På bredden af Klyazma-floden 200 km øst for Moskva, i et område kaldet Sungir, gjorde forskere i 1955 et spektakulært fund af grave fra nogle af de tidligste moderne mennesker i Europa.
Menneskene døde for cirka 34.000 år siden og var blevet lagt i graven iført smukke klæder, broderet med tusindvis af elfenbensperler i fine mønstre.
Nu har et danskledet forskerhold kortlagt menneskenes arvemateriale (genomer) ud fra knogler, og DNA'et afslører, at man allerede dengang kendte til farerne ved indavl.
Resultatet peger på, at man havde udviklet sociale regler og vidtrækkende kontaktnetværk på tværs af grupper, hvor man kunne sikre, at man dannede par med nogen uden for familien.
Det kan ifølge forskerne potentielt være en vigtig forklaring på, hvorfor moderne mennesker klarede sig, mens alle andre ældre mennesketyper som neandertalerne forsvandt.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
\ Historien kort
- Forskere har kortlagt fire genomer fra nogle af de første moderne mennesker i Europa. Resultatet afslører overraskende lav grad af indavl.
- Det vidner om, at sofistikerede sociale systemer og netværk til at beskytte mod indavl går mindst 34.000 år tilbage i vores historie.
- Den slags avanceret adfærd kan måske være en kerneforskel, som har sikret moderne mennesker succes, men at ældre mennesketyper som neandertalerne forsvandt.
Hvor meget kan genomerne afsløre?
Forskerholdet er ledet af danske Eske Willerslev, der er ekspert i at udvinde arvemateriale fra for længst døde dyr og mennesker.
Det meget sjældne ved fundene i Sungir er, at individerne stammer fra samme gruppe og samme tid. Det peger både kulstof-14 dateringer, kulturgenstande og tidligere genetiske undersøgelser på.
Men hvem var disse mennesker, og hvordan levede de?
»Vi besluttede os for at prøve noget andet, end det vi normalt ser på med store migrationer, og hvem der er blandet med hvem,« siger Eske Willerslev, der sammen med sit forskerhold har været i stand til at kortlægge genomerne fra fire af de gamle individer fra Sungir: En voksen og to børn, der alle er yderst velbevarede, samt en fjerde delvist bevaret voksen.
Spørgsmålet var:
»Kan de her genomer fortælle os noget om adfærden i en gruppe tilbage i tiden?«
»Alle havde forventet, de var familiemedlemmer«
Da Eske Willerslev og hans team kortlagde genomerne, kunne de ikke bare se spor af indavl i det enkelte individ, men også, hvordan de hver især var beslægtede.
Her overraskede DNA'et forskerne, for det viste sig, at individerne ikke var genetisk nært beslægtede - selvom de deler både den mandlige Y-kromosom-linje og den kvindelige mitokondrie-DNA linje, har ingen af dem været tættere end en fælles oldeforælder. Ikke engang de to børn, som lå i samme grav.
»Det var en ret stor overraskelse for os. Alle havde forventet, at det var familiemedlemmer,« siger Eske Willerslev.
Arkæologer har ellers tidligere fremhævet nogle knogledeformiteter ved et af individernes, som kunne tyde på indavl.
Men det har forskerne ikke fundet tegn på i DNA'et.
Tidlige stenalderfolk forstod indavlsproblematik
Herefter er forskerne gået et skridt videre og har sammenlignet genomerne med et stort antal genomer fra nutidige og forhistoriske jæger-samlere, og resultatet afslører en genetisk profil, som fuldstændigt ligner den, man kender fra nulevende jæger-samler-grupper som indianere i regnskoven eller aboriginere i Australien.
Og dér ved man, at mønsteret dybest set afspejler sociale systemer, der beskytter imod, at man gifter sig og får børn med tætte blodsbeslægtede.
»De (menneskene fra Sungir, red.) har altså sandsynligvis haft sociale regler, der bidrog til, at de undgik direkte indavl,« siger professor Rasmus Nielsen, der arbejder ved University of California, Berkeley, USA og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og som har været med til at analysere genomerne.
Kortlægning af genomer giver ny viden
Hvis ikke de havde haft en måde at håndtere indavl på, ville sporene ifølge forskerne have været markante.
»Det betyder, at selv i den tidlige stenalder, hvor folk levede i små bitte grupper, må de have forstået, at det var vigtigt at undgå indavl,« siger Eske Willerslev.
»De har selvfølgelig ikke kendt biologien, men man har været bevidst om det, og de erfaringer, man har gjort, har man taget ind og lært af.«
Ved Center for Bioinformatik (BiRC) på Aarhus Universitet er professor Mikkel Heide Schierup begejstret.
»Det er superspændende, at man nu kan begynde at sige noget om, hvordan de levede, og hvad de gjorde. Det ville man ikke på nogen måde have en chance for at finde ud af på andre måder (end gennem kortlægning af genomer, red.),« siger Mikkel H. Schierup, som ikke selv har deltaget i studiet.
»Det viser, hvordan man kan få meget mere ud af de her arkæologiske fund, når man tilføjer det her genetiske lag af informationer.«
Genomer åbner vindue til historien
På den måde åbner forskerne et vindue til et kig tilbage til adfærden hos de tidligste jæger-samlere.
»Det er spændende tider nu, hvor volumen af de genetiske data tager til fra dag til dag og giver os en yderligere måde at se på fortidens demografi på,« siger lektor i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet, Felix Riede, som ikke har deltaget i studiet.
\ Gravettien-kulturen
Jægerkultur fra yngre palæolitikum, 27.000-22.000 f.v.t. Opkaldt efter fundstedet La Gravette i Sydvestfrankrig.
Mammutjægerbopladser fra denne kultur er udbredt i store dele af Central- og Østeuropa, bl.a. Dolní Věstonice i det sydlige Tjekkiet, samt i Rusland og Ukraine.
Kilde: Den Store Danske
»Resultaterne passer ganske godt med vores billede af mennesket og kulturen i Europa i denne tid, den såkaldte Gravettien-kultur, hvor der virkelig sker noget,« fortæller han og nævner:
- Delvist arktiske tilpasninger
- Ret så avancerede teknologier
- Måske de første forsøg på at domesticere ulve
- Keramik
- Store og komplekse bopladser
- Tydelig ret høj mobilitet
Jæger-samlerne har desuden haft meget avancerede ritualer og kunst, såsom smukt udformede figurer.
Kunne neandertalere håndtere indavl?
Hos neandertalerne har man set klare genetiske spor af indavl, hvilket Videnskab.dk har skrevet om i artiklen Komplet neandertal-genom fuld af sex og overraskelser, og det får Eske Willerslev og kolleger til at pege på, at det at håndtere indavl også kan være en afgørende forskel i forhold til, hvorfor moderne mennesker klarede skærene, mens neandertalerne forsvandt.
»Det er selvfølgelig spekulativt det her, men måske er en af forskellene på neandertalere og moderne mennesker en meget bedre forståelse af indavlsbegrebet,« siger Eske Willerslev og peger på, hvordan f.eks. farvning af hår blandt grupper af aboriginere siger noget om, hvem man må danne par med.
»Det siger i virkeligheden noget om, hvor nært blodsbeslægtet du er. Det kulturelle udtryk: ’Hvem er I, hvem er vi og hvad må vi med hinanden?’ er så en del af den pakke,« forklarer han.
Han fremhæver, at meget avancerede kulturgenstande, såsom perlebroderierne i Sungir, ikke er fundet magen til hos nogle neandertalere, og at de, ligesom hårfarve, kan have været symboler, der indgik i kommunikationen, og et system til at håndtere indavl.
Sungir-menneskene har været del af større netværk
Sungir-menneskene har levet i små grupper på 20-25 individer, men arvematerialerne vidner om, at de har været en del af et større netværk på omkring 200 individer i andre grupper, ligesom man kender fra jæger-samlere i historisk tid.
Fra amerikanske prærieindianere eller sibiriske yakugier ved man f.eks., at en måde at håndtere indavl på er, at de små familiegrupper mødes, handler, løser stridigheder og knytter ægteskaber.
»Det, man ser i mange jæger-samlere, er, at de mødes i storgruppen en gang om året, hvor de jager sammen, og der er masser af vildt. Ved den årlige begivenhed udveksler man så mænd og koner. Det er sådan, det foregår,« fortæller Eske Willerslev.
Måske grunden til, neandertalerne døde ud?
Han spekulerer på, om den adfærd og netværk kan have manglet hos neandertalerne, som måske ikke har set vigtigheden i det.
»Det er jo mega-interessant for det kunne potentielt være en kerneforklaring på, hvorfor neandertalerne går til grunde, og moderne mennesker klarer den,« siger Eske Willerslev.
Han understreger, at det indtil videre er en spekulativ tangent, men at i hvert fald det ene allerede nævnte neandertal-genom fra Altai i Sibirien er så indavlet, at det afslører incestuøse forhold.
Andre neandertal-genomer peger ikke på indavl
Men Mikkel H. Schierup har lige været med til at kortlægge et nyt neandertalgenom fra Vindija i Kroatien, som ikke viser spor af tæt indavl, ligesom et tredje genom af neandertalerens søster-art, denisovaen, heller ikke gør.
»Så det er ikke sikkert, at der er den forskel på neandertalere og mennesker, men det er en sjov spekulation, at en af grundene til, at moderne mennesker klarer os bedre, er, at vi ikke var så indavlede,« siger Mikkel H. Schierup.
»Jeg er dog sikker på, at det her kun er det første af mange genom-populationsstudier af gamle menneskeknogler, og vi får sikkert også flere neandertalgenomer.«
Felix Riede påpeger desuden, at Gravettien-kulturen faktisk også forsvandt.
»Kontrasten mellem neandertalernes løse netværk og endnu lavere populationstæthed er interessant her, men også de tættere netværk og noget højere populationstal kunne ikke i den sidste ende gardere Gravettien-kulturen mod isens udfordringer,« siger Felix Riede.
Potentiel kerneforklaring i forskel på neandertal og menneske
Eske Willerslev understreger igen, at det indtil videre er spekulation, og at den indavlede neandertaler kan være et enkeltstående tilfælde.
»Jeg siger jo ikke, at neandertalere altid havde sex med deres døtre, men hvis de ikke har haft en forståelse (af, at incest er tabu, red.), vil det gå galt for dem indavlsmæssigt, når de er meget få,« siger Eske Willerslev.
»Det er i hvert fald rimeligt at stille spørgsmålet, at det ikke er sikkert, neandertalere har levet på en måde, hvor de har taget hensyn til indavl. Og det kunne godt være en meget central forskel på arkaiske (uddøde, red.) mennesker og moderne mennesker.«
