave på sig.
Undersøgelser støtter ikke teorier om farvede fjer
Forskerne har undersøgt både rene og bakteriebefængte fjer hos levende fugle og sammenlignet resultaterne med fundene på fossiler.
Vores data støtter ikke ideen om, at strukturerne i fossilerne er melanosomer, der har siddet inde i fjer, konkluderer de.
Alison E. Moyer og co. mener ikke, vi kan få et endegyldigt svar, før vi har endnu bedre analyseværktøjer, men at der er flere ting, som taler for, at der er tale om bakterier.
For eksempel er det meget mere sandsynligt, at hele bakterieceller er blevet forstenet, end at mere sårbare melanosomer inde i fjerceller er blevet bevaret for sig selv – uden cellerne.
Forfatterne kritiserer farveforskerne for ikke engang at have diskuteret muligheden for, at det hele kan dreje sig om bakterier, til trods for at denne ide er kendt og ikke tidligere er blevet tilbagevist.
Dette er ikke det sidste ord
Jørn Hurum fra Naturhistorisk Museum tror næppe, de sidste ord om denne sag er blevet udtalt.
Efter de sidste års resultater omkring farverne på fossile fjer, har to forskellige forskergrupper fået mange midler til at opbygge forskningen på netop dette felt, fortæller han.
Så hvad sker der, hvis det viser sig, at der blot var tale om bakterier?
»Her skal der nok komme opråb og mange tilbagemeldinger,« siger Jørn Hurum til forskning.no.
Han forsker ikke selv i farver i fossiler, men har alligevel undret sig over den kedelige farvepalet, som forskerne har præsenteret de sidste ti år: brunt, brunt og atter brunt.
Han synes, at det virker usandsynligt, at dyrelivet dengang skulle have været så ensformigt i udseendet.
»Hvis der rent faktisk er tale om bakterier, kan det jo være en forklaring på sagen,« siger han.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
