Den højreorienterede TV-vært Tucker Carlson interviewede for nylig den russiske diktator Vladimir Putin for sin egen nye streamingtjeneste 'Tucker Carlson Network'.
Det to timer lange Putin-interview var en halvslatten affære. Selv Vladimir Putin var 'skuffet' over Tucker Carlsons tandløse spørgsmål. Kun en brøkdel af interviewet var sendetiden værd.
Tucker Carlson producerede en række andre videoer i Rusland, som gav anledning til langt flere bemærkelsesværdige og meget sigende reportager.
Tucker Carlson var bjergtaget af Moskvas undergrundsbanes arkitektoniske skønhed. Han faldt i svime over de billige priser i et russisk supermarked, og han spiste med velbehag en burger fra Ruslands nyligt omdøbte version af fastfood-kæden McDonald's.
Propaganda eller journalistik?
Jeg forsker i nyhedspropaganda, og jeg mener, at Tucker Carlson åbner for, at den brede offentlighed kan lære at skelne mellem propaganda og journalistik.
En del amerikanere, primært fans af Tucker Carlson, vil se videoerne som troværdig, faktuel reportage. Andre, primært Carlsons modstandere, vil forkaste videoerne som løgnagtig propaganda.
Men ved at gå de to holdninger i sømmene og evaluere Carlsons arbejde i den sammenhæng, det optræder i, kan en bred forståelse af forskellen mellem journalistik og propaganda i amerikansk kontekst øges.
Reklame for et autoritært styre
Man kan sige, hvad man vil: Det er beundringsværdigt, at Tucker Carlson overhovedet sikrede sig et interview med Putin.
Et interview med en diktator, selv den mest modbydelige og morderiske, som for eksempel Cambodjas Pol Pot, er en bemærkelsesværdig journalistisk bedrift.
Men med sine tandløse, vattede spørgsmål til den russiske diktator, der kværnede løs i det uendelige, forspildte Tucker Carlson sin chance.
På trods af Tucker Carlsons passivitet afslørede interviewet faktisk aspekter af Putins intentioner, som mange amerikanere er uvidende om.
Putin beskyldte for eksempel Polen for at fremprovokere Hitlers angreb i 1939, hvilket udløste Anden Verdenskrig. En påstand, som er i strid med fakta.
Han så også ud til at ytre et ønske om at angribe Polen eller et andet naboland i den nærmeste fremtid.
Lovpriser samfund, kulturen og regeringsmagten
Hvis Tucker Carlsons tur i Rusland sluttede med interviewet, ville det måske blive anset som umagen værd fra et journalistisk synspunkt. Men det er ikke, hvad Tucker Carlson gjorde.
Han producerede i stedet et rejseforedrag og turnerede rundt i Moskva, hvor han producerede videoer, der lovpriste regeringsmagten, det russiske samfund og den russiske kulturs herligheder.
Metroen i Moskva imponerede ham, og de lave priser i et russisk supermarked 'radikaliserede' ham 'mod de amerikanske ledere'.
'Klassisk eksempel på propaganda'
Der er flere måder at evaluere sandfærdigheden af Tucker Carlsons rapportering.
Hvis det for eksempel står så godt til i Rusland, som Tucker Carlson hævder, bør emigrationen ud af landet være minimal eller i det mindste på et normalt niveau.
Men siden Ukraines krigsmobilisering i 2022 er antallet af russere, som har taget flugten fra deres hjemland, historisk højt.
Selv de lave priser i supermarkedet, som Tucker Carlson var så imponeret over, er en illusion.
De eksisterer kun gennem subsidier, og med Ruslands fortsatte devaluering af rublen i 2024, kombineret med en planlagt enorm stigning i militærudgifter, fortsætter Ruslands regering med at gøre alle russere fattigere for at finansiere krigen.
Med andre ord: Det, som, Tucker Carlson synes, er billigt, er dyrt – og vil blive endnu dyrere – for næsten alle russere.
Denne tendens vil fortsætte i 2024, da Putin for nylig forudsagde, at Ruslands inflation vil være otte procent i 2024, mere end det dobbelte af fremskrivningen for USA.
Faktisk klagede en russisk borger over prisen på æg direkte til Putin i december 2023. Og Putin undskyldte endda.
Men forskning viser, at selv faktatjek af Tucker Carlsons påstande sandsynligvis ikke kommer til at ændre manges mening.
Vi ved, at kun de færreste bryder sig om at få at vide, at deres foretrukne version af verden ikke er korrekt, og når usandfærdige meldinger stemmer overens med deres opfattelse af virkeligheden, vil de tro på dem.
I stedet for at kategorisere Carlsons Rusland-videoer som 'rapportering', 'journalistik', 'information' eller 'falske nyheder' kan vi i stedet definere det som et klassisk eksempel på propaganda.
