Willerslevs nye, vilde fund: 10.000 år gamle knogler fra Brasilien bærer gener fra Stillehavsøer

Kranier og knoglerester fra mennesker, der levede for over 10.000 år i Sydamerika, blev i 1840 fundet i en hule i Brasilien af den danske, verdenskendte videnskabsmand Peter W. Lund (1801-1880).

Nu har et forskerhold ledet af en nulevende dansk videnskabsmand, evolutionsbiologen Eske Willerslev, fundet mystiske DNA-spor på indersiden af de kranier, Peter W. Lund fandt i hulen, Lagoa Santa, for næsten 200 år siden.

1-2 procent af DNA’et fra Lagoa Santa-kranierne stammer fra australasiatiske folk, der levede på øer i den del af Stillehavet, hvor Australien og Ny Guinea befinder sig i dag, viser forskernes analyser.

»Fundet forvirrer os og åbner op for en række nye spørgsmål om, hvordan og hvornår de første mennesker kom til Amerika,« siger Victor Moreno Mayar til Videnskab.dk.

Han er postdoc på Center for Geogenetics ved Københavns Universitet og sammen med Eske Willerslev en hovedkræfterne bag de nye DNA-analyser, som netop er publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Sydamerika blev hurtigt befolket

Vi vender tilbage til det mystiske DNA-spor længere nede i artiklen. Først får du lidt andet godt fra det seneste kapitel i Willerslev-holdets kortlægning af, hvordan det amerikanske kontinent blev befolket.

Evolutionsbiologen og hans hold har analyseret DNA fra knogler, der stammer fra 15 personer, som levede spredt over det amerikanske kontinent for tusindvis af år siden - fra Alaska i Nord til Patagonien i Syd. Seks af dem er over 10.000 år gamle.

Formål: At finde ud af, hvordan de første mennesker i Amerika spredte sig ud over kontinentet.

Forskerholdet har tidligere lavet analyser, som bekræfter teorier om, at de første mennesker kom til Amerika fra Sibirien over Beringstrædet, da de tog DNA-prøver af knogler fra et spædbarn, der blev lagt i graven for 11.500 år siden. Det kan du læse om i artiklen 'Willerslev finder hidtil ukendte ur-indianere.'

De har også lavet DNA-analyser og andre fund, der viser, at kontinentet blev befolket tidligere, end man hidtil har troet.

Deres nyeste DNA-analyser viser, at de mennesker, der kom til Amerika fra Sibirien, spredte sig overraskende hurtigt, da de på et tidspunkt for mellem 10.000 og 14.000 år siden nåede den sydlige del af kontinentet - den del, der i dag er Sydamerika og Centralamerika.

»Studiet er super spændende og et stort skridt fremad. Det viser, at jo flere gamle genomer, man får sekventeret, desto bedre forstår man alting,« siger Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Det er et teknologisk spring, at man kan gøre de her ting. Det kunne man ikke for et par årtier siden. Nogle af arvemasserne er ikke sekventeret så dybt endnu, men det når de nok til, når teknologien bliver bedre,« fortsætter professoren, som ikke har været med til at lave studiet, men har læst den videnskabelige artikel.

Verdens ældste mumie fik kortlagt DNA'et

Willerslevs hold har blandt andet taget DNA-prøver af verdens ældste mumie, der kaldes 'The Spirit Cave Man', og som er fundet i The Great Bassin, der er et ørkenområde i det vestlige USA. Mumiens DNA har de sammenlignet med prøver fra knogler fundet andre steder på det amerikanske kontinent, for eksempel i Alaska, Brasilien og Argentina.

DNA-prøverne fra de i alt 15 individer viser, at mennesker, der levede forskellige steder på kontinentet på forskellige tidspunkter, havde mange genetiske ligheder.

De har tilmed genetiske ligheder med oprindelige folk, der lever på kontinentet i dag.

Resultatet får forskerne til at udlede, at det ikke tog mere end et par tusinde år for de første mennesker at sprede sig over den sydlige del af kontinentet, efter at de havde krydset Nordamerika.

Hvis det havde taget længere tid, ville deres genetik have udviklet sig i mere forskelligartede retninger.

»På den ene side er det overraskende, at de har spredt sig så hurtigt over enorme distancer. Men på den anden side er det forventet, for det var et jæger-samler folk, der hele tiden rykkede sig,« siger Victor Moreno Mayar.

DNA fra Lagoa Santa er unikt

Og så kan vi vende tilbage til det mystiske genetiske spor i kranierne fra Lagoa Santa - dem, der i 1840 blev fundet af den danske videnskabsmand Peter W. Lund, der også er kendt som grundlæggeren af Brasiliens palæontologi og arkæologi.

Hidtil har forskere haft en teori om, at de første mennesker i Amerika havde spor efter australasiater i deres DNA.

Men Willerslev-holdet finder kun australasiatiske spor i DNA-prøverne fra de kranier, Peter W. Lund i sin tid fandt i Lagoa Santa i Brasilien - ikke i prøverne fra knogler fundet andre steder på kontinentet.

»Det er virkelig mærkeligt. Hvorfor finder vi dem kun der og ikke andre steder?« spørger Victor Moreno Mayar retorisk.

Hvordan kom generne over Stillehavet?

Hvis forskerne havde fundet genetiske spor efter australasiater i DNA’et fra knogler og kranier fundet i Alaska eller andre steder på den nordlige del af det amerikanske kontinent, ville det være sandsynligt, at de australasiatiske gener kom til via de mennesker, der vandrede over Beringsstrædet fra Sibirien.

Men den teori giver ingen mening, når forskerne kun finder spor efter australasiater i DNA’et fra de mere end 10.000 år gamle kranier, der er fundet i Brasilien.

»Okay, så måske kom det australasiatiske genetiske signal ikke med de mennesker, der kom fra Sibirien. Måske kom det først senere,« spekulerer Victor Moreno Mayar.

»Men så er spørgsmålet: Hvordan er australasiatiske gener kommet til kontinentet, hvis de ikke er kommet over Beringstrædet? Hver ny model, vi forestiller os, er mere umulig end andre,« fortsætter han.

Hvis folk ikke har bragt de australasiatiske gener med sig over Beringstrædet, har de skullet krydse Stillehavet for at komme til det område, der i dag er Brasilien.

»Hvis vi tænker ud af boksen, kan vi måske forestille os, at der kom folk til Amerika over Stillehavet fra Australasian for over 10.000 år siden, måske flydende på en træstamme,« siger Victor Moreno Mayer:

»Men efter de er strandet, har de skullet krydse Andesbjergene for at komme til Brasilien. Det virker usandsynligt,« fortsætter han.

Studiet rejser nye spørgsmål

Willerslev-holdets nyeste DNA-analyser giver altså nye mulige svar på, hvordan mennesket spredte sig på det amerikanske kontinent.

»Men som ethvert godt studie, åbner det også op for nye spørgsmål. Det er ikke usandsynligt, at der fremover kommer nye store overraskelser fra Willerslevs hold,« siger Mikkel Heide Schierup og fortsætter:

»Man formoder, at de knogler, der er fundet, og som er blevet analyseret, stammer fra nogle af de første mennesker på det amerikanske kontinent, men man kan ikke udelukke, at der har været mennesker tidligere. Måske kom bærere af australasiatiske gener først.«