Vores forfædre ofrede hunde til guderne

Hvis der er én ting, vi ved om vores forfædre i jernalderen, er det, at de anstrengte sig for at være på god fod med deres guder. Blandt andet ved at ofre til dem.

I moserne fik guderne overbragt deres gaver, og takket være vådområdernes iltfattige og kolde miljøer er moselig, figurer, våben og meget andet blevet bevaret til i dag, hvor fundene fodrer vores fantasi med forestillinger om, hvordan livet var i jernalderen.

En fortælling, der dog har haft væsentlige mangler, når det drejer sig om de dyr, der har spillet hovedrollerne i talrige rituelle ofringer.

»Selvom der er blevet udgravet mange dyreofre gennem årene, og selvom de betyder meget for vores forståelse af jernalderen, er forsvindende få af dem blevet dateret,« siger zooarkæolog Jacob Kveiborg, Moesgaard Museum, til Videnskab.dk.

I hvert fald ikke før nu. Sammen med kollega Jesper Olsen fra Aarhus Universitet har Jacob Kveiborg dateret 154 dyrefund og på baggrund af dateringerne skabt en tidslinje over dyreofringer i jernalderen.

Deres arbejde giver os et meget bedre indblik i:

• hvornår jernalderens skikke med at ofre dyr i moser begyndte, og hvornår man stoppede igen,
• hvilke dyr, man ofrede,
• og hvilke dyr, der synes at have haft en særlig betydning som offergave til guderne.

Forsker: Vi har manglet en tidsskala

Anne Birgitte Gotfredsen, seniorforsker ved Globe Instituttet, Københavns Universitet, er begejstret for det nye studie. Hun har ikke været involveret i det, men har læst det for Videnskab.dk.

Studiet leverer en tidsskala, man har manglet, siger Anne Birgitte Gotfredsen, der selv har forsket i dyreofringer i jernalder og vikingetid.

»Jeg er utroligt glad for, at der nu er dokumentation for start, slutning og højdepunktet i perioden med dyreofringer,« siger Anne Birgitte Gotfredsen til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Jernaldermandens største statussymbol var en gås

800 år med dyreofringer

De 154 daterede dyr stammer fra forskellige museers samlinger. Størstedelen er dukket frem under udgravninger af danske moseområder, der er blevet foretaget gennem det 20. århundrede.

I alt 10 såkaldte offermoser i Danmark er repræsenteret i studiet. Det er offermoser med en nærmest ikonisk status blandt arkæologer, fordi der her er fundet mange spektakulære genstande fra jernalderen, fortæller Jacob Kveiborg.

Af samme grund har man formodet, at dyrene også stammer fra jernalderen. Nu kan dateringen bekræfte, at størstedelen af de 154 dyr er blevet ofret i det, vi kalder ældre jernalder.

De er blevet ofret over en periode på omkring 800 år fra cirka 400 f.v.t. til 400 e.v.t. med »et peak omkring Kristi fødsel«, fortæller Jacob Kveiborg.

De udvalgte dyrefund er blevet dateret ved hjælp af kulstof 14-metoden, der kan bruges til at aldersbestemme alt, der engang har været levende.

LÆS OGSÅ Kulstof 14-datering: Hvordan ved vi, hvornår denne mand blev begravet?

To dyr har muligvis haft særlig betydning

Studiet viser også, at 99 procent af de ofrede dyr var tamdyr, der har været en del af den daglige gang på bopladserne - heste, hunde, køer, får og svin.

Det er ikke overraskende ifølge Jacob Kveiborg, for man gik meget lidt på jagt i jernalderen.

»Vi finder fisk og fugle, men ellers finder vi stort set aldrig knogler fra vilde dyr. Hvis vi gør, er det bare en enkelt hare eller et krondyr,« siger han.

Mere overraskende er det måske, at to dyr skiller sig ud, når arkæologerne sammenligner moser med bopladser.

»Der er markant flere hunde og heste i moserne, end der er på bopladserne, hvor vi hyppigst finder køer, får og grise. Det fortæller os, at der har foregået noget specielt i mosen. Det er dyr, der er udvalgt til noget rituelt og ikke bare madaffald,« siger Jacob Kveiborg.

»Måske har man ofret de dyr, der har betydet mest for en,« siger han og tilføjer så, at man omvendt kan indvende, at det kan have været de dyr, man bedst kunne undvære.

Indblik i jernalderens ritualer

I jernalderen var stort set alle bønder, og man »levede et liv i pagt med årets gang«, fortæller Jacob Kveiborg.

»Der var specifikke ting, man skulle lave på specifikke tider af året. Nogle tider havde man travlt med markerne, andre tider med at plukke frugt, slagte dyr og tørre kød. Man sørgede for vinterforrådet. De lange vinteraftener har man siddet og lavet de redskaber, der skulle bruges næste år,« siger han.

Vi ved også, at det at ofre til guderne har fyldt meget. Sandsynligvis fordi man skulle bruge deres velvilje for at få korn på marken og frugt på træerne, fortæller Jacob Kveiborg.

Der er rigtig mange fund fra jernalderen, der giver et indblik i den rituelle praksis. En lerkop, der har været bygget ind under et ildsted, eller en hund, der har været begravet under husets trædesten eller i dørstolpehullet, giver Jacob Kveiborg som eksempler.

»Lerkoppen under ildstedet kunne være et symbol på, at man ønsker, at maden, man laver her, skal blive god og rigelig. Hunden under dørstolpen har måske været husets beskytter,« siger han og fortsætter:

»Der er ingen facitliste i forhold til, hvilken betydning ofrene præcist har haft. Her er vi overladt til fantasien.«

Stor ros til metoden

Anne Birgitte Gotfredsen roser studiet for sin grundighed, særligt i udvælgelsen af de 154 dyr, der er blevet dateret.

Her er kunsten nemlig at undgå, at knogler fra det samme dyr ved en fejl tæller med som flere dyr.

»Det, de har gjort, er at bruge det samme knogleelement til dateringen. Hvis du hele tiden holder dig til eksempelvis venstre skinneben, er du sikker på, at det samme dyr ikke tæller med flere gange,« siger Anne Birgitte Gotfredsen.

Dertil tager studiet højde for, at de forskellige dyrearter har spist forskellig føde, tilføjer hun. Svin og hunde kan eksempelvis have spist mere føde fra havet, og det kan have indflydelse på kulstof 14-dateringen.

»Udvælgelsen er beskrevet grundigt, og det er hele forudsætningen for, at de finder svaret på det, de gerne vil vide, nemlig hvornår den her praksis med dyreofringer begynder og slutter,« siger Anne Birgitte Gotfredsen.

Studiet er blevet udgivet i Journal of Archaeological Science: Reports og støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og Dr. Margrethe II's Arkæologiske Fond.

\ Læs mere

»En forhistorisk frø-tragedie«: 8.000 frøknogler fundet i massegrav fra jernalderen

\ Læs mere

Arkæologer jubler over exceptionelt fund af guldskat fra jernalderen

\ Læs mere

Kæmpe guldskat fra jernalderen fundet nær Jelling