'Følelsesmæssig potent oversimplificering'
Propaganda er kommunikation, som er designet til at omgå en kritisk og rationel nøjere gennemgang, og som har til formål at fremprovokere en tilsigtet følelsesmæssig, holdningsmæssig eller adfærdsmæssig reaktion fra et publikum.
Almindeligvis forbinder vi propaganda med løgn, men det er ikke helt korrekt.
Selvom en del propaganda er fuld af løgn, vil den mest effektive propaganda sammenholde nøje udvalgte verificerbare fakta med følelsesmæssige opfordringer.
For gennemsnitsamerikaneren var priserne i det russiske supermarked virkelig lave. Men det er en nøje udvalgt sandhed, der præsenteres uden den kontekst, som er afgørende for forståelsen.
Den amerikanske teolog Reinhold Niebuhr beskrev engang propaganda i et demokrati som 'følelsesmæssig potent oversimplificering', der sælges til masserne, og det er netop, hvad Carlsons videoer ser ud til at gøre.
Propagandamager
Det er ikke en overraskelse, at Tucker Carlson har udviklet sig til at blive propagandamager.
I 2022 analyserede The New York Times hans udsendelser mellem 2016 og 2021 for den konservative amerikanske tv-station Fox News, hvor Tucker Carlson var én af de helt store profiler indtil 2023, hvor mediet og Carlson gik hvert til sit.
New York Times konkluderede, at Tucker Carlsons show i stadig mindre grad interesserede sig for rationel dialog og kritisk udveksling – ved at interviewe personer, der var uenige med ham – i takt med at det udviklede sig til et monologdrevet format, hvor Carlson fremlagde ofte faktuelt tvivlsomme påstande for sit publikum.
Tucker Carlson udviste tidligt i sin karriere et betydeligt journalistisk talent, især for at skrive mediegenren features.
Men han gik ikke videre op i nøjagtighed, eller endda i at fortælle sandheden, hvilket for alvor blev kom frem i lyset, da virksomheden Dominion anklagede Fox News for injurier i forbindelse med dækningen af præsidentvalget i 2020. Her kom blandt andet en tekstbesked, som Tucker Carlson sendte få dage efter valgdagen, under luppen i retssalen og løftede sløret for hans løgnagtighed.
Så gennem fingre med grusomheder
Tucker Carlson er ikke den første amerikanske journalist, som drager til et diktatur og producerer propaganda forklædt som journalistik.
Walter Duranty, som var journalist hos New York Times, så gennem fingrene med Stalin-diktaturets umenneskelige udsultning af millionvis af ukrainere i 1930'erne.
The Times' faste korrespondent i Berlin Guido Enderis specialiserede sig i 'opblæste profiler af førende nazister', mens han hvidvaskede regimets grusomheder i midten af 1930'erne.
For nylig blev korrespondenten Peter Arnett fyret fra NBC News for at optræde på statskontrolleret irakisk tv i 2003, hvor han hyldede den 'irakiske modstand' i begyndelsen af krigen mellem USA og Irak.
Selvom Peter Arnetts kommentarer ikke oprindeligt blev vist på NBC, blev de genudsendt vidt og bredt.
Forskellen på Gershkovich og Carlson
Men det, der især går mange på ved Carlsons handlinger, er, at hans propaganda dukkede op, mens den amerikanske Wall Street Journal-journalist Evan Gershkovich stadig sidder fængslet af Putins regime for påstået spionage, som faktisk var troværdig rapportering fra Rusland.
Da Tucker Carlson spurgte Vladimir Putin om Evan Gershkovich, svarede diktatoren, at man måske kunne forhandle en fangeudveksling.
Når alt kommer til alt, er forskellen på Gershkovich og Carlson som forskellen mellem journalistik og propaganda.
Evan Gershkovich sidder fængslet i Rusland for at efterforske sandheden om Putins Rusland i den amerikanske offentligheds og hans arbejdsgivers tjeneste.
Carlson flyver verden rundt som heppekorsleder for autoritære ledere som Ungarns Viktor Orban og diktatorer som Vladimir Putin, når de angriber deres naboer.
Holder med Rusland
»Hvorfor skulle jeg ikke holde med Rusland? For det gør jeg,« sagde han i 2019 om konflikten mellem Ukraine og Rusland.
Afsløring af magtmisbrug og at holde regeringen ansvarlig uanset ideologi og politisk overbevisning er bogstaveligt talt skrevet ind i USA's uafhængighedserklæring.
En tur til udlandet for at lovprise et diktatur for dets undergrundsbaner og cheeseburgere, mens man ignorerer blodtørst og grusomhed for så at vende tilbage 'radikaliseret mod vores ledere', fordi priserne i det udenlandske supermarked er lave, er bestemt ikke journalistik. Det er propaganda.
Carlsons videoer vil måske gøre gavn: Hvis de kan lære tilstrækkelig mange amerikanere, hvordan man afslører propaganda og ser forskel på propaganda og etisk og professionel rapportering, så har Carlson måske helt utilsigtet givet nationen en værdifuld i lektion i medievidenskab.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
