Vikingerne brugte hekse i krig

Når man som amerikaneren Stephen Mitchell er professor i nordisk mytologi og vild med vikinger, er Jylland hot.

»I vikingetiden var Jylland centrum for det hele. Man kan sige, at det var herfra, de skandinaviske konge-dømmer begyndte at opstå,« siger Stephen Mitchell og henviser til, at den danske halvø i vikingetiden havde en højere status i Norden, end den har i dag.

Blandt andet var det herfra, at Svend Tveskæg sejlede ud for at erobre Norge og siden England.

Stephen Mitchell er professor på Harvard Universitys afdeling for skandinaviske studier, og i de sidste 40 år har han forsket i sagaer - den eneste litteratur, der findes om de folk, som levede i vikingetiden.

Før de blev kristne, troede vores forfædre sandsynligvis på hekse og magi, viser hans studier.

Sagaer er fyldt med hekseri

»Heksekraft er der masser af, især i de sagaer, der foregår før skandinaverne blev kristne. For eksempel i Egils saga, hvor Egil sætter et hestehoved på en pind for at kalde på ånderne. De skal hjælpe ham med at drive kongen ud af landet,« fortæller Stephen Mitchell.

Hovedpersonen Egil Skallagrimssons hekserier får i sagaen Norges kong Erik Blodsøkse og hans kone dronning Gundhild til at flygte over Nordsøen.

»Vi ved fra andre kilder, at kong Erik Blodøkse faktisk flygtede til England i virkeligheden,« fortæller Stephen Mitchell.

Heksene var mænd

Sidste år udgav Stephen Mitchell bogen Witchcraft and Magic in the Nordic Middle Ages, der handler om, hvordan nogle af vores hedenske forfædre i sagaerne blev beskrevet som en slags hekse, der havde kontakt med ånder.

Og i vikingetiden var heksene ikke kvinder, som dem, vi hvert år sender til Bloksberg på en kost. Heksene var almindelige mennesker, oftest mænd, som kunne manipulere med verden omkring sig.

»I sagaerne er det som regel mænd, der griber til magi og hidkalder ånder, som skal beskytte deres familier eller hjælpe dem med at bekæmpe fjender,« forklarer Stephen Mitchell.

Heksenes kræfter i sagaerne kan sammenlignes med den tro på åndemanere, der findes i voodoo-religionen. Ligesom voodoo-tilhængerne havde vores hedenske forfædre også gode og onde ånder, som de kunne bruge forskellige fysiske genstande til at kalde på, når de havde brug for hjælp.

Sagaer er et vindue til fortiden

Mange års studier i ældgammel litteratur ligger bag Stephen Mitchells bog, som giver en grundig analyse af, hvordan de kristne forfattere, der skrev sagaerne ned cirka 200 år efter, de foregik, portrætterede vores hedenske forfædres brug af magi.

Men selv om han har beskæftiget sig med sagaer i 40 år, synes professoren stadig, at de ældgamle tekster skrevet på oldnordisk, er fyldt med saft og kraft. Han føler sig privilegeret, fordi han får løn for at forske i det, der fascinerer ham allermest.

»Min far og min bror er begge arbejdere, og nogle gange kan jeg da godt spørge mig selv, hvorfor de skal betale skat, for at jeg kan forske i det, jeg gør. Men jeg når altid frem til, at min forskning i fortiden er vigtig, fordi det i bund og grund handler om, hvem vi er i dag. Sagaer er et vindue til det samfund, der var i middelalderen,« siger Stephen Mitchell.

Sagaerne får vikingerne til at leve

I et par måneder har den amerikanske professor været i Aarhus for at undervise på byens universitets sommerkurser. Han har også været på sightseeing til nogle af de levn fra vikingetiden, der stadig findes i Danmark.

»Det er helt fantastisk at se alle de fysiske genstande, I har fra vikingetiden. For eksempel vikingeskib-museet i Roskilde.«

»Når man har læst en masse sagaer, og så står og ser på de der vikingeskibe, så kan man jo nærmest fornemme, hvordan de har haft det om bord. På en måde kan man sige, at sagaerne får de fysiske genstande fra vikingetiden til at leve,« siger Stephen Mitchell.

Senest har Harvard professoren deltaget i den 15. internationale sagakonference, som blev holdt på Aarhus Universitet.

Du kan læse mere i Videnskab.dk's muntre reportage fra konferencen.