En kæmpe guldskat på knap 1 kilogram bestående af medaljoner på størrelse med små underkopper og romerske mønter, der er lavet om til smykker, har nu set dagens lys.
Amatørarkæologen Ole Ginnerup Schytz havde netop anskaffet sig en metaldetektor og fik lov til at gå på marken hos sin gamle klassekammerat. Efter få timer bimlede detektoren, og så var Danmarkshistorien et markant guldfund rigere.
»Det er virkeligt et unikt fund. Det er sådan noget, man ikke ser ret tit, måske hvert 50. år,« udbryder Mads Ravn, der er forskningschef på Vejlemuseerne.
Mads Ravn modtog to dage før juleaften netop en sms fra Ole Ginnerup Schytz, der sendte et billede af det unikke guldfund, og spurgte, om det var noget særligt?
»Jeg svarede tilbage med det samme, at: ‘det tror jeg nok, at det er,« husker Mads Ravn.
Fundet blev gjort på en mark 8 kilometer fra Jelling. Indtil videre holdes det præcise fundsted hemmeligt, så det ikke bliver løbet over ende af amatørarkæologer, der leder efter guld.
»Der er ikke mere guld,« understreger Mads Ravn.
Store medaljoner er helt unikke
Skatten er siden blevet undersøgt og er dateret til at være gravet ned i 500-tallet. Især medaljonerne så store som små underkopper springer i øjnene. Det er nogle af de største, der er fundet i Danmark.
»Størrelsen af opsigtsvækkende, for de er normalt på størrelse med en 5-krone,« fortæller Mads Kähler Holst, der adjungeret professor i arkæologi på Aarhus Universitet, og som ikke har været involveret i guldfundet.
»Men billedverdenen og indskriften på dem er også virkelig interessant,« tilføjer han.
Medaljonerne er dekorerede og er kendte som en særlig type medaljoner kaldet brakteater. Det var en slags medaljoner, som man gav væk til alliancepartnere, forklarer Lisbeth Imer, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet:
»Det var en form for smykke, man gik med om halsen, og på den måde kunne man vise, hvem man var i alliance med,« forklarer Lisbeth Imer, der forsker i runer.
Tidligt tegn på nordisk mytologi
Medaljonerne er netop dekoreret med runeinskriptioner og motiver, der muligvis henviser til datidens herskere og stormænd, hvilket er meget almindeligt. Et af fundene skiller sig dog ud, da det leder tankerne hen på den nordiske mytologi.
På medaljonen er der trykt et mandshoved med en fletning og en del runer. Under hovedet ses en hest og foran en fugl, som manden kommunikerer med. Der findes en runeindskrift mellem hestens mule og forben, hvorpå der ifølge de foreløbige fortolkninger står ‘houaʀ’; ‘den Høje’.
‘Den høje’ kan henvise til herskeren, der nedlagde fundet, men er også i senere mytologiske sammenhænge associeret med guden Odin.
»Den høje er et af de navne, som man senere kender Odin under. Men typisk ser vi det først mange hundrede år senere. Vi kender det blandt andet fra de islandske eddadigte, der måske i mundtlig form stammer helt tilbage fra det 9. århundrede,« fortæller Lisbeth Imer.
»Det kan være et tegn på, at nordisk mytologi og tænkemåden i den senere vikingetid var mere udbredt, end vi troede allerede omkring år 500, som jo er 300 år før vikingetiden,« tilføjer Mads Ravn fra Vejlemuseerne.
Sindssygt tunge romerske mønter
Udover medaljonerne består skatten også af en håndfuld romerske mønter, der er lavet om til smykker.
»Mønterne er sindssygt lødige (udtryk for hvor stor del af en metalblanding som udgøres af et ædelmetal, red.). De er vildt tunge og nærmest 24 karat. Det er nogle, som man har hentet i Rom eller tjent i den romerske hær,« fortæller Mads Ravn.
Det er ikke unormalt, at romersk guld på den tid endte i det mørke Nordeuropa. Populært siger man, at Det Romerske Riges undergang begyndte omkring år 395. Siden blev storstaden plyndret af germanere.
