Unge får mén af forældres konflikter efter skilsmisse

Voksne unge har et lavt selvværd flere år efter, de har oplevet et højt konfliktniveau mellem deres skilte forældre. Unge fra velfungerende skilsmisseramte familier får derimod ikke de samme langvarige knæk i selvværdet, viser en ny dansk undersøgelse af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Det er første gang, forskere viser, at børn kan få mén, som hænger ved, når de er blevet store, hvis deres skilte forældre konstant bagtaler hinanden, skændes eller slet ikke kan tale sammen.

»Man skulle tro, at forældrenes indbyrdes forhold ikke betyder så meget, når børnene er blevet store og selv kan bestemme flere ting,« siger Siddhartha Baviskar, der er ph.d. på SFI.

»Men vores undersøgelse viser, at konfliktfyldte skilsmisser også giver unge over 18 år dårligt selvværd. Selv unge, der har et godt forhold til både mor og far, har ofte lavt selvværd, hvis forældrene ikke kan samarbejde,« fortsætter han.

Unge fik målt selvværdet

Næsten 800 danske unge har deltaget i Siddhartha Baviskar og kollegernes undersøgelse. Alle de unge er skilsmissebørn.

Da de var 15 år, blev de bedt om at vurdere, hvor konfliktfyldt deres skilte forældres forhold var.

De blev også bedt om at vurdere, hvordan deres eget forhold til forældrene var. De skulle for eksempel svare på, om de kunne regne med henholdsvis mor og far, om forældrene lyttede til dem, og om de følte sig elsket.

Fire år efter, da de unge var fyldt 18 år, målte forskerne deres selvværd på en globalt anerkendt selvværdsskala. De unge skulle blandt andet vurdere i hvor høj grad, de respekterede sig selv, følte sig nyttesløse, havde noget at være stolte af og følte sig mislykkede.

Læs også: Forældres baggrund påvirker stadig unges valg af uddannelse

Forældrenes konfliktniveau er afgørende

Resultatet viser, at:

• 15-årige unge, hvis forældre havde et konfliktfyldt forhold, oftere havde lavt selvværd, da de var fyldt 18 år end de unge fra skilsmissefamilier uden konflikt.
• Konflikten mellem forældrene havde altså en langvarig konsekvens for de unge.
• De unges forhold til forældrene havde også betydning for deres selvværdsfølelse, men selv når forskerne tog højde for det, var forældrenes konfliktniveau afgørende.

»Vi vidste godt statistisk set, at unge skilsmissebørn oftere har et dårligt selvværd end unge, hvis forældre ikke er skilt. Vores nye undersøgelse viser, at det især er forældrenes konfliktniveau, der har betydning på sigt, selv når man tager højde for andre ting, som kunne tænkes at være vigtigere i et ungt menneskes liv, såsom venskaber og udseende,« siger Siddhartha Barviskar.

Læs også: Delebørn kræver samarbejdende forældre

Forældrekonflikter tynger

Karen Wistoft, der er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet, har lavet en række undersøgelser af børn og unges mentale trivsel.

Hun er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen fra SFI.

»Det er spændende, at forskerne viser, at der er en statistisk sammenhæng mellem forældrenes konfliktniveau og de unges selvværd. Det harmonerer godt med det, vi ser i vores forskning,« siger Karen Wistoft.

Karen Wistoft har observeret og lavet interviews med danske børn og unge for at finde ud af, hvad der betyder noget for deres mentale trivsel i skolen.

Konfliktfyldte skilsmisser tynger, har hun fundet ud af:

»De unge synes, det er rigtigt hårdt, hvis forældrene er i konflikt. Det er meget hårdere for dem, end vi regner med hele tiden at skulle vælge, om de skal holde med far eller mor. De unge kommer til at bære konflikten, og det er enormt tungt,« siger Karen Wistoft og fortsætter:

»De fleste børn og unge kan sagtens trives, selv om de skal flytte frem og tilbage mellem forældrene, men hvis der er konflikt mellem forældrene, rammer det de unge på en måde, så de bliver usikre og trætte. Det hænger tungt ved dem også i skolen.«

Unge er loyale over for begge forældre

Unge er ekstremt loyale over for begge deres forældre, fortæller Karen Wistoft. De forstår og føler med både mor og far. Derfor tynger det dem, når forældrene bagtaler hinanden eller skændes.

