Beroligende medicin gør fisk til modige, asociale grovædere
Medicinrester, der ender i vandmiljøet, kan få uventede konsekvenser for økosystemerne. Det konkluderer to svenske forskere på baggrund af forsøg, hvor de udsatte aborrer får forskellige doser angstdæmpende medicin.

Aborrer, der havde været udsat for både lave og høje doser beroligende medicin, blev mere risikovillige og mere forslugne. På sigt kan det have en negativ effekt – både i økosystemerne og i form af utilsigtede konsekvenser i fiskenes evolution. (Foto: Bent Christensen)

Aborrer, der havde været udsat for både lave og høje doser beroligende medicin, blev mere risikovillige og mere forslugne. På sigt kan det have en negativ effekt – både i økosystemerne og i form af utilsigtede konsekvenser i fiskenes evolution. (Foto: Bent Christensen)

Aborrerne (Perca fluviatilis) blev mere risikovillige, mindre sociale og hurtigere til at guffe mad i sig, efter de havde fået en dosis af den beroligende medicin Oxazepam, fremgår det af ny forskning, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Oxazepam er et helt almindeligt lægemiddel, der virker angstdæmpende. Rester af det ender typisk i vandmiljøet, hvor det ikke nedbrydes.

Et tværfagligt forskerhold fra Umeå Universitet undersøgte tre grupper aborrers adfærd: En gruppe havde fået en høj dosis medicin, en anden havde fået en lav dosis, og kontrolgruppen var medicinfri.

Beroligende medicin har positiv effekt - på kort sigt

Forskerne granskede fiskenes aktivitet, deres sociale adfærd og hvordan de tog føde til sig. Og de kunne konstatere, at effekten af medicinen var markant på alle områder – både med den høje og lave dosis medicin.

»Efter bare et par dage var forskellen på fiskenes opførsel helt tydelig. De fisk, der havde været udsat for Oxazepam, kastede sig over maden, begav sig ud i ukendte og potentielt farlige vande og hang ikke ud med flokken, som aborrer typisk gør,« fortæller Tomas Brodin.

Sammen med sin forskerkollega Jerker Fick præsenterede han resultaterne ved det årlige møde i AAAS (American Association for the Advancement of Science) i forgårs, torsdag d. 14. februar.

Fakta

Oxazepam indgår i lægemiddelgruppen af såkaldte Benzodiazepiner, der udgøres af angstdæmpende midler og sovemidler.

Blandt førstnævnte er udover Oxazepam også eksempelvis Diazepam og Alprazolam, mens sovemidlerne bl.a. er Nitrazepam, Flunitrazepam og Midazolam.

Kilde: Sundhed.dk

Tomas Brodin noterer, at virkningen umiddelbart godt kan ses som positiv – eksempelvis på den måde, at fiskene bliver bedre til at tage føde til sig.

Men på den lange bane frygter han en negativ effekt – både i økosystemerne med eksempelvis øget algevækst og i form af utilsigtede konsekvenser i fiskenes evolution.

Dramatisk virkning på aborrers opførsel

Forskernes målinger viste ekstreme forskelle på fiskenes opførsel efter syv dage med medicin:

  • Fisk i kontrolgruppen uden medicin var 75 sekunder om at begynde at spise, når de blev fodret
     
  • Fisk med lav dosis medicin var 25 sekunder om at begynde at spise, når de blev fodret
     
  • Fisk med høj dosis var to sekunder om at begynde at spise

»De kastede sig over maden uden tøven,« siger Jerker Fick om sidstnævnte.

Han beskriver også, hvordan opførslen var anderledes, når det gjaldt fiskenes tilbøjelighed til at kaste sig ud i risikofyldt adfærd:

»De blev anbragt i et lille aflukke, der var anbragt i et større bassin. Efter et stykke tid blev aflukket automatisk åbnet, så de havde mulighed for at bevæge sig ud i det større, ukendte og potentielt farlige bassin. Alle fiskene, der havde været udsat for medicin, svømmede derud. Mens ingen i kontrolgruppen forlod det lille aflukke,« fortæller han.

Ingen risiko for mennesker

Her ses det tværfaglige forskerhold, der står bag projektet. Fra venstre: Jerker Fick, Jonatan Klaminder, Tomas Brodin and Micael Jonsson - alle fra Umeå Universitet. (Foto: Johan Gunséus)

Forskerne tog udgangspunkt i aborrer fra Fyrisåen, som løber gennem Uppsala med over 200.000 indbyggere. Her har de lokale aborrer akkumuleret Oxazepam i mængder, som er seks gange højere end koncentrationen i vandet. 

»Der foregår altså allerede en påvirkning af fiskenes adfærd, og vi går ud fra, at det også gælder andre arter end aborrer. Det kan have alvorlige konsekvenser på lang sigt, og det betyder, at vi er nødt til se med helt nye øjne på forurening af vand med medicinrester,« siger Tomas Brodin.

Han tilføjer, at der ingen sundhedsfare er for mennesker af resterne af den angstdæmpende medicin.

Risikoen ligger i fiskenes ændrede adfærd, og hvordan den på lang sigt vil påvirke vandmiljøet.

Gruppen af forsøgsfisk med en lav dosis Oxazepam var udsat for vand med tre gange så meget Oxazepam i sig som Fyrisåen, mens højdosisgruppen kom i vand med en koncentration, der var 1.500 gange højere. Småfisk udklækket af æg fra vilde ørreder i et rent vandmiljø blev brugt som kontrolgruppe.

Hidtil har der primært været forsket i effekten af forurening med rester af antibiotika i miljøet. Det er nyt, at de svenske forskere har taget fat i beroligende lægemidler. Oxazepam er valgt, fordi det er den mest almindelige type medicin, der udskrives i Sverige. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.