Videnskab.dk deler gode råd om videnskabsjournalistik med 17.500 journalister og kommunikatører

I disse dage dumper en rød pamflet ind ad brevsprækken hos godt 17.500 danske journalister og kommunikationsfolk.

‘11 gode råd til journalister’ står der på forsiden af publikationen, der indeholder Videnskab.dk’s bud på, hvordan dansk videnskabsjournalistik og forskningsformidling kan blive endnu bedre.

Nu bliver rådene husstandsomdelt til alle Dansk Journalistforbunds medlemmer sammen med fagbladet Journalisten.

»Vi har kunnet se, at der er et behov for, at journalister og kommunikatører får mere viden om, hvordan de bedst tackler videnskabsstoffet, og vi har en masse erfaringer at dele. Derfor gik vi i gang. At vi nu når så langt ud til alle vores kolleger er vi både meget stolte over og ydmyge overfor,« siger chefredaktør på Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund.

Flere forskere i journalistik er ligeledes begejstrede for, at Videnskab.dk’s råd kommer bredt ud til den danske presse.

»Det er rigtig godt, at de gode råd kommer så bredt ud. Jeg håber, at de bliver taget i brug og giver anledning til diskussioner i de redaktionelle cirkler,« siger Maja Horst, der er professor på DTU. Hun forsker i netop forskningskommunikation og -formidling.

Lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) Kresten Roland Johansen er også svært tilfreds med, at »de gode råd kommer ud til hele journalist-Danmark«:

»Der er mange gode råd i guiden, som taler lige ind i dét, vi gerne vil klæde vores studerende på DMJX på med. Jeg synes - og vi på DMJX synes - at det er vigtigt arbejde. God journalistik om videnskab er grundlæggende vigtigt for et velfungerende demokrati,« siger Kresten Roland Johansen.

De gode råd blev præsenteret i foråret. Rådene bygger på Videnskab.dk's egne erfaringer, fejl og dilemmaer gennem 13 år. I efteråret blev Videnskab.dk hædret med Danske Mediers Idépris for initiativet.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Forskningens betydning er blevet tydeligere af pandemien

Et pandemi-år med hårde nedlukninger, våde mundbind og voldsomme vaccine-debatter samt en evigt aktuel klimakrise har gjort væsentligheden af god og kritisk videnskabsjournalistik endnu mere tydelig, pointerer Mikkel Gerken, der blandt andet forsker i videnskabskommunikation.

»De to kriser har synliggjort, hvor stor en rolle videnskaben spiller for de store politiske beslutninger,« lyder det fra Mikkel Gerken, der er professor i filosofi på Syddansk Universitet.

»Kriserne har på den måde gjort forskningens betydning tydelig i et velinformeret demokrati. I den sammenhæng står det meget klart, at en kvalificeret videnskabsjournalistik er en vigtig komponent,« uddyber han.

Men forskning og evidens er ikke kun en vigtig del af mange politiske beslutninger, der tages i dag, pointerer professor i journalistik og statskundskab Erik Albæk.

»Det har også en enorm betydning for almindelige danskeres dagligdag. Alt fra lægevidenskaben til husbyggeri og foranstaltninger mod oversvømmelser og meget mere baseres på videnskabelig evidens,« siger Erik Albæk og fortsætter:

»Derfor er det vigtigt, at videnskaben - som alle andre områder i samfundet - bliver dækket nuanceret og kritisk af medierne,« lyder det fra professoren, der forsker ved Syddansk Universitet.

Forskningsministeren: »Videnskabsjournalistik er vigtigere end nogensinde før«

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) bakker op om analyserne:

»Coronapandemien har vendt op og ned på vores liv, men jeg tror også, at den har givet os en stærkere fornemmelse af, hvor meget forskning betyder. Her i forhold til at forstå og håndtere en farlig pandemi og hurtigt at have en vaccine klar,« skriver han til Videnskab.dk.

»Samtidig med at vi i de her år har meget god og vigtig forskningsformidling, så ser vi også, at misinformation og konspirationsteorier – for eksempel om coronavacciner og klimaforandringer – spreder sig. Det er bekymrende,« fortsætter han:

»Det forstærker behovet for fakta og saglig dækning. Viden der kan gøre os klogere, klæde os på og motivere os til at deltage i den offentlige debat og ikke mindst kvalificere politiske beslutninger. Det bidrager god videnskabsjournalistik og forskningsformidling til, og det har vi mere brug for nu end nogensinde før,« lyder det fra ministeren.

Videnskab er stadigvæk et nedprioriteret område

I en tid, hvor behovet for god videnskabsjournalistik måske synes mere klart end nogensinde, er det også passende at påpege, at der er »plads til forbedringer« i dækningen af videnskab og forskning, mener Kresten Roland Johansen:

»Der er meget god journalistik om videnskab, men det er også en kendt sag, at der er færre egentlige videnskabsjournalister i dag end tidligere,« siger DMJX-lektoren og tilføjer:

»Derfor mangler der nogle steder også en grundlæggende forståelse for forskningens præmisser; for den usikkerhed, de nuancer og den kompleksitet, der altid er en følgesvend for forskningen,« siger Kresten Roland Johansen.

Videnskab er generelt et nedprioriteret område, oplever professor i forskningsformidling Maja Horst:

»Der er mange journalister, der ikke ved nok om forskning til at kunne dække det ordentligt. Og det handler ikke om at bashe journalister. Jeg ved godt, at nyhedsjournalister er under et enormt pres.«

Mikkel Gerken fremhæver, at der mangler en forståelse af, at videnskabsjournalistikken er en særlig genre, der ikke kan klares med samme greb som journalistik om mode, sport, udenrigspolitik og så videre.

»De sædvanlige redskaber, som journalister har i deres værktøjskasse, slår ikke altid til, når man kommunikerer om videnskab. Jeg har talt med flere journalister, der har fået øjnene op for det under corona-krisen,« siger han og fortsætter:

»For eksempel kan journalister - af gode grunde - godt lide cases. Men i videnskabsjournalistikken er det ekstra vigtigt, at en case afspejler det, som videnskaben viser. Hvis ikke det er tilfældet, risikerer man, at éns cases giver et skævvredet billede af et helt forskningsområde. Det er en form for anekdotalisme, som er særligt problematisk i videnskabsjournalistik.«

Tillidskrise er en myte

Hvorfor videnskaben stadig nedprioriteres, kan der være flere årsager til. Det er blandt andet blevet påstået, at medier og forskere står i en tillidskrise. Sådan en krise kan Maja Horst dog ikke genkende.

»Selvfølgelig findes der forskere, der er lidt forsigtige med at komme i medierne. Men jeg kan ikke få øje på en systematisk tillidskrise. I mine øjne er der mange flere forskere, der i dag forstår, hvordan medierne fungerer,« siger Maja Horst.

Heller ikke Erik Albæk kan få øje på krisen:

»Man hører ofte, at der skulle være en tillidskrise. Og det er fra begge sider: Journalisterne, der ikke mener, at forskerne kan udtale sig uden 750 forbehold, og omvendt forskere der ikke mener, at journalister forstår dem. Men jeg ikke sikker på, at den myte afspejler virkeligheden,« siger professoren.

Erik Albæk står sågar bag et studie fra 2011, hvor han interviewede journalisterne bag og de medvirkende forskere i 585 artikler bragt i Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske. I 50 procent af tilfældene var der enighed om, at vinklen lægges i et samspil mellem forsker og journalist.

»Så forestillingen om, at journalister bare har en historie, som de vil tromle igennem, og hvis de ikke kan få forskeren til at komme med en udtalelse, der understøtter deres vinkel, så ringer de blot videre til næste forsker, inden de får deres udtalelse, understøttes ikke af tallene,« forklarer Erik Albæk.

Mikkel Gerken påpeger, at der er en naturlig interessekonflikt mellem journalister, der gerne vil have stramme rubrikker, sensationer og forsimplinger, og så forskere, der insisterer på at få et hav af nuancer ind i fortællingen. Men at der er modstridende interesser, ser han ikke som et problem.

»Det kan give anledning til konflikter, men det vil være overdrevet at kalde det for en tillidskrise. Der er en naturlig iboende konflikt, som forskere og journalister nogle gange ramler ind i. Men begge parter ‘dealer’ i det store hele okay med det her i landet,« lyder vurderingen.

Flere bør dække videnskaben

Mikkel Gerken håber nu, at Videnskab.dk’s gode råd kan klæde flere journalister og medier til at skrive mere om forskning og videnskab.

»Der mangler platforme og tillæg i mainstream-medierne og de store dagblade, der er dedikeret til videnskabsjournalistik,« siger han.

Kresten Roland Johansen savner flere medier, der tør formidle historier om forskning til sit publikum med flere nuancer og mindre skarpe konklusioner.

»Medierne skal have tillid til, at de (publikum, red.) godt kan rumme og have respekt for en kompleks virkelighed, der omfatter tvivl og usikkerhed,« sige Kresten Roland Johansen.

Guiden og de 11 gode råd er gratis og kan findes på videnskab.dk/journalistik.