Tilliden til videnskab vakler: Sådan kan vi løse krisen
Ansvaret er ikke kun forskernes og mediernes – det er også dit, vurderer forskere.
Forskning, forskere, tillid, videnskab, eurobarometer

Store dele af befolkningen har ikke tillid til videnskabsfolk og forskningen. Det kan ende med at blive et problem for demokratiet, vurderer forskere. (Foto: Shutterstock)

Videnskabens resultater har været med til at lægge fundamentet for Vestens samfund lige fra infrastruktur til sundhedsvæsen. Men videnskabens autoritet hos befolkningen lader til at være ved at smuldre.

En ny undersøgelse viser ifølge Aftenposten.no, at hele 46 procent af nordmænd er af den opfattelse, at forskningsresultater ofte er købt af industrien eller myndighederne og derfor ikke er til at stole på.

Vi kan desværre forvente, at lignende tal gør sig gældende i Danmark, vurderer professor David Budtz.

»Der er ingen tvivl om, at større dele af befolkningen har mistet tillid til forskere og eksperter, og det er noget, vi skal tage enormt alvorligt,« siger David Budtz, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Han beskriver, at der kommer flere og flere radikaliserede segmenter, som grupperer sig og dyrker mistilliden til myndigheder og videnskabelige institutioner.

»En vis mistillid kan være sund, men det er ret problematisk for demokratiet, hvis vi ikke længere kan mødes på midterbanen og diskutere meningsfuldt ud fra kendsgerninger,« siger David Budtz.

Mistillid findes over hele Europa

Selvom den norske undersøgelse har fået kritik af flere kilder på Videnskab.dk’s norske søstersite, Forskning.no, er tallene meget lig resultaterne i Europa-Kommissionens undersøgelse Eurobarometer fra 2010, der viser, at tilliden til forskere og videnskab er lav over hele Europa – inklusive Danmark.

Over halvdelen af de adspurgte svarede, at de var enige i, at vi ikke længere kan stole på videnskabsfolk til at fortælle sandheden om kontroversielle videnskabelige og teknologiske problemer, fordi forskerne er mere og mere afhængige af penge fra branchen (se mere i faktaboksen).

Eurobarometer-undersøgelsen

Eurobarometer leverer offentlige meningsundersøgelser igangsat af Europa-Kommissionen. Eurobarometer undersøger meninger om forskellige emner hos befolkningen i EU-lande.

I 2010 udgav Europa-kommissionen en Eurobarometer-undersøgelse om EU-landenes meninger om videnskab og teknologi.

Resultaterne viste, at:

  • 56 procent er helt enige i, at vi ikke længere kan stole på videnskabsfolk til at fortælle sandheden om kontroversielle videnskabelige og teknologiske problemer, fordi forskerne er mere og mere afhængige af penge fra branchen.
  • 47 procent er helt enige i, at de problemer, vi står overfor i dag, er så komplicerede, at specialister inden for videnskab og teknologi ikke længere kan forstå dem.

Kilde: Eurobarometer, 2010

Mistilliden kan ende med at blive et problem for demokratiet, siger professor Vincent Hendricks.

»Hvis befolkningen mister tilliden til de institutioner, der frembringer fakta, kan det bruges som politisk instrument. Det har vist sig at være farligt,« siger Vincent Hendricks, professor i filosofi på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Købehavns Universitet.  

Som eksempel nævner han, at når den amerikanske præsident Donald Trump betvivler klimaforskere og ikke interesserer sig for en international aftale om at sænke udledningen af CO2, kan det have alvorlige konsekvenser, da USA er et af de lande, der udleder mest CO2.

»De her konspirationsteorier må altså ikke få for godt tav i folk. Det er ret vigtigt,« mener Vincent Hendricks.

Internettet åbner for konspirationsteorier

Mistillidens ophav findes til dels i nye muligheder for at samle sig i lukkede grupper og fora, hvor man kan bekræfte hinanden i et bestemt verdenssyn.

»Det har aldrig været lettere at finde åndsfæller og bekræftelse på sine forestillinger om verden, end det er nu. Det kan skabe ekkokammer-tendenser, hvor man styrker og bekræfter hinanden i troen på et bestemt verdensbillede, fordi påstandene står uimodsagt,« siger Vincent Hendricks.

Han udpeger fire nøglefaktorer bag den lave tillid til forskere og etablerede kendsgerninger:

  1. Ekkokammer-tendenser, hvor folk kun indgår i dialog med meningsfæller.
  2. Fakta-resistens, hvor folk ikke lytter til fakta.
  3. Informationsselektering, hvor folk kun vælger at få informationer, der støtter et særligt verdensbillede.
  4. Kognitiv dissonans, hvor folk er mere ukritiske over for informationer, der støtter deres verdensbillede, end andre informationer.

