Da filosofiprofessor Martin Peterson for nylig indsendte sin pensumliste til et obligatorisk kursus i moralfilosofi, forventede han en rutinemæssig godkendelse.
I stedet modtog han denne uge en besked om, at dele af pensum ikke længere er tilladt.
I beskeden stiller universitetsledelsen ved Texas A&M University ham over for et valg, viser emails offentliggjort i filosofimediet Daily Nous:
Enten skal moduler om race og køn fjernes, eller også vil han miste retten til at undervise i kurset, der skal begynde næste uge.
Baggrunden er en ny regel vedtaget af det amerikanske universitets bestyrelse, som forbyder undervisning i såkaldt ’kønsideologi’ og emner relateret til seksuel orientering på obligatoriske kurser.
De ‘farlige’ tekster
Det opsigtsvækkende i sagen er, at det ikke er moderne kønsteori, men en klassisk filosofisk tekst, der er blevet vurderet som problematisk: Platons Symposion, skrevet omkring 385 f.v.t.
I dialogen gengiver figuren Aristofanes en mytisk fortælling om menneskets oprindelse. Her beskrives mennesket som oprindeligt kuglerunde væsener med fire arme, fire ben og to ansigter.
Ifølge myten fandtes der tre typer: mandlige, kvindelige og tvekønnede.
Da disse ur-mennesker blev for magtfulde, straffede Zeus dem ved at skære dem midt over - »ligesom når man deler et æg med et hestehår«, som teksten lyder.
Siden da har mennesket været dømt til at lede efter sin anden halvdel:
- De, der oprindeligt var dobbelt-mandlige, vil ifølge myten søge mænd.
- De dobbelt-kvindelige vil søge kvinder.
- Kun de tvekønnede vil søge det modsatte køn.
Ifølge Anne-Marie Eggert Olsen, professor emerita i filosofi ved Aarhus Universitet, fremstiller myten homoseksualitet som lige så naturlig som heteroseksualitet og anerkender eksistensen af mere end to køn.
Det er netop denne passage, som universitetsledelsen vurderer som værende i strid med den nye regel, der forbyder undervisning, som kan opfattes som at ‘advokere’ for kønsideologi eller emner relateret til seksuel orientering.
\ Hvad mente Platon egentlig om køn?
I Platons samtid var ægteskabet mellem mand og kvinde ofte en praktisk ordning med henblik på slægt og arv. Den romantiske og intellektuelle kærlighed (eros) fandt man ofte i relationer mellem mænd, typisk som mentorforhold mellem en ældre og en yngre mand.
Symposion handler netop om at forfine denne kærlighed: fra begær efter kroppen til kærlighed til visdom og erkendelse.
Selvom dialogen blandt andet beskriver homoseksuelle relationer som naturlige, er den ikke en moderne aktivistisk tekst, men en filosofisk undersøgelse af kærlighedens væsen.
Kilde: Anne-Marie Eggert Olsen, professor emerita i filosofi
Politisk censur af videnskaben
Anne-Marie Eggert Olsen finder denne form for politisk indgriben i universitetets undervisning tåbelig og farlig.
»Det er gennemført politisk censur.«
»Hvis man laver politisk censur af videnskaben, så har man jo altså ikke hævet sig ud over middelalderen.«
Hun understreger, at universiteter historisk har haft til opgave at beskæftige sig med viden og erkendelse, også når det udfordrer samtidens normer.
»Universitetet skal være et sted for tankefrihed og sandhedssøgen, ikke en opdragelsesanstalt.«
Hun peger desuden på ironien i, at censuren rammer netop Aristofanes’ myte. Den historiske Aristofanes var nemlig en konservativ skikkelse i antikken, og Platon lader ham også tale for tanken om at finde 'den eneste ene'.
»Det er temmelig idiotisk,« konstaterer hun om censuren.
»Man kigger bare efter, om der er noget, der kan lugte af homoseksualitet, og så skal det ud. Det er, som om man tror, at sagen ikke findes, hvis man ikke taler om den.«
Forskning eller forkyndelse?
I den offentliggjorte korrespondence forsøger professor Martin Peterson at forsvare sit pensum med henvisning til akademisk frihed. Over for ledelsen understreger han, at hans undervisning ikke har til formål at påvirke de studerendes holdninger, men at give dem redskaber til at analysere moralske spørgsmål.
Han henviser også til tidligere afgørelser fra den amerikanske højesteret, som har slået fast, at akademisk frihed er afgørende for demokratiet.
»Jeg underviser i moderne moralske problemer. Nogle af de problemer relaterer sig til køn og race. Jeg ville ikke gøre mit arbejde, hvis jeg ekskluderede de emner, bare fordi de er kontroversielle,« udtaler Martin Peterson til Houston Chronicle.
Universitetsledelsen fastholder imidlertid kravet om at fjerne teksterne.
Kønsideologi som løftestang
Sagens kerne er begrebet ‘kønsideologi’. I Texas-reglementet er begrebet ikke klart defineret, men sagen viser, hvordan det kan fungere som en løftestang til at fjerne fagligt indhold, der udfordrer en traditionel to-kønsforståelse.
Anne-Marie Eggert Olsen advarer mod konsekvenserne:
»Man kan ikke lade som om, teksterne ikke findes. De er faktuelle. At lade som om de ikke findes, vil være decideret forfalskning,« siger hun og tilføjer:
»Et formål med at læse de gamle tekster er at blive udfordret på sin nutidige forståelse. Og der er nok at komme efter, så den politiske censur vil få meget at gøre.«
En lektion i censur
Professor Martin Peterson valgte i sidste ende at bøje sig for ultimatummet for at redde sit kursus, men han gjorde det med en demonstrativ manøvre.
Han fjernede de censurerede Platon-moduler og erstattede dem med en ny lektion om ytringsfrihed og akademisk frihed. Som del af pensum skal de studerende i stedet læse en artikel fra New York Times om selve censursagen.
I sin afsluttende mail til institutlederen lægger han ikke skjul på sin utilfredshed:
»Din beslutning om at forbyde en filosofiprofessor at undervise i Platon er uden fortilfælde (...) Du er ved at gøre Texas A&M berømt - men ikke af de rigtige årsager,« skriver han ifølge Daily Nous.
Universitetet: Derfor fjerner vi dele af pensum
Videnskab.dk har forelagt kritikken for Texas A&M University. I et skriftligt svar forklarer universitetet indgrebet med, at de blot håndhæver den nye regel vedtaget af bestyrelsen.
Ifølge universitetet vil Platons tekster fortsat indgå i undervisningen på flere kurser, både i dette semester og fremover. Det handler altså ikke om Platons værker specifikt, men om det konkrete materiale, som professor Martin Peterson ønskede skulle være en del af pensum.
»Institutlederen oplyste underviseren om, at han kan undervise i kurset, hvis de moduler, der ikke er i overensstemmelse med den nye politik, fjernes. Hvis underviseren vælger ikke at efterkomme dette, vil sektionen blive overdraget til en anden underviser for at sikre, at vores studerende kan fortsætte det kursus, de har tilmeldt sig, uden afbrydelser,« skriver universitetet til Videnskab.dk.
»Andre sektioner af samme kursus er blevet godkendt, opfylder læringsmålene og indeholder værker af Platon, men inkluderer ikke moduler om race- og kønsideologi.«
