Et lunt efterår.
En kold vinter.
Et tørt forår.
Og en våd og lun sommer.
Det er nogle af konklusionerne på de vejrmæssige forhold, der har gjort sig gældende i vækståret 2009-2010.
Frost i maj gave færre skadedyr
Vækståret var præget af flere store udsving i temperaturen.
Blandt andet i marts, hvor der blev registreret minus 19,1 grader, men også plus 17,7 grader.
De fleste husker vinteren som lang og streng, og det fremgår også af de mange opgørelser, som er med i publikationen 'Vejret i vækståret september 2009 - august 2010', der er udgivet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.
Frostgrader blev registreret i Danmark helt hen i maj, hvor der blev målt minus 3,1 grader. De lave temperaturer i maj fik den betydning, at der i foråret var færre skadedyr.
Dobbelt op på regn i august
Frugttræer - især kirsebær, som blomstrer i maj - tog skade af nattefrosten. Kulden sved blomsterknopperne, så de faldt af.
Det kolde vejr gjorde også, at bierne ikke var særligt aktive, og derfor var bestøvningen dårlig, fremgår det af publikationen.
Høsten blev også vanskelig for landbruget, da august 2010 var præget af ustadigt vejr. Nedbøren var på hele 124 millimeter mod 67 millimeter på et normalt år.
Sidst i august kom dog en periode med blæst og tørke, som gjorde, at markerne tørrede igen. En del korn blev høstet med høj vandprocent og nedsat spireevne - cirka 90 procent af kornet blev høstet med rimelige udbytter, dog under gennemsnittet.
Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