Folk ser videnskaben som elitær

Det er ikke kun på grund af internettet og sociale medier, at folk betvivler forskere og videnskabelige institutioner, mener David Budtz.

Det skyldes også, at videnskab kan fremstå elitært og dermed virke fremmedgørende.

»Mange ser forskere og videnskabelige institutioner som endnu en type virksomhed, der arbejder med sine egne koder og interesser, og det er svært at få tryghed om, at systemet vil vores alles bedste,« siger David Budtz.

Den skepsis kan man også se i Eurobarometer-undersøgelsen fra 2010, hvor en stor procentdel af deltagerne mener, at forskere har tunnelsyn og ikke kan se verden ud fra et større perspektiv.

Blandt andet fordi det videnskabelige samfund i høj grad er lukket omkring sig selv i sprogbrug og udgivelsesform, forklarer David Budtz.

»Universiteter og forskere skal til at vågne op. Fænomenet eksisterer ikke kun blandt underuddannede personer i en trailerpark. Selv journalister og politikere har svært ved at navigere i videnskabelige udsagn og udgivelser,« pointerer David Budtz.

medicin forskning videnskab elitær tillid troværdig forskere befolkning medier

Kan forskning være objektiv, når forskere modtager tilskud fra bestemte instanser? Det og mange andre spørgsmål gør befolkningen usikre på forsknings troværdighed. (Foto: Shutterstock)

Løsningen kan være bedre formidling

Der er flere mulige måder, man kan imødekomme problematikken og gøre videnskaben mere vedkommende for alle, der ikke arbejder med den til daglig, lyder det fra David Budtz.

»Videnskab er jo noget, der har betydning for folks liv, og her skal vi måske være bedre til at opmuntre og gøre folk til en del af fortællingen,« siger han og fortsætter:

»De skal have mere jordnære budskaber og kommunikationsformer end dem, man finder i de videnskabelige tidsskrifter. Vores grundforskning er typisk ikke fokuseret på at gøre folk til bedre forskningsformidlere, men måske den også skal være det.«

Samtidig skal forskere dog passe på med at tale ned til folk, når de omtaler resultater fra videnskabelige undersøgelser.

»Vi skal passe på, at universiteternes kommunikationsafdelinger ikke sender superpumpede pressetekster ud, som oversælger et resultat for at sætte institutter på landkortet,« siger David Budtz.

Han mener, at videnskabsfolk skal gøre det klart, at der er usikkerheder i undersøgelsernes resultater og blive bedre til at nævne andre undersøgelser, som viser noget andet.

»Hvis vi skal skabe tillid, må vi også sikre os troværdighed fra starten,« erklærer David Budtz.

Medier og journalister bærer en del af ansvaret

Den store mistillid til forskerne er dog ikke kun et problem, som universiteterne og forskere skal tage alvorligt.

videnskab forskning tillid troværdighed forskere presse medier fake news

Det er ikke kun forskerne selv, der har et ansvar i forhold til tillid til forskning. Også medierne og den enkelte person har et ansvar. (Foto: Shutterstock)

Pressen bærer også en del af ansvaret, siger Vincent Hendricks.

»Pressen lever i en opmærksomhedsøkonomi, og den forskning, der kommer i æteren, er meget rabalderagtig, for at gøre det nemmere for folk at tage et ekstremt standpunkt. Det er et vigtigt ansvar hos journalister, at de ikke oversælger forskningen,« siger Vincent Hendricks.

Han får opbakning af David Budtz.

»Journalister skal lade folk forstå, at der er kan være uenighed blandt undersøgelser, især indenfor sundhed, og det er der en god grund til, fordi menneskekroppen er ekstremt kompleks. Der skal mange undersøgelser til, før der begynder at danne sig et billede,« siger David Budtz.

Den enkelte borger bærer selv et ansvar

Til sidst er det også op til den enkelte borger at udfordre sig selv og sine egne forestillinger, siger Vincent Hendricks.

»Hver gang man har et standpunkt, er det interessant at spørge sig selv: Hvorfor? Du skal søge informationer flere steder og afprøve, om du kunne tage fejl. Det er vigtigt, for så kan man have en oplyst diskussion om, hvorvidt en påstand er sand eller ej,« opfordrer Vincent Hendricks og slutter:

»Der er altså en forpligtelse hos flere, og både borgere, presse og politikere skal se på sandhed, frem for hvad der fanger opmærksomheden og passer ind den enkeltes kram.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud