Det kan være rigtig skidt, hvis universiteter overdriver konklusioner af ny forskning i en pressemeddelelse til offentligheden.

Medierne kan løbe med halve vinde, så ingen bliver klogere. Debatter kan blive afsporet. Folk omlægger måske deres liv, vaner eller kost til for eksempel en slankekur, som slet ikke har den effekt, pressemeddelelsen har givet indtryk af.

Efter en række artikler på Videnskab.dk om overdrevne budskaber i pressemeddelelser om ny forskning i ind- og udland, se for eksempel artiklen 'Retningslinjer for pressemeddelelser kan være på vej', har Danske Universiteter nedsat en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen skal lave anbefalinger til, hvad man bør overveje, når man kommunikerer om ny forskning.

Vigtigt at undgå hype

Ét af formålene med et »kodeks for ansvarlig forskningsformidling« er at undgå, at kampen om mediernes opmærksomhed og om den næste pengesæk fra fonde eller puljer tvinger større ord frem om forskernes præstationer, end forskningen i sig selv kan bære.

»Et problem, der optager udvalget meget, er, at universiteter i deres kommunikation skal undgå en konkurrence om at hype deres forskningsresultater, fordi det åbenlyst er uhensigtsmæssigt for offentligheden,« fortæller arbejdsgruppens formand, Klemens Kappel, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Du kan se en liste over arbejdsgruppens medlemmer i boksen under artiklen.

Kodeks skal beskytte tillid til forskningen

Klemens Kappel tilføjer, at det er vigtigt, at universiteterne får fastholdt den store tillid, som forskningen nyder i en tid, som er præget af fake news, alternative fakta og måske lidt for hurtige, overfladiske nyheder.

»Derfor prøver vi nu at formulere en række retningslinjer eller gode råd for området, der kan tjene som inspiration, så god forskning fortsat vil blive kommunikeret præcist og ansvarligt hele vejen fra forsker til offentlighed,« lyder det.

To undersøgelser sætter tal på

Udenlandsk forskning peger på, at der er god grund til at se nærmere på retningslinjer.

1. Et engelsk studie, udgivet i British Medical Journal i 2011, indikerer, at omkring 40 procent af britiske pressemeddelelser om sundhedsforskning giver et misvisende billede af videnskaben.
2. Et hollandsk studie indikerer, at det tilsvarende tal i Holland er 20 procent. Studiet er udgivet i tidsskriftet Nederlands Tijdschrift voor Geneeskunde (NTvG), på engelsk: The Dutch Journal of Medicine.

I Danmark er ikke lavet tilsvarende opgørelser.

Anbefalinger gives videre inden nytår

Klemens Kappel melder, at arbejdsgruppen først lige er begyndt på sit arbejde, så det er for tidligt at tale konkret indhold.

Forventningen er, at arbejdsgruppen afleverer deres anbefalinger i løbet af efteråret. Derefter skal anbefalingerne behandles af Forsknings- og Innovationspolitisk udvalg i interesseorganisationen Danske Universiteter.

Fem gode råd 

Hvis du allerede nu vil have hjælp til at afkode pressemeddelelser og andre nyheder om forskning, kan du kaste et blik på Videnskab.dk’s manifest.

Baseret på 10 års erfaringer med videnskabsjournalistik har vi lavet fem råd til, hvad du bør være opmærksom på, når du læser, at »ny forskning viser«.

Læs mere ved at klikke på hvert enkelt råd:

1) Vurder, om forskningen er solid

2) Find medier, du kan stole på

3) Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser

4) Få styr på tal og statistik

5) Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

(Siden denne artikel blev skrevet, har Danske Universiteter lavet sit kodeks færdigt. Læs om det i artiklen Nyt dansk kodeks: Følg disse 7 råd for god forskningskommunikation, red.)