Vi ved allerede, hvordan vi bremser menneskeskabte klimaforandringer, men alligevel fortsætter vi desværre stadig med at udlede ekstreme mængder CO2 til vores atmosfære.
I et nyt, norsk studie ønskede forskere at forstå, hvorfor så lidt bliver gjort for at redde planeten, og mere specifikt ville de vide, hvad der motiverer mennesker til at gå fra at bekymre sig over klimaet til faktisk at gøre noget ved det og blive en del af klimabevægelser.
Det skriver mediet Phys.org, at vi nu er kommet tættere på at forstå.
Klimaaktivisme er i dag mange ting. Der er store officielle arrangementer og globale begivenheder, og så er der græsrodsorganisationer som Exstension Rebellion, Den Grønne Studenterbevægelse eller sågar tiltag som Greta Thunbergs skoleprotest.
Bag det nye studie står tre psykologer fra Norwegian Research Center og University of Bergen. Studiet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som forskerne har sendt til et bredt udsnit af den voksne norske befolkning.
Spørgeskemaet blev besvaret af 2.046 nordmænd, som blev spurgt, om de deltog i klimaaktivisme, og hvad der kunne motivere dem til at gøre det.
Forskerne spurgte også, hvilke følelser der hang sammen med klimaaktivisme, om de adspurgte frygtede klimaforandringerne, følte vrede over for beslutningstagere og politikerne ved magten, eller om de bare følte en opgivenhed.
Studiets data viste, at godt halvdelen af de adspurgte følte vrede over klimaforandringerne, og at vreden hovedsageligt var rettet mod de menneskelige handlinger, der har forårsaget klimaforandringer.
Mange var også vrede over, at offentlige budgetter ikke prioriterede at gøre mere for klimaet.
Vrede var desuden den følelse, som, de fleste svarede, kunne motivere dem til at være klimaaktivister. Faktisk svarede syv gange flere, at vrede var den største motivationsfaktor sammenlignet med følelsen håb, som kom ind på andenpladsen.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Science Direct.
les
