Danskerne har størst tillid til forskere på universiteterne, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Uddannelses- og forskningsministeriet. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
\ Historien kort
- Undersøgelsen er spinkel og kan ikke sige noget om en tendens eller udvikling, mener forsker.
- Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har sat fokus på tilliden til videnskaben i ny forskningspolitisk strategi.
- Manglende tillid til medier, politkere og statslige institutioner kan smitte af på tilliden til videnskaben.
Yougov har spurgt til danskernes tillid til forskellige aktører i samfundsdebatten, blandt andet politikere, direktører, interesseorganisationer og tekniske eksperter.
To overordnede pointer fra undersøgelsen skinner ifølge pressemeddelelsen igennem:
Danskerne har større tillid til forskerne, end de har til andre aktører, men de er ikke tilfredse med formidlingen af forskning i den offentlige debat.
Her er nogle nøgletal fra undersøgelsen:
- 60 procent af de adspurgte respondenter svarer i undersøgelsen, at de i høj grad eller i meget høj grad har tillid til forskere fra universiteterne
- Seks procent har i høj eller meget høj grad tillid til de informationer, der kommer fra politikere
- 82 procent af de adspurgte har i nogen, mindre eller slet ingen grad tillid til, at massemedierne rapporterer nyheder retvisende
- 32 procent svarer, at den offentlige debat ikke er tilstrækkeligt understøttet af fakta og forskning
- Knap 80 procent svarer, at de i nogen, høj eller meget høj grad mener, at forskningsresultater skal fylde mere
Derudover er mere end halvdelen interesserede i viden om danske forskningsresultater.
Undersøgelsen er foretaget af YouGov i perioden 24.-30. november 2017 og er baseret på svar fra 1007 respondenter.
Positivt resultat, men læs med forbehold
Professor mso David Budtz Pedersen fra Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet ser resultatet som positivt, men maner til besindighed:
»Det er positivt at konstatere, at der er høj tillid til forskere og forskningsinstitutioner her i slutningen af et år, hvor mange autoriteter er udfordrede. Men det er vigtigt at se disse meningsmålinger i den rigtige kontekst. De skal ikke bruges som undskyldning til at kravle op i elfenbenstårnet og gemme forskningen væk,« siger han til Videnskab.dk
Der er nemlig nogle begrænsninger ved undersøgelsen:
»Når vi har at gøre med et emne af denne kompleksitet, så siger en meningsmåling helt overordnet set ikke nødvendigvis så meget,« siger David Budtz Pedersen.
Undersøgelsen har store begrænsninger
Ifølge David Budtz Pedersen er der mange aspekter, den danske undersøgelse ikke belyser, som er vigtige for at forstå graden af tillid i det danske samfund.
Der måles for eksempel ikke på:
- forskelle blandt kønnene
- hvor folk bor
- hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de har
- Undersøgelsen måler ikke ændringer over tid
»De data er vigtige for os at have med i det samlede billede,« siger han.
Der bliver heller ikke spurgt til forskellige videnskabelige hovedområder. Og der er ifølge David Budtz Pedersen meget, der tyder på, at forskellige forskningsområder nyder forskellige grader af tillid.
»Sundhedsvidenskab er enormt udfordret for tiden, og folk har vanskeligt ved at finde ud af hvilke eksperter, de skal lytte til. Det samme gælder ikke for partikelfysik.«
Videnskab er til debat
Tillid til videnskab og videnskabsformidling har været meget omdiskuteret i det forgangne år.
I november måned kunne Videnskab.dk fortælle om en norsk undersøgelse, som viste en stor mistillid til forskning blandt nordmændene. Lignende resultater fremgik af den store europæiske undersøgelse Eurobarometer.
Næsten samtidig med offentliggørelsen af Uddannelses- og Forskningsministeriets undersøgelse, kom også resultaterne af en lignende, omend noget grundigere, svensk undersøgelse, som er foretaget på vegne af organisationen Vetenskap och Allmänhet. Undersøgelsen er blevet foretaget hvert år siden 2002, og giver derfor et indblik i udviklingen af tilliden.
Den svenske undersøgelse viser også, at forskning og videnskab nyder stor tillid i det svenske samfund, og videnskabelige institutioner bliver opfattet som troværdige. Men der er også tendenser til en faldende tillid.
»Det viser på den ene side, at der ikke er grund til at tro, at folk ikke værdsætter forskning og videnskab. Det gør de. Men der er tegn på en generel tillidskrise i samfundet, som med tiden også vil kunne ramme videnskaben,« siger David Budtz Pedersen om de svenske resultater.
Minister: Der skal bygges bro mellem videnskaben og danskerne
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind understreger vigtigheden af forskning og videnskabelige resultater i den offentlige debat:
\ Er 60 procent meget eller lidt?
Det kan være svært at sige, om de 60 procent, der i høj grad eller meget høj grad har tillid til forskere, er meget eller lidt.
Umiddelbart kan 60 procent jo synes af lidt, når det handler om forskere, der burde være landets ypperste autoriteter inden for viden og fakta.
På den anden side er det 60 procent, der i høj grad eller meget høj grad har tillid til forskerne. Det, der ikke er talt med, er ikke kun negative opfattelser. Undersøgelsen siger samtidig, at 28 procent i nogen grad har tillid.