»Vi er er tilbage ved folkevandringstiden. Romerriget er faldet, og de pumper enorme mængder guld ud i resten af Europa. Meget af det guld ender i Skandinavien,« siger Mads Kähler Holst og fortsætter:
»Det store magtskifte i Europa mellem romere og germanere fandt sted på den tid. Som følge af disse omvæltninger dukker der en ny elite frem i 500-tallet. Det er den historie, som fundet hæfter sig op på,« forklarer han.
Guldskatten er så værdifuld, at den uden tvivl er blevet gravet ned af en magtfuld stormand eller krigsherre på den tid. Men hvem den magtfulde jernalder-persona var, ved forskerne endnu ikke.
Fundet kan være forbundet til Jellingkongerne
I denne uge blev de dog en anelse klogere. Selvom skatten blev fundet sidste vinter, har arkæologer fra Vejlemuseerne først haft mulighed for at udgrave fundstedet her til sommer.
I den forbindelse har de nu fundet ud af, at skatten har været nedgravet i et langhus, beliggende i en landsby, der består af 3-4 gårde, som det ser ud indtil videre.
At skatten er fundet i et hus er interessant af flere årsager. Det tyder nemlig på, at den rige og magtfulde storherre har været etableret i området og ikke kun er drevet forbi egnen, der altså kun ligger 8 kilometer fra Jelling.
Jelling er kendt som et magtcentrum i vikingetiden, der slog igennem i 900-tallet, hvor først Gorm den Gamle regerede over Jylland, og Harald Blåtand siden rejste Jellingstenene og ‘gjorde Danerne kristne’.
Vi ved dog meget lidt om, hvordan der så ud i egnen før den tid.
»Store kongesæder som Lejre og Uppsala har rødder fra omkring 500-tallet. Men Jellings historie fra før 900-tallet kender vi ikke så godt,« fortæller Mads Kähler Holst.
Dermed er der en markant del af historien om, hvordan Danmark blev til, som vi ikke helt forstår endnu. Her kan den nye guldskat måske spille en rolle.
»Det vækker jo en diskussion om, hvorvidt guldfundet her har en forbindelse til Jelling-kongerne fra 900-tallet,« påpeger Mads Kähler Holst.
Han understreger dog, at der stadig er et stort sort hul på 400 år fra år 500 til 900-tallet, men det er sandsynligt, at der allerede har været et lokalt magtfundament i århundreder, inden Jelling for alvor blev en central del af Danmarkskortet.
»Vi har nok viden til at konkludere, at der har boet en vigtig småkonge eller krigsherre, som har været med til kampen om et forenet Danmark, længe før vi troede. Fundet af den enorme mængde guld viser, at fundstedet har været et magtcentrum i den sene jernalder,« understreger Mads Ravn.
Der er også fundet flere andre små landsbyer i området omkring Jelling fra den tid, fortæller forskningschefen.
Guldskatten udstilles til næste år
Mads Ravn og kollegerne fra Vejlemuseerne vil selvsagt gerne grave videre på det hemmelige sted nær Jelling, så de kan blive klogere på, hvem der stod bag nedgravningen af så dyrebar en skat.
De indledende analyser fra området viser, at skatten er nedgravet, i nogenlunde samme periode som husene blev brugt. Arkæologerne har dog planlagt at lave kulstof-14-dateringer på fundstedet, så de kan få endnu mere præcis viden om, hvornår husene er fra.
Gravearbejdet er dog ovre, da man både mangler tid og fondsmidler til at grave videre i området, meddeler Mads Ravn.
Hvis du er blevet nysgerrig på det nye guldfund, kan du glæde dig over, at Vejlemuseerne udstiller skatten i en stor vikingeudstilling, der åbner 3. februar 2022.
Udstillingen fortæller historien om Harald Blåtands østlige forbindelser og om den tidlige statsdannelse, der skabte fundamentet for Jellingdynastiet.
Vikingeudstillingen laves i samarbejde med Moesgaard Museum, der samtidig har en udstilling, som fortæller om andre aspekter ved vikingernes rejser mod øst.
