Mange synes, at økonomi ikke alene er kedelig, men også fjern og uforståelig. Resultatet bliver let et langt liv med bestandige økonomiske problemer, som let kunne være undgået med lidt mere omtanke.

Og det påvirker naturligvis livskvaliteten i almindelighed. Som Charles Dickens romankarakter Mr. Micawber udtrykte det meget klart:

»Aarlig indkomst 20 pund, aarlig udgift 19 pund, 19 shillings og 6 pence, resultat lykke. Aarlig indkomst 20 pund, aarlig udgift 20 pund, 0 shillings og 6 pence, resultat ulykke.«

Økonomi drejer sig ikke specielt om penge. Det drejer sig om, at du skal bruge det, du har – din tid, dine evner og dine indkomster – på den bedst mulige måde. 

Økonomi betyder blot 'god husholdning', og økonomi drejer sig grundlæggende om optimal udnyttelse af knappe ressourcer.

Du har en vis levetid, du skal få mest muligt ud af, og du har en vis indkomst, du skal få det bedste ud af. Det er ganske, som at en kok skal få det bedste ud af, hvad der er i køleskabet.

Det gælder også om at undgå at bruge meget af din kostbare tid til at tænke over økonomi. Der må være bedre ting, du kan bruge din tid til, for ellers har du i ordets egentlige forstand et fattigt liv.

Mange lever fra hånden til munden

Mange mennesker lever imidlertid som løver. Løver kan ikke spare op. De kan ikke fange en ekstra antilope og lægge den til side til forbrug på et senere tidspunkt. Dagens indkomst svarer til dagens forbrug.

Eller endnu værre. Mange er hele livet en månedsløn bagud. Efter 20 år på arbejdsmarkedet har de fået 240 månedslønninger – og brugt 241.

De må så jævnligt betale regninger for sent, overtrække konti, udskyde cykelreparationer og så videre. Og det koster alt sammen dyrt både i tid og penge.

I den almennyttige boligsektor betaler omkring en sjettedel af alle husstande huslejen så sent, at de i løbet af et år må betale for mindst én rykker.

En stor del af disse betaler for flere rykkere i løbet af året. Og mange må så derudover betale inkassoomkostning og eventuelt også advokatomkostninger.

Kviklån bliver ofte til langsigtede lån

For at 'løse' sådanne menneskers økonomiske problemer er der et stort marked for såkaldte kviklån til eksorbitante rentesatser.

De er næsten lige så høje, som den rente det gamle testamentes Esau betalte, da han for et måltid linser her og nu gav afkald på den betydelige arvefordel, han havde ved at være den førstefødte.

Der findes udbydere, der tilbyder et kortsigtet lån på 5.000 kroner, som så skal tilbagebetales en måned senere med 5.950 kroner. En udgift på 950 kroner lyder måske ikke af meget for at løse et mindre økonomisk problem her og nu, men det svarer til en rente på 730 procent.

Og hvis man mangler penge ved månedens indgang, er der stor sandsynlighed for, at man også mangler penge ved månedens udgang.

Det, der er valgt som et kortsigtet lån, bliver meget let et langt lån. Kviklån er som bekendt noget, der ydes af de kvikke til de mindre kvikke.

Ingen opsparing kan være dyr fornøjelse

Vi lever i et 0-rente samfund for så vidt angår renten på bankindskud. Mange tror derfor, at det er dumt at spare op. Men den reelle fordel ved at have en finansiel reserve i form af penge i banken er langt større end den ikke-eksisterende rente.

Det er nemlig dyrt ikke at have en finansiel reserve. Der opstår hele tiden uventede udgifter, når for eksempel briller eller en vaskemaskine går i stykker, og uventede muligheder som eksempelvis et godt udsalgskøb. 

Det Gamle Testamente fortæller historien om Esau, som solgte sin førstefødselsret til sin tvillingebror Jakob for en skål røde linser. (Foto: Wikimedia Commons)

Hvis man ikke har en reserve, må man enten låne beløb til høje renter eller udskyde en fornuftig beslutning.

Det er dumt at tegne småforsikringer

Titusindvis af danskere tegner rejseafbudsforsikringer, forsikringer på computere, fjernsyn og endog brilleforsikringer. Det giver en masse overflødig administration og salg.

Gennemsnitsdanskeren tjener måske 12 millioner kroner efter skat over sit liv. I det lys er det ikke klogt at forsikre sig mod tab på 10.000 kroner eller mindre end 1/1000 af livsindkomsten.

I den slags småforsikringer kommer kun halvdelen af de betalte forsikringspræmier tilbage til forsikringstagerne som erstatninger. Resten går til administrations- og salgsomkostninger samt fortjeneste til forsikringsselskabets aktionærer. Det er dyrt.