Det er kun 5 procent, der har svaret at de kun i mindre grad eller slet ikke har tillid til forskere fra universiteter.
»Falske nyheder og ’alternative fakta’ er desværre i alt for høj grad blevet en del af vores dagligdag. Men det er ganske enkelt ikke muligt at føre en fornuftig demokratisk debat, hvis der ikke er forskel på fakta og holdninger. Det er derfor vigtigt, at forskningen og videnskaben bidrager med fakta, som kan være med til at kvalificere debatten,« siger Søren Pind i pressemeddelelsen.
Han er derfor også på linje med ønsket om mere dækning af forskningsresultater i medierne.
»Forskningen skal i højere grad ud til befolkningen, det er en del af den moderne oplysning. Og det er positivt, at så mange har tillid til forskerne og ønsker mere forskning og fakta ind i den offentlige debat. Derfor ser jeg gerne, at både forskerne og medierne får et større fokus på at formidle forskningsresultater, så vi på den måde får bygget bro mellem videnskaben og danskerne, og den offentlige debat i højere grad bliver funderet på viden. Jeg vil også gerne appellere til mere diskussion forskerne imellem i den offentlige debat. For det er vigtigt at vise, at der kan være flere vinkler på samme sag – også inden for videnskaben,« siger Søren Pind.
Søren Pind har netop lanceret en forsknings- og innovationspolitisk strategi, hvoraf det også fremgår, at der vil blive fokuseret på forskning i tillid.
»Så spørgsmålet om tillid er ikke afsluttet med en enkelt meningsmåling,« siger David Budtz til Videnskab.dk.
Videnskab i medierne
Den danske undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet peger da også i retning af et andet omdiskuteret aspekt af befolkningens adgang til forskning, nemlig mediedækningen. Ifølge undersøgelsen savner en stor del af befolkningen mere forskning i medierne.
Det samme ønske har forskerne tilsyneladende også, som Videnskab.dk før har skrevet om.
Det er ikke kun mængden af forskning i medierne, men også hvordan resultater bliver formidlet, der kritiseres. Som nævnt svarer 82 procent at de ikke har tillid til, at massemedierne rapporterer nyheder retvisende.
Det er et problem, som Videnskab.dk også har belyst i den senere tid. Særligt resultater fra sundhedsvidenskaben kan unødigt forvirre og bekymre folk, når de formidles for unuanceret. Læs mere i disse artikler om problematisk brug af pressemeddelelser, 'gennembrud' der overdrives og når private penge støtter forskning.
Mistillid kan have spill over-effekt
I mange undersøgelser af tillid vurderes medier og journalister meget lavt blandt danskerne. Det samme ses i Uddannelses- og Forskningsministeriets undersøgelse, hvor nyhedsmedierne kritiseres, og politikerne scorer meget lavt på tilliden.
Professor David Budtz Pedersen påpeger, at den lave tillid til medierne og politikerne med tiden kan få en spill over-effekt og sprede sig til forskningsverdenen.
Samtidig kan en generel stigende mistillid til statslige institutioner, som oplyser folk, for eksempel landbrugs- og fødevaremyndigheder, have betydning for, hvordan befolkningen opfatter videnskaben.
»Mistilliden til andre institutioner kan ende i en generel mistillid. De samlede mistillidsfænomener begynder at rulle og kan få konsekvenser for forskningen,« siger David Budtz Pedersen og fortsætter:
»Tillid er blevet en mere knap ressource nu end tidligere. I velfærdsstatens opblomstringsperiode var der stor tilslutning til de offentlige institutioner. Det er ved at ændre sig. Vi kan ikke bare gå på juleferie med god mavefornemmelse. Mistillid er blevet et politisk våben, der også kan bruges mod videnskaben.«
Troværdighedsbarometer på vej på Videnskab.dk
Netop problemet med de mange forskningsresultater der kan være svære for at læsere at forholde sig til, forsøger Videnskab.dk også at tage fat i.
I sidste uge kunne Videnskab.dk fortælle om et nyt initiativ, som Google har valgt at støtte: Troværdighedsbarometret.
I samarbejde med Videnskab.dk udvikler IT-Universitetet i København et troværdighedsbarometer, som skal gøre det lettere for læserne at afkode troværdigheden af nye forskningsresultater. I første omgang vil det blive med fokus på sundhedsvidenskabelig forskning, men med tiden vil det forhåbentlig kunne bruges på flere videnskabsgrene og af alle medier.
Udviklingschef på Videnskab.dk, Peter Hyldgård, udtaler i den forbindelse om baggrunden for troværdighedsbarometret:
»Vi synes, der er et behov for, at kvaliteten af journalistikken om sundhedsvidenskab øges. Tit bliver forskningsresultater gjort til sensationer, som ikke matcher den videnskab, der ligger til grund, blandt andet fordi det kan være svært for forudsætningsløse læsere og journalister at afkode budskaber i videnskab eller pressemeddelelser fra universiteter,« siger Peter Hyldgård.
»Gennem 10 år har vi arbejdet intenst med videnskabsjournalistik og udviklet en masse gode værktøjer på Videnskab.dk. Nu er det blevet tid til at dele dem med andre og få feedback på dem, så vi alle sammen kan lave bedre journalistik,« tilføjer han.
Læs mere i denne artikel om troværdighedsbarometret, hvor forskere også diskuterer fordele og faldgruber ved barometret.
