Onsdag gik en pressemeddelelse rundt til danske medier: Ny Nordisk skolemad er sundere end de traditionelle madpakker, lød konklusionen fra Arne Astrups forskningscenter OPUS ved Københavns Universitet.

Et forsøg på 834 skolebørn i alderen 8 til 11 år viser ifølge OPUS, at tre måneders skolemad – bestående af to mellemmåltider og en varm frokost efter de nordiske principper om lokale, økologiske råvarer og flere nødder, mere grønt og fisk – gør eleverne sundere, end når de spiser madpakker hjemmefra.

Forsøget viser ifølge pressemeddelelsen, at eleverne i perioden fik lidt lavere blodtryk, mindre fedt i blodet og en lidt bedre insulinfølsomhed, takket være alt det Ny Nordisk Hverdagsmad, de kunne spise.

Skolemad virker - men det vidste vi i forvejen

Men helt så simpelt er det ikke. Det påpeger flere forskere over for Videnskab.dk.

»Forsøget viser på den positive side, at hvis man laver en skolemadsordning, så får eleverne det bedre. Men det er helt forventeligt og kommer ikke bag på nogen, og jeg vil vurdere, at hvis man havde lavet samme øvelse uden nordisk mad, ville man komme til samme resultat. De havde opnået samme resultat med kiwier og olivenolie i stedet for Fejø-æbler og rapsolie.«

»Det her giver ikke dokumentation for, at det nordiske virker,« lyder dommen fra Gitte Laub Hansen, ph.d. i Human Ernæring og konstitueret projektchef ved Kræftens Bekæmpelses afdeling for forebyggelse og dokumentation.

Ny Nordisk mad kun målt op mod traditionelle madpakker

OPUS er tidligere blevet kritiseret af andre forskere for at være hurtigt ude med lidt for store konklusioner om, hvor sundt Ny Nordisk Hverdagsmad er, og at det kan bruges til at hæve folkesundheden generelt.

Denne gang er Gitte Laub Hansen især kritisk over for designet i undersøgelsen, altså måden man har strikket forsøget sammen på for at finde frem til brugbare resultater.

Forskerne i OPUS har kun målt sundhedseffekten på børn, der spiste Ny Nordisk mad i tre måneder. Ingen målinger er lavet på en anden gruppe, der spiste anden normal mad, der ligesom Ny Nordisk Hverdagsmad følger kostrådene. Eller eksempelvis på andre elever, som spiste middelhavskosten, som forskerne i OPUS tidligere har ønsket at sammenligne Ny Nordisk Hverdagsmad med.

»Hvis man vil have dokumentation for, at ramsløgpesto er bedre end mayonnaise, skal man sammenligne Ny Nordisk mad med almindelig mad efter de danske kostråd. Det nytter ikke noget at sammenligne æbler og pærer.«

»OPUS sammenligner i stedet bare Ny Nordisk Hverdagsmad med en normal madpakkesituation. Det er et problem, også fordi vi ved, at en del børn ikke spiser madpakke hver dag. Det vil sige, at de kun kan give dokumentation for, at det hjælper at give børn mad. Det er selvfølgelig glædeligt, at de giver ekstra liv til dokumentationen af den viden, vi har i forvejen, men det er kedeligt, at det som udgangspunkt ikke giver os nogen ny viden,« mener Gitte Laub Hansen.

Mange børn spiser ikke deres madpakke

En anden undersøgelse, den såkaldte Skolebørnsundersøgelse fra 2010, viser, at blandt 11-årige springer otte procent af pigerne og 12 procent af drengene måltidet over mindst tre gange om ugen.

Blandt 13-årige er tallene oppe på 15 procent for piger og 19 procent for drenge.

»Det er jo ikke ’rocket science’, at når man giver sund mad til børn, som kun får frokost to gange om ugen eller sjældnere, så vil de forbedre sig på flere parametre. De vil sikkert også tage lidt på, hvilket også er tilfældet i den nye undersøgelse,« påpeger Gitte Laub Hansen.

Børnene i OPUS' forsøg står ikke stærkere mod livsstilssygdomme

Hun får opbakning af Ulla Nørgaard Toft, seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, som hæfter sig ved, at børnene faktisk lagde forholdsvis meget til i livvidde.

