Siden 1. april er det blevet sværere for unge under 18 år at få fat i stærk alkohol.
Butikker må ikke længere sælge drikkevarer med mere end 6 procent alkohol til 16-årige. Tidligere lå grænsen på 16,5 procent.
Men ifølge Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed og forsker i unges alkoholforbrug, vil lovændringen næppe få den store helbredsmæssige betydning for de unge:
»Vi ved faktisk ikke, hvor stor en forskel der er på skadevirkningen af eksempelvis 5 og 12 procent alkohol, fordi det simpelthen ikke er blevet undersøgt,« siger hun til Videnskab.dk.
Hun forklarer, at skaderne ved alkohol afhænger af flere faktorer, blandt andet hvor meget man drikker, hvor hurtigt man indtager det, og i hvilken sammenhæng det sker.
»Det handler ikke kun om alkoholprocenten i den enkelte drik, men om det samlede forbrug. Unge drikker for at blive fulde, hvilket betyder, de typisk bare drikker mere af en svagere drik for at opnå samme beruselse,« siger hun og tilføjer:
»Jeg forventer derfor ikke, at det her kommer til at have nogen effekt.«
Frygter, at 16-årsgrænsen sender et forkert signal
Helst så Janne Tolstrup, at man helt fjernede muligheden for unge under 18 at købe nogen slags alkohol, fortæller hun videre:
»Med den todelte aldersgrænse, hvor man stadig tillader 16- og 17-årige at købe alkohol som øl og breezer, frygter jeg, at det sender et signal om, at man fra 16-årsalderen kan begynde at øve sig på de ‘mildere’ drikke,« siger hun.
Det har nemlig helbredsmæssige konsekvenser for unge at begynde at drikke for tidligt: Unge, der drikker meget i gymnasiealderen, risikerer at påvirke deres hjernes udvikling negativt.
Det er svært at måle præcist, hvor store konsekvenser det har, men vi ved, at et stort forbrug, hvor man drikker meget hver weekend, gør det sværere at passe skole, tilføjer hun.
»Dertil øger det risikoen for ulykker. Det ses blandt andet i statistikkerne over ambulancekørsler, der topper fredag og lørdag aften, når unge har drukket for meget,« forklarer Janne Tolstrup.
Hvis vi alle ved, at det er så usundt at drikke som ung, hvorfor har vi så endnu ikke sat en skarp grænse ved køb af alkohol ved for eksempel 18 år?
»Der mangler politisk vilje,« svarer professoren.
»En skarp grænse har været på trapperne før, men den blev skrottet. Man kan bare sige, at der er nogle branchelobbyister, der har gjort et rigtig godt stykke arbejde.«
En del af en større indsats
Selvom den nye lov ikke i sig selv vil ændre unges drikkevaner, kan man se den som et led i en bredere indsats mod ungdomsdruk, forklarer Janne Tolstrup videre:
»De seneste år har der været en række tiltag, der skal begrænse unges alkoholforbrug. En af de mest markante ændringer er, at Sikkerhedsstyrelsen nu må bruge 'mystery shoppers' – altså unge, der forsøger at købe alkohol, for at teste om aldersgrænserne overholdes.«
»Vi ved, at denne slags kontrol har en stor effekt, så det er positivt,« siger hun.
Samtidig peger undersøgelser på, at unge i dag generelt er blevet mere bevidste om sundhedsrisici ved alkohol.
Men det er stadig ikke nok.
»Vi har stadig en meget stærk alkoholkultur i Danmark. Der er et socialt pres for at drikke, og det kan være svært at sige nej. Vi har simpelthen bygget for mange af vores sociale aktiviteter op omkring alkohol,« siger hun.
Janne Tolstrup og hendes kolleger i Statens Institut for Folkesundhed kommer fortsat til at følge unges alkoholvaner - blandt andet for at se, hvilken effekt den nye lov kommer til at have.