»De bliver trætte, kede af det, og de har ikke ret meget mentalt overskud. Det kan gå ud over deres koncentration i skolen, og de kan få svært ved at finde overskud til at være gode kammerater,« siger Karen Wistoft.

»Hvis de klarer sig dårligt i skolen og blandt kammeraterne, er der risiko for, at de mister troen på, at de er noget værd. Samtidig er de ikke meget for at snakke med nogen om det, fordi de ikke vil hænge forældrene ud,« fortsætter hun.

Når børnene er små, kan de komme til at tro, at det er deres skyld, hvis forældrene ikke kan enes. Det ændrer sig, når de bliver ældre, siger Karen Wistoft:

»Når de bliver 15-18 år, ved de godt, at det ikke er deres skyld. Men de er stadig ikke i stand til at skubbe forældrenes konflikt fra sig og sige, at den ikke har noget med dem at gøre. Konflikten hænger ved dem, og det er hårdt i en alder, hvor de skal til at begive sig videre i livet, måske skifte skole og have nye kammerater.«

Læs også: Forældre overdriver glæden ved at have børn

Hver syvende skilsmisse er grim

Når en skilsmisse er meget konfliktfyldt kan forældrene i lang tid efter skilsmissen ikke tale om forhold, der vedrører børnene eller deltage i vigtige familiebegivenheder sammen.

»Enhver skilsmisse har et niveau af konflikt, ellers var man nok ikke blevet skilt. Men hver syvende skilsmisse ender virkeligt grimt, viser vores tal,« siger Søren Sander, der er psykolog og ph.d. studerende på København Universitets Enhed for Medicinsk Psykologi.

»Det er forståeligt, at man ikke har lyst til at deltage i en konfirmation sammen med sin eks lige efter, man er blevet skilt, hvis man er gået fra hinanden på grund af utroskab. Men hvis man to år senere stadig har det på samme måde, er konflikten fastlåst,« fortsætter han.

Forældrene møder hinanden med mistro

I en fastlåst konflikt er der en tendens til, at man har et rigidt og negativt billede af sin forhenværende ægtefælle, forklarer Søren Sander:

»Man ser negative intentioner overalt. Det negative billede af den anden bliver mere og mere negativt, og det kan udvikle sig til foragt og afsky,« siger han og fortsætter:

»Hvis man altid møder en anden person med en forventning om, at vedkommende ikke vil dig det godt, kan det være svært at løse konflikter og samarbejde.«

App skal lære forældre at samarbejde

De skilte danskere, der ender i fastlåste konflikter med deres ekspartnere, er både højtuddannede og lavtuddannede samt folk med høj og lav indkomst.

Søren Sander oplever en tendens til, at særligt to grupper er overrepræsenteret i grimme og langtrukne konflikter:

De mest ressourcestærke og de mindst ressourcestærke

»Det er en u-formet tendens. Når forældrene har mange ressourcer, ikke er bange for autoriteter og er vant til at få ret, kan der komme nogle grimme sager, som bare bliver ved. Og de forældre, der er mindst ressourcestærke og har sociale probler er sandsynligvis også overrepræsenteret,« siger han.

Søren Sander og kolleger er i øjeblikket i gang med at teste en elektronisk værktøjskasse til forældre, der har brug for hjælp til at komme i gang med samarbejdet efter en skilsmisse

Forskerne har udviklet en app, så nyskilte via computeren og mobilen kan få hjælp til at håndtere de mange udfordringer og konflikter, der kan følge i kølvandet på et brud.