Fra tid til anden bliver der i medierne skrevet om såkaldte preprints, som er studier, der ikke har været gennem en såkaldt fagfællebedømmelse - en kritisk læsning af andre forskere.
Det var blandt andet tilfældet under coronapandemien, hvor forskere hurtigt kunne dele deres resultater med hinanden i håbet om at kunne finde en løsning.
Men nu viser to nye studier bagsiden af de hurtige preprints, skriver Science.
Da forskerne fik lægmænd til at læse en nyhedsartikel, der indeholdt et preprint, forstod mange læsere ikke, hvordan et preprint adskilte sig fra en forskningsartikel. Det var på trods af, at mediet skrev, at studiet ikke var fagfællebedømt.
Derudover mente læserne ikke, at resultaterne fra et preprint var mindre troværdige.
I et andet studie kunne kun 30 procent af respondenter definere preprint-studier på en måde, der flugtede med fagfolks egen definition.
Der er i princippet ikke noget galt med preprint-studier, siger adjunkt Alice Freerackers, der er medforfatter til begge studier, til Science. I nogle tilfælde kan de være lige så gode som fagfællebedømte studier, tilføjer hun.
Alligevel er resultaterne både »fascinerende og bekymrende«, mener socialpsykolog fra det tyske Universität in Hagen Tobias Wingen, der ikke har været involveret i studiet.
»I takt med den stigende dækning af preprints i videnskabelig kommunikation, er det afgørende at vide, om ikke-forskere forstår dette koncept,« siger han til Science.
Derfor mener Alice Fleerackers, at journalister og medier fremadrettet bør beskrive potentielle usikkerheder i et studie, og hvorvidt der er tale om uafhængigt forskerarbejde.
Resultaterne er udgivet i Public Understanding of Science og Health Communication.
