Indkøb, madlavning, tøjvask, opvask og oprydning efter sin partner.
De kognitive, følelsesmæssige og fysiske belastninger, der hænger sammen med udførelsen af husholdningsarbejdet, kan med fordel tages i betragtning, når man vurderer et parforholds sundhedstilstand, skriver University of Queensland i en pressemeddelelse.
I et nyt studie fra det australske universitet, udgivet i tidsskriftet Scientific Reports, har forskere undersøgt belastningen af husarbejde ud fra tre belastningstyper:
- Fysiske belastningstyper, der blandt andet involverer pligter som rengøring, madlavning samt opvask og tøjvask.
- Kognitive belastningstyper, der blandt andet involverer planlægning af indkøb og aftaler.
- Følelsesmæssige belastningstyper, der blandt andet omhandler at kunne forudse ting, give omsorg, trøst og at yde støtte.
For at blive klogere på de forskellige belastningstyper, undersøgte forskerne, hvordan arbejdsfordelingen og ‘kvaliteten’ af forholdet så ud i 235 heteroseksuelle parforhold.
»Til trods for fremskridt i lyset af ligestilling mellem kønnene påtager kvinder sig stadig det meste af det arbejde, der er forbundet med at drive en husholdning,« fortæller studiets medforfatter Sarah Coundouris i pressemeddelelsen.
»Selvom mønsteret var ensartet på tværs af alle tre typer husarbejde, var det mest mærkbart, hvad angik den kognitive belastning.«
Kvinderne stod for næsten 25 procent mere af den tænkning, planlægning og koordinering, der er forbundet med at drive hjemmet, end deres partnere rapporterede.
Studiet undersøgte også, hvor meget arbejde hver partner rapporterede at udføre, men også hvordan forskelle i deres syn på deres individuelle bidrag var forbundet med, hvor godt forholdet var.
Her var resultatet, at når der var forskellige syn på, hvordan fysiske og følelsesmæssige huslige pligter blev fordelt, rapporterede parrene større utilfredshed med forholdet – hvilket i højere grad gjorde sig gældende for kvinder.
Uligheder i den opfattede fordeling af det kognitive husholdningsarbejde var derimod kun forbundet med dårligere relationskvalitet hos mænd.
»Resultaterne tyder på, at to personer i det samme forhold kan opleve og fortolke fordelingen af huslige pligter på meget forskellige måder, og de forskelle har betydning for forholdets kvalitet,« fortæller Sarah Coundouris, som samtidig pointerer, at jo større forskellen var mellem partnernes opfattelser af arbejdsfordelingen, desto lavere var den rapporterede forholdskvalitet.
Forskningen falder sammen med de senere års voksende forståelse af begrebet ‘mental load’, hvor det at være hovedansvarlig for en husholdning ikke kun kan være fysisk drænende, men også påvirke personen.
»Husarbejde involverer meget mere end fysiske pligter. Den tænkning, planlægning, at kunne forudse ting og yde omsorg, det er nødvendig, kan være sværere at se og anerkende,« tilføjer Sarah Coundouris.
»Ved at undersøge disse forskellige typer husarbejde får vi en mere fuldstændig forståelse af, hvordan både synlige og mindre synlige former for husarbejde relaterer sig til et parforhold.«