»Forskerne kan på tre måneder allerede måle en forskel på en halv centimeter i børnenes taljemål, og det er meget for et barn. Så resultaterne er ikke entydigt gode,« siger Ulla Toft og tilføjer:

»Hvis børnene i gennemsnit stiger 0,5 centimeter i livvidde på tre måneder, så er der jo også nogle børn, der er steget væsenligt mere. Det synes jeg er bekymrende i forhold til risikoen for blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme på den lange bane,« bemærker hun.

Forsøget viste dog ingen kortvarig effekt på mål for det primære fokus i undersøgelsen: det metaboliske syndrom; et samlet mål for risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. Den samlede effekt på kolesteroltallene i børnene var ligeledes hverken positiv eller negativ, hedder det i en poster - en slags ultrakort referat - om forskernes videnskabelige artikel.

TLC-effekt: Måske blev børn lidt sundere pga. opmærksomhed

Gitte Laub Hansen påpeger, at de øvrige små forbedringer måske kommer, fordi et stort forsøg altid giver noget ekstra opmærksomhed på barnet og et særligt fokus på sundhed og velvære, som i sig selv kan skabe en lille positiv effekt.

»Sådan er det i alle videnskabelige interventioner, at man har en TLC-effekt; tender loving care. Den kan have haft indflydelse både derhjemme hos forældrene og i skolen, uanset at man har bedt dem om at gøre, som de plejer. Det kan man ikke se bort fra,« mener Gitte Laub Hansen.

Ny Nordisk Hverdagsmad er kun et eksempel på sund mad

Leder af skoleforsøget Kim Fleischer Michaelsen kan godt følge en del af kritikken af studiet. Han synes også, det kunne være interessant at sammenligne Ny Nordisk Hverdagsmad med andre typer sund kost, men hverken tid eller penge levnede plads til så omfattende et forsøg.

Og så nuancerer han over for Videnskab.dk budskabet i pressemeddelelsen en smule:

»Vi har lavet et projekt, hvor Ny Nordisk Hverdagsmad var konceptet, men vi har på intet tidspunkt sagt, at man ikke med andre råvarer kan komme frem til et sundt resultat. Ny Nordisk Hverdagsmad er ikke den eneste måde, det kan gøres på. Det er et eksempel på en sund kost,« siger Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring ved Københavns Universitet.

Fint, hvis forsøg viser, at skolemad er godt

Kim Fleischer Michaelsen peger desuden på, at OPUS’ skolemadsprojekt måske nok siger noget, man »havde en formodning om« i forvejen, men at det er første gang, der for alvor kommer konkrete målinger på, hvad sund skolemad gør ved børnenes kroppe.

»Nu har vi undersøgt det og indsamlet ressourcetunge data, som viser, at vi kan forbedre børnenes insulinfølsomhed, blodtryk og triglycerid-fedt i blodet. Det synes jeg er spændende. Og det er da også fint, hvis vi kan vise, at skolemad er en god ting.«

Hvor stor er effekten af at være med i et forsøg?

Professoren er enig med Gitte Laub Hansen i, at der kan være en positiv effekt af at være med i et stort forsøg, så eleverne bliver lidt sundere af andre årsager end selve maden. Men han siger, at der var opmærksomhed på 'TLC' på alle stadier af forsøget.

»Vi kan ikke udelukke, at det har en effekt, at børnene har været med i køkkenet og har været med til at servere maden. Vi tror, det hjælper, når man selv deltager i at lave skolemaden, men det kan vi ikke sige med sikkerhed. Det tillader designet ikke,« siger Kim Fleischer Michaelsen.

Den videnskabelige artikel er ifølge OPUS »sat til at udkomme« i tidsskriftet British Journal of Nutrition. Videnskab.dk har ikke fået få lov at se den.

Forskningen i OPUS er finansieret af Nordea-fonden med 100 millioner kroner. I spidsen for projektet står professor ved Københavns Universitet Arne Astrup og Kim Fleischer Michaelsen.

Tv-kokken Claus Meyer har stået i spidsen for udviklingen af Ny Nordisk Hverdagsmad til projektet.