Hvis man i en periode bruger færre penge, end man tjener, kan man bruge flere penge på senere tidspunkter.
Det vil være dumt blot altid at bruge, hvad man tjener. Lidt firkantet tjener folk penge, mens de er erhvervsaktive, men de forbruger hele livet.
Danmark har et særdeles kompliceret pensionssystem, bestående af folkepensionens grundbeløb, indkomstafhængig folkepensionstillæg, obligatorisk ATP-opsparing for alle lønmodtagere og visse andre grupper, og reelt tvungen pensionsopsparing for langt de fleste lønmodtagere som følge af overenskomster.
Derudover kan den enkelte spare op til forbrug i alderdommen gennem frivillig pensionsindbetaling eller gennem opsparing af fri midler.
Den enkelte kan ikke blot stole på, at det offentlige og arbejdsmarkedsorganisationerne har tænkt for ham eller hende. Folk må også tænke selv.
\ Tre gode råd til unges økonomi:
1. Hvis du har en obligatorisk pensionsordning, skal du som ung først og fremmest tænke på at betale gæld tilbage. Tilbagebetaling af gæld giver et højt afkast i form af sparet rente.
2. Fokuser på omkostninger, herunder din tid. Formueforvaltning koster penge, lån koster penge, og begge dele kræver også din tid. Ved tilbagebetaling af gæld sparer du både meget tid og mange omkostninger.
3. Glem alt om skattefordele ved opsparing i pensionsregi. Den fordel er tæt på at være ikke-eksisterende, når renten er så lav, som den ser ud til at være de næste mange år.
Overopsparing er et problem
Men optimal planlægning på dette område er svær – meget svær.
Det er et optimeringsproblem, der strækker sig over måske 70 år, nemlig fra man begynder at tjene penge, til man dør. Og det kræver skøn over en usikker fremtid.
Den optimale strategi afhænger af fremtidige indkomster, fremtidige renteforhold og fremtidige skatteforhold, alt sammen forhold som er svære at skønne over.
Der skrives mange artikler – også af os selv – om det farlige ved overforbrug. Det er forståeligt nok. Men faren er, at det giver slagside i debatten. Det bliver let gjort til en dyd at spare op.
Denne artikel handler derfor om det modsatte, nemlig at overopspare. Man kan spare for meget op. Der er ikke grund til at have råd til et meget stort forbrug på et tidspunkt, hvor man ikke har tænder til at tygge bøfferne.
Selvfølgelig er der kortsigtede folk, der overforbruger. Men der er faktisk også mange, der overopsparer og nægter sig fornøjelser, de kunne have haft.
I denne sammenhæng er spørgsmålet derfor, om det danske pensionssystem er hensigtsmæssigt indrettet i forhold til forbrug og opsparing?
LÆS OGSÅ: Vores egne svagheder koster os mange penge
Vi tvinger de unge til at spare for meget op
Det er fornuftigt, at folk tvinges til at spare op til alderdommen, hvad enten tvangen pålægges af staten (som i ATP) eller gennem overenskomstbestemt pensionsindbetaling.
Det danske pensionssystem fremhæves ofte som værende verdens bedste eller næstbedste (Melbourne Mercer Global Pension Index, diverse årsrapporter). Men det betyder faktisk ikke, at det danske system er særlig godt.
Et problem i det danske pensionssystem er, at vi generelt tvinges til at spare for meget op som unge.
Den altafgørende hovedregel er, at man sparer en fast procentdel af sin løn op til pension gennem en arbejdsmarkedspensionsordning.
Men det er ikke, hvad ’homo oeconomicus’ – et rationelt menneske – ville gøre.
Der er betydelig usikkerhed om, hvad den optimale tidsprofil for pensionsindbetaling er, men den er formodentlig ganske stigende med alderen.
Pensionsindbetalingen bør være meget lav for de unge, måske blot svarende til, hvad der skal indbetales til tegning af invaliditetsforsikring.
Ikke rationalt at spare 16 procent af sin løn op
Det ses måske lettest ved at betragte den unge, der tager en videregående uddannelse. Efter studiet vil han eller hun ofte stå med en vis studiegæld som følge af lav indkomst under studiet.
Den gæld skal betales tilbage i den første del af den erhvervsaktive karriere.
Mange vil ønske at bo i ejerbolig. Det kræver opsparing af midler til en vis udbetaling. Derudover er det godt med en vis fri finansiel reserve til uventede begivenheder.
Alt det kræver opsparing ’på fri hånd’. Et rationelt menneske, der var frit stillet, ville ikke begynde at indbetale 16 procent af sin løn til pension den første dag på arbejdsmarkedet, således som vedkommende typisk er tvunget til i dag.
LÆS OGSÅ: Tre psykologiske tricks, som hjælper dig med at spare penge
\ Book et gratis foredrag om privatøkonomi
Michael Møller, en af denne artikels forfattere, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 29. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 24.-30. april.
Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Foredragets titel er: ’Privatøkonomi’. Book ham her.
Tungt at ændre et pensionssystem
Hvis man skulle starte forfra med et pensionssystem, ville man formodentlig vælge et system med en aldersafhængig obligatorisk pensionsopsparing.
Det betyder ikke nødvendigvis, at det vil være klogt at reformere det danske system.
Der er omkostninger og besvær ved at ændre systemer, og ændring af pensionssystemer kræver meget lange overgangsordninger som følge af alle de personer, der har indbetalt i en del år efter de nuværende regler.
Det danske pensionssystem er i forvejen ikke kendetegnet ved stor gennemskuelighed, og overgangsordninger vil yderligere komplicere det.
Og da pensionssystemet er knyttet sammen med overenskomster, er det tungt at ændre det. Simple løsninger er nu engang lettest at blive enige om.
At spare op kan blive en dårlig vane
Men indtil systemet eventuelt ændres, må folk indrette sig efter systemet, som det er.
Mange unge låner derfor penge i banken til syv procent rente i forbindelse med huskøb, samtidig med at de sparer op i en pensionsordning, hvor afkastet er lavere.
Det er rationelt, givet at pensionssystemet er indrettet, som det er.
Atter andre får støtte af deres forældre de første 10-20 år, de er på arbejdsmarkedet, fordi deres økonomiske situation er presset. Det kan ske gennem gaver eller gennem lån til favorabel rente.
For mange er det finansielle pres som ung formodentlig en årsag til, at det bliver en vane at spare op, så de ikke i tilstrækkelig grad sætter forbruget op, når de senere får mulighed for det.
Har man en lang periode med finansiel usikkerhed og pres, kan det blive en vane at spare op.
Og ligesom nogle mennesker er meget kortsigtede og bruger alle de penge, de har, og alle de penge, de kan låne, er der mennesker, der er overforsigtige og sparer for meget op.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Den der gemmer til natten, gemmer til katten
I ’Luksusfælden’ ser vi personer, der lever over evne og havner i uføre.
Måske burde der også være fjernsynsudsendelser om mennesker, der sidder tilbage i 80-årsalderen med en stor formue, som de aldrig får brugt, og ser tilbage på en ungdom, hvor de nægtede sig selv fornøjelser, fordi de kostede penge.
I den forbindelse skal det huskes, at som følge af det lave renteniveau er belønningen for at spare op meget lille for dem, der ikke har gæld.
Bankindskud giver en rente på 0, og obligationer giver negativ rente, og samtidig er der en vis inflation, der yderligere spiser af formuen.
Når belønningen for at spare op er negativ, er der ikke så meget grund til at spare op for at kunne leve som en fyrste i alderdommen.
Pas på med at være overforsigtig
Så lad os drage tre konklusioner:
- Det danske pensionssystem er måske verdens bedste (eller et af dem), men det er ikke særlig godt. Vi tvinger ganske enkelt de unge til at spare for meget op.
- Alligevel er det ikke sikkert, at løsningen er at ændre pensionssystemet. Det er besværligt at ændre pensionssystemer og giver lange overgangsordninger, så et ikke-optimalt pensionssystem kan være at foretrække.
- Selv om vi har obligatoriske pensionsordninger, fritager det ikke folk for at tænke selv. Man skal ikke kun tænke på faren for at spare for lidt op. Man skal også overveje, om man er overforsigtig og sparer for meget op.
LÆS OGSÅ: Stort studie: Pension får hukommelsen til at dale 40 procent hurtigere
\ Kilder
- Michael Møllers profil (CBS)
- Niels Christian Nielsens profil (CBS)
- Michael Møller & Niels Chr. Nielsen: "Boligkøb, låne –og indskudsrenter samt forbrugsplanlægning". Finans/Invest 2017, nr. 5, p 25-31.
- Michael Møller & Niels Chr. Nielsen: "Er pensionssystemet godt nok?" Finans/Invest 2012, nr. 2, p 4-14.
- Michael Møller & Niels Chr. Nielsen: "Din Økonomi. En bog om tid og penge". Akademisk Forlag 2015.
\ Bestil gratis forskerforedrag til Forskningens Døgn
Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 29. marts kan bookes gratis under Forskningens Døgn 24-30 april. Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.
Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.
Husk: Alle kan bestille en forsker.
Naturvidenskab
Peter Laursen ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklen Big Bang – en øjenvidneberetning samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.
Erik Skov Rasmussen med foredraget ’Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland’ – læs artiklen ’Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark’
Andreas Hougaard Laustsen med foredraget ’Slangebid og modgift’ – læs artiklerne ’Vi har brug for en modgift, der virker mod bid fra flere slangearter’ og ’Derfor har vi brug for moderne modgifte mod slangebid’
Mette S. Herskin med foredraget ’Hvad ved vi om smerter hos dyr, og betyder det noget for os?’ Læs artiklen ’Hvordan studerer vi dyrs smerter?’
Martin Høj med foredraget ’Fremtidens bio-brændstoffer til lands, til vands og i luften’ – læs artiklen ’Fra biomasse til benzin på den mest effektive måde’
Bertil F. Dorch med foredraget ’Magnetiske stjerner – fra Solen til Betelgeuse’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?’
Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’
Rune W. Berg med foredraget ’Hjerneforskningen i dag: Hvor er vi, og hvad er de største udfordringer?’ – læs artiklen ’Hjernen balancerer konstant på line’
Kurt Buchmann med foredraget ’Parasitter i fisk – er de farlige?’ Læs artiklerne ’Bør vi være bange for parasitter i fisk’ og ’Er lakselusen en trussel for danske laks og havørreder?’
Tue Hassenkam ’På sporet af det første liv på Jorden’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv’
Jeppe Brage Christensen ’Partikelterapi: Danmarks nye kræftbehandling’ – læs artiklen ’Partikelterapi: Fysikkens bidrag til en mere skånsom kræftbehandling’
Niels Jakob Søe Loft med foredraget ’Hvad er kvantemekanik’ – læs artiklen ’På jagt efter computerens næste kvantespring’
Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ’Forsøgsdyr i Danmark: Hvad bruger vi dem til?’ – læs artiklen ’Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?’
Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Undersøgelse af nulevende og forhistoriske hvaler' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'
Philip Hallenborg med foredraget 'Det uhyggelige DNA' - læs artiklen 'DNA's vilde perspektiver: Menneskeorganer dyrket i grise kan afhjælpe fremtidens sygdomme'
Per Nørgaard med foredraget 'Helt elektrisk – fremtidens energiløsninger' - læs artiklen 'Fremtidens energiløsninger findes. Hvordan kommer vi i gang?
Krop og Sundhed
Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år’
Jørgen T. Lauridsen med foredraget ’Ulighed i sundhed’ – læs artiklen ’Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?’
Jens Høyriis Nielsen med foredraget ’Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?’ Læs artiklerne ’Du bliver, hvad din mor og far har spist’ og ’Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?’
Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere’
Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår er det tid til at sige stop?’ – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?’
Bente Jensen med foredraget ’Daginstitutioner som mønsterbrydere’ – læs artiklen: ’Sådan skaber vi mønsterbrydere allerede i børnehaven’
Boye Jensen med foredraget ’COX i kulissen: Når smertestillende lægemidler bliver sundhedsskadelige’ – læs artiklen ’Kredsløbet kan tage skade af mild smertestillende medicin’
Ida Høgstedt Danquah med foredraget ’’Take a Stand!’ – reduktion af siddetid på kontorarbejdspladsen’ – læs artiklen Lille indsats hjælper mod smerter i skuldre og nakke
Jens Lykkesfeldt med foredraget ’C-vitamins betydning for sundhed og sygdom’ – læs artiklen ’Holder C-vitaminer dine blodkar sunde?’
Henrik Lauridsens med foredraget 'Hvad kan hvidblodede antarktiske isfisk lære os om sygdomme i nethinden?' - læs artiklen 'Antarktiske isfisk kan lære os om sygdomme i nethinden'
Line Hagner Nielsen med foredraget 'Piller på størrelse med et sandkorn og diagnostik på en DVD-afspiller’ - læs artiklen 'Undgå stikket – vaccinepille på størrelse med et sandkorn kan være fremtiden'
Kultur & Samfund
Henrik Toft Jensen med foredraget 'Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden'. Læs artiklen 'Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør'.
Anne Katrine de Hemmer Gudme med foredraget ’Himmelsk Føde og Forbuden Frugt: Mad og Drikke i Bibelen’ – læs artiklen ’Hvad ville Jesus spise? Guddommeligt inspirerede kogebøger er en ny trend’
Jes Henningsen med foredraget ’Hvor lang tid varer et sekund’ – læs artiklen ’Tiden går – eller gør den?’
Stefan K. Sløk-Madsen med foredraget ’Hvorfor koster varer, hvad de koster?’– læs artiklen ’Monopoler er gode’
Jorid Sørli med foredraget ’Fabriksarbejdere i København fik tykke knogler af at arbejde med næsten opbrugt mineral’ – læs artiklen med samme titel her
Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det faktisk hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?’
Michael Møller med foredraget ’Privatøkonomi’ – læs artiklen ’Vores egne svagheder koster os mange penge’
Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad er det egentlig projektledere slås med?’ Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt’
Birgitte Egeskov Jensen foredraget ’Kina - en velfærdsstat?’ Læs artiklen 'Kinas nye sociale pointsystem er et spil om medborgerskab'