Det er bedre at bære den type risici selv og spare alle omkostningerne til forsikringsselskab og sælgere, men det kræver en vis reserve.

Lad være med at leve som en løve

Folk uden en finansiel reserve har mange ekstraudgifter, og hvad der er næsten endnu værre: De bruger en masse tid og kræfter på lige præcis at få pengene til at strække sig, til næste løncheck går ind.

Mennesker har imidlertid langt bedre muligheder end løver for at indrette sig fornuftigt. 

Endnu ikke indtjent indkomst kan anvendes til forbrug, som det sker med for eksempel studerendes anvendelse af studielån. Og indkomst kan forbruges længe efter, at den er indtjent.

De meget kritiserede finansielle markeder og finansielle institutioner yder et stort bidrag til at gøre menneskenes livsmuligheder bedre. Så der er ingen grund til at leve som en løve, hvis man kan få et meget bedre liv ved at leve som et menneske.

At udskyde eller fremskynde forbrug indebærer imidlertid i virkelighedens verden komplicerede overvejelser.

At finde omkostningerne ved at fremskynde forbrug eller fordelene ved at udsætte forbrug kræver mere end enkle renteberegninger.

Og hvad værre er: Det er ikke nok at finde frem til, hvad der er fornuftige beslutninger, hvilket for mange kan være svært nok. De skal også gennemføres.

Man ved aldrig, hvornår opsparingen er god

Selvom rationelle overvejelser kan føre langt, er det derfor mindst lige så væsentligt at være bevidst om sine egne svagheder og sin egen psykologi. Mennesket er psykologisk set et svagt væsen med en lang række svagheder.

Ligesom de færreste nygifte tænker på skilsmisse, er det de færreste med plus på kontoen, der tænker, de behøver en opsparing. Vi tror nemlig, vi er bedre til at spå om fremtiden, end hvad tilfældet er. (Foto: Shuttershock)

Vi overvurderer vor evne til at forudsige og spå om fremtiden, og vi undervurderer den usikkerhed, fremtiden er behæftet med.

Finanskrisen og den store stigning i flygtningestrømmene var uventede for at tage to relativt nylige hændelser. Udfaldet af to store demokratiske afstemninger i USA og Storbritannien var tilsyneladende også helt uventet for de fleste. Og unge nygifte undervurderer sandsynligheden for skilsmisse.

Verden i morgen er ikke den samme som verden i går, selvom det i høj grad er sådan, vi tænker.

Denne generelle undervurdering af usikkerhed gør, at folk undervurderer behovet for at have en økonomisk reserve til at imødegå uventede hændelser.

Selvom man ikke behøver at gå så langt som en lidt ældre dame i en amerikansk film, der lagde penge til side for at have råd til en skilsmisse i tilfælde af, at hun en dag skulle blive gift.

Viljestyrke mangler

Desuden er vor viljestyrke ikke altid stor. Vi bestemmer os for at lægge penge til side – men får det ikke gjort. Vi bestemmer os for at tabe os – men får det ikke gjort. Vi bestemmer os for at holde op med at ryge – men får det ikke gjort.

I stedet prokrastinerer vi, altså vi udsætter til i morgen, hvad der burde være gjort i dag.

Tandlægebesøget bliver udskudt og udskudt. Takkebrevet bliver udskudt og udskudt og bliver vanskeligere og vanskeligere at skrive.

Og det tjek af forsikringer og pensionsordninger, der er behov for, bliver udsat i 14 dage – og derefter i yderligere 14 dage og så fremdeles for at være sikker på, at når vi gør det, bliver det gjort grundigt, så de rigtige beslutninger bliver truffet.

Men ofte er det vigtigere at gøre noget nogenlunde rigtigt nu end at gøre det perfekt på et meget senere tidspunkt.

Det er blandt andet på grund af disse menneskelige svagheder, at vi har tvungne pensionsordninger og en tvungen feriepengeordning.

Ellers var der mange, der ville få et pauvert liv som pensionist og mange, for hvem ferie altid ville være hjemmeferie.

God økonomi består i at spare både tid og penge. Penge og tid sparer du ved at have en finansiel reserve, så du ikke skal låne til høje renter eller tegne overflødige småforsikringer. Og ved at være meget bevidst om dine egne svagheder.

Så skal du heller ikke bruge tid på at styre din likviditet og tjekke indestående på din konto i tide og i utide.

Så budskabet er klart. Tænk over, hvordan det er fornuftigt at indrette din økonomi. Tænk over dine egne svagheder. Forsøg at kombinere de to ting.

Tilstræb ikke den optimale løsning, som for de fleste vil være en umulighed. Det bedste er det godes værste fjende. Hellere en god løsning nu end en – måske – ideal løsning langt ude i fremtiden.

Din tid er væsentlig. Men du sparer ikke tid ved totalt at negligere din økonomi. Tværtimod.