Råd 2: Tjek, om forskningen er trykt i et videnskabeligt tidsskrift

Det er nærliggende at tænke, at hvis en ny rapport stammer fra et universitet, er konklusionerne troværdige og solide. Men det er desværre ingen garanti.

De mest solide studier finder du generelt i de videnskabelige tidsskrifter, hvor forskningsresultater bliver udgivet.

Forskningen, der publiceres i videnskabelige tidsskrifter, er nemlig blevet fagfællebedømt (peer reviewed). Det vil sige læst igennem og kvalitetssikret af uafhængige forskere.

Hvis de uafhængige forskere finder, at et studie er blevet for dårligt udført, vil det blive afvist og ikke udgivet i det videnskabelige tidsskrift.

Den sikkerhed har du ikke med ny viden i rapporter fra interesseorganisationer, offentlige myndigheder, analyseinstitutter eller forskningsagtige pressemeddelelser fra virksomheder eller upublicerede resultater fra forskningsinstitutionerne.

Det allerførste, du som journalist bør gøre, når du præsenteres for ny forskning eller ny viden, er derfor at tjekke, om forskernes arbejde er blevet udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Her er to eksempler, der viser, hvordan det kan gå galt, når medier skriver om forskning, der ikke har været igennem tidsskrifternes kritiske publikations-mølle. Og hvad du kan lære af det.

Drik ALDRIG te på arbejdet?

»Derfor skal du ALDRIG drikke te på arbejdet,« advarede B.T. i en rubrik fra 2017, der i artiklens indledning underbyggede det overraskende budskab med en vis videnskabelig tyngde:

»Forskere har undersøgt teposer fra kontorer, og resultatet er skræmmende: De indeholder i gennemsnit 17 gange flere bakterier end... toiletsæder.«

Det viste sig dog, at B.T. havde læst historien i den britiske avis The Independent, der havde opstøvet den hos tabloidmediet The Sun, der på trods af, at det angiveligt var forskere, der stod bag undersøgelsen, ikke havde en videnskabelig henvisning til den.

Historien var nemlig født ud af en pressemeddelelse fra et rengøringsfirma ved navn Initial, der havde betalt for undersøgelsen. Eksemplet viser, hvorfor det er en god ide at undersøge, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, selvom forskere tilsyneladende står bag.

Klimarapport uden kød på

En mere kringlet, men også noget mere alvorlig sag, stammer fra 2019, hvor Aarhus Universitet præsenterede en rapport, der ikke var bragt i et videnskabeligt tidsskrift og dermed ikke var peer reviewed, med et overraskende klima-budskab:

»Oksekød eller ej?« skrev Aarhus Universitet i pressemeddelelsen om rapporten, der skulle »nuancere klimadebatten« ved at stille spørgsmål ved, hvor klimavenligt det egentlig er at nedsætte sit forbrug af oksekød.

Rapporten, der fik masser af medieomtale, var udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet - og nå ja, betalt af Kvægafgiftsfonden og Landbrug & Fødevarer.

Det er ikke nødvendigvis et problem, at forskning er betalt (læs mere i råd nummer 5 om interessekonflikter), men Dagbladet Information gravede i sagen, og efterhånden stod det klart, at forskernes arbejde var kritisabelt, og at de to betalende interesseorganisationer var lige lovligt involverede i udarbejdelsen af rapporten.

2. september 2019 - godt en måned efter, den var udgivet - trak Aarhus Universitet rapporten tilbage, da den ikke levede op til universitetets principper for uafhængighed.

Vær varsom med ministerielle rapporter

En sidste genre, du bør være kritisk overfor, er rapporter bestilt af politikere og ministerier, der udarbejdes af embedsmænd eller konsulenthuse for det offentlige.

Denne type rapporter bygger ofte på videnskabelige metoder, refererer typisk til forskning og præsenteres tit som ny og solid viden på et område.

Men rapporter bestilt af politikere og ministerier er ikke forskning. De er ikke læst af uafhængige forskere og lever ikke op til videnskabelige standarder. De har et politisk formål og er ikke forskning.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Tidsskrifter er ikke et værn mod snyd

Eksemplerne viser, hvorfor det er en god tommelfingerregel at tjekke, om forskning er bragt og peer reviewed i et videnskabeligt tidsskrift.

Desværre er det ikke en fuldstændig skudsikker metode til at finde ud af, om du er ved at kaste dig over en historie om et solidt stykke forskningsarbejde eller ej. Selv om et studie er publiceret, kan der stadig være fejl eller teorier, der senere viser sig ikke at holde stik.

Der findes også mere alvorlige - men heldigvis også mere sjældne - eksempler på forskere, der overlagt snyder. Det er peer review ingen garanti imod.

Hvis et forskerhold eksempelvis lyver om, at de har undersøgt 1.000 mus i et laboratorium, som hjerneforskeren Milena Penkowa påstod i 2003, kan de godt slippe afsted med det.

Ligesom i enhver anden afkrog af samfundet er der er altså intet værn mod overlagt snyd i forskningsverdenen. Der findes endda deciderede fup-tidsskrifter (såkaldte predatory journals), der mod betaling bringer alt, der bare minder om et stykke videnskabeligt arbejde. På lister såsom Beall’s list finder du en god samling af den slags tidsskrifter.

Selv peer review og videnskabelige tidsskrifter fjerner ikke behovet for, at du som journalist er kritisk over for forskning.

Gør altid opmærksom på preprint

Til sidst skal du være opmærksom på, at det er en stigende trend i videnskaben at udgive studier via såkaldte ‘preprint-servere’, hvilket vil sige, at studier udgives, inden de er blevet peer reviewed.

Det er der intet fordækt i, og udgivelser på preprint-servere kan være en fordel i forhold til hurtig vidensdeling, da det giver andre forskere mulighed for at kommentere, inden studiet udgives.

Men vær ekstra opmærksom på, at et preprint-studie ikke er kvalitetssikret af uafhængige forskere. Læs derfor preprint-studier med ekstra forbehold - og gør altid opmærksom på, at det er et preprint-studie i din artikel eller udsendelse.

I mere end fire ud af ti tilfælde glemmer store amerikanske medier at oplyse, om et coronastudie er blevet peer-reviewed eller ej, viser en analyse fra Science